torsdag den 11. juli 2013

11/7 sommerdressur

Undskyld jeg ikke lige fik skrevet i går. Men som sædvanligt, skriver jeg bare indlægget som var det i går.
Da jeg hentede Ida ind, stod hun bare og ventede på mig, lige da hun fik øje på mig, kig hun mig i møde. Derefter fik jeg hende ud af folden, og vi gik op til stalden.

Vi striglede og havde det virkelig hyggeligt sammen, hun var lidt frisk og derfor var hun meget opmærksom. 

Jeg overvejede lidt, om vi skulle ride dressur eller bare skridte. Jeg ville på en side gerne ride lidt dressur, men på den anden side, var der bare rigtig varmt. Også selvom klokken nærmede sig 17:00 var der stadig nogen tyve grader. Vi startede med, bare at tage trense på, og så ride ud. Men Ida var lidt træls og havde meget energi, så vi gik ind i stalden igen og lagde en sadel på. Herefter blev hun meget bedre, og jeg kom i tanke om, at grunden til at hun var træls (hun vendte rundt og sådan), nok bare var pga et insekt.

Så det blev til dressur, men meget let dressur. Bare lige for at få lidt trav og en anelse galop, som vi ikke har fået så meget af den seneste tid.
Hun gik super godt, i vores langsomme trav med løse tøjler. Hun havde kontakt til bidet, på en rigtig afslappet måde. Vi øvede ikke noget bestemt, men det blev nu meget succesfuldt stadigvæk. Hun havde et godt tempo, og som sagt en fin kontakt til bidet. Hun havde lidt svært ved at runde sig, men det er trods sæt også langt tid siden, vi har redet baneridning. Det kom dog hurtigt igen. Vi red ikke så længe, pga varmen, men det blev til ca. 10 minutters trav. Herefter synes jeg godt, at vi kunne tage lidt galop, og så skridte rigtig godt af. Så vi fik os nogle super gode volter i galop. Jeg elsker virkelig hendes galop, den er så flydende og nem at side i. Desuden kan man rigtig høre når hun galoperer, så det føles så frit og hurtigt. Dog skal vi stadig have arbejdet lidt med tempoet, det skal lige lidt ned. Hun synes vidst det var skønt at galopere, og det samme gjorde jeg, må indrømme at jeg har savnet det.

Vi fik derefter travet igen for helt løse tøjler hvorefter vi skridtede af.

Hun havde svedt rigtig meget, og også selvom noget af det var tørret, var hun stadig våd under sadlen.  Hun var også blevet rigtig træt. Jeg striglede jeg det tørre sved lidt af, og så kom hun ind i vandspiletovet hvor hun blev skyllet. Hun stod helt roligt og nød det. Jeg kunne faktisk have stående løst derinde uden hun rokkede sig. Hun fik for det første al sveden væk, men også al den støv der havde sat sig i pelsen.

Imens hun tørrede, fik hun sin mad, og vi striglede også lidt der hvor hun ikke var våd.
Og så kom hun ud på folden, hvor hun, ligesom jeg havde regnet med, rullede sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar