Lige efter jeg var kommet ud til Idaen, kom Mathilde, og vi fik aftalt,en tur.
Bagefter gik vi ud og hentede vores sommertrætte ponyer og vi gik ind i stalden med dem.
Vi fik striglet og sådan i en god halv time, hvilket bare var hygge til ug! Kan man godt sige det? Uanset hvad var det helt fantastisk! Ida var bare så træt, og hun var også blevet rimelig tyk efter sin fridag i går. Hun var ikke som sådan beskidt, men hun var rigtig svedig i pelsen, som satte mærkelige aftegninger i pelsen. Hvilket ikke er pænt. Alt dette fik jeg væk, så hn igen kunne se rigtig anstændig ud.
Derefter red vi afsted på turen, hvorefter vi red hjem igen for at hente en mobil. Og så red vi ud igen i vores egen skov.
Vi fik redet lidt rundt derinde, og redet op af nogle af de små veje ved siden af skoven. Alt sammen var utrolig hyggeligt, og vi fik turen til at vare en time.
Der var utrolig rart inde i skoven, super tilpas temperatur og med fuglefløjt og hele baduljen.
Turen forgik i et stille og roligt tempo i skridt, hvilket var så hyggeligt og godt. Vi fik snakket rigtig meget og sådan.
I starten af turen gik hun ret underligt, altså hun snublede ofte, hvilket hun ikke plejer at gøre. Derfor trak jeg hende ca. Halvdelen af tiden. Men det var jo også super hyggeligt. Hun var heldigvis sød at gå med, og ville ikke have græs eller lignende. Efter vi kom op på vejen, og resten af turen, gik hun helt som hun plejer. Hun er nemlig meget sikker på benene.
Vi tog også en travetur, hvilket også var godt. Hun var bare blevet lidt tyk efter i går, at jeg havde en anelse svært ved at holde fast på hende. Men det lykkedes da uden at falde af eller lignende. Hun travede lidt langsomt, men det var fint nok...
Vi fik travet i nogle minutter på nogle forskellige stier, hvorefter vi red en lille runde mere. Og da vi kom til travestedet igen, fik vi travet lidt igen.
Det eneste trælse ved turen var, at hun altså ikke lige synes vi skulle den vej jeg ville. Så hun var lidt besværlig ca. hver anden gang vi skulle ind på en ny sti. Ellers var turen simpelthen så hyggelig. Vi havde det alle fire så godt, trods den pludselige hede.
Det var en meget normal tur, og det var ikke fordi der skete noget specielt. For Ida er jo bare en stjerne der er fantastisk at have med rundt, også selvom hun er lidt stædig fra tid til anden.
Da vi km tilbage til stalden, fik vi begge striglet igen. Ida var blevet helt svedt efter turen, på trods af at det meste foregik i skridt, det var altså lidt underligt. Der var selvfølgelig også varmt.
Hun fik også sit foder, som hun selvfølgelig snaskede ud over det hele. bagefter så kom de to hestevenner ud på fold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar