8/2 Regnen siler ned

Jeg fik min mor til at tage lidt billeder af Ida i dag, men da det så begyndte at regne, droppede jeg tanken om at få taget nye billeder.

Jeg havde ellers håbet på at kunne få taget nogle rigtig gode nye billeder fra jorden, da jeg egentligt ikke har fået nogle gode billeder i over et halvt år! Så jeg blev kreativ!

Jeg fandt to paraplyer omme i den bagerste afkrog af rytterstuen. En til mig og Ida og en til min mor med kameraet.

Ida var ganske sød ude i regnen, da vi var derude dryppede det kun, så det var ikke så slemt. Hun var lidt bange for paraplyen, da det vinden ruskede en del i den. Men hun kom med under den, dog med ørene lidt nede. Hun var bare så sød- hun er min evige redning. Som skrevet tidligere har jeg ikke haft det så godt, men så hjælpe mig Ida til at komme i bedre humør! Hun er bare så god!

Jeg har brugt starten af min ferie på at træne mine redigerings skills, og tidligere Idabilleder, er blevet min forsøgskanin.
Nu fik disse billeder også lige en tur, og i må meget gerne skrive hvad i synes :)

25/12 Ida did great!

Da jeg havde staldvagten i dag, kørte jeg ud til Ida rimelig sent, så hestene kunne stå ude i så lang tid som muligt. Jeg hentede hestene ind fra den ene fold, hvorefter jeg mugede ud hos Ida. Derefter hentede jeg hestene fra Idas fold og til sidst selve Ida.

Jeg trak hende direkte op på striglepladsen, hvor vi stod og striglede til hun var ren og pæn. Det er længe siden vi har lavet jordtræning, så jeg synes at det var på tide at vi skulle øve lidt igen.
Jeg har haft lidt problemer med, at hun har været masende og ukoncentreret under vores træning fra jorden. Hun er nu blevet meget bedre igen, og hun er fuldt engageret i det vi laver sammen. Det går super godt med os. Det sidste lange stykke tid har der ikke været nogle problemer, og i dag gik det helt perfekt. Hun fulgte efter mig uanset hvad, faktisk så meget at jeg ville indlære en nye øvelse: "blive". Jeg havde ikke regnet med at hun ville fange det så hurtigt, men efter et par få forsøg gjorde hun det upåklageligt! Jeg udviklede lidt på tricket, ved at få hende til at vente for så at jeg gik om bagved hende. Derefter kaldte jeg så på hende, og hun kom luntende.

Vi øvede også vores andre tricks og øvelser igennem:
- Ryste (både fra ryggen og jorden)
- Kysse
- Løfte ben (som hun nu kan med begge ben)
- High five
- Bakke (både forfra og fra siden)

Jeg er rigtig stolt over hvor hurtigt vi kan indlære tricks og øvelser nu. Det er noget helt andet end da vi startede med at lære tricks. Når man lige kender til koderne, går det som smurt!

Vi var alene på Skovvang igen i dag, og vi havde det bare super hyggeligt! Vi kan lidt flere ting når vi er alene, da jeg ikke skal tage hensyn til de andre. F.eks. plejer Ida at stå løs under striglingen når vi er alene, og det er også sjældent jeg generelt har tov på hende når vi bevæger os fra et sted til et andet.

21/12 at købe en fjordhest er ligesom at købe et par hvide sneakers!

I dag var jeg ude ved Ida ret sent, jeg havde været ude at købe de sidste julegaver, hente juletræ og alle mulige andre sjove ting!

Ida var lige kommet ind fra fold da jeg kom ud til hende. Jeg skyndte mig at muge ud ved hende, og så gik vi op for at strigle sammen med Mathilde og Maurita. Jeg gik rundt og sang julesange og hver gang kiggede Ida på mig med sine søde dådyrøjne, på en måde som kun Ida kan!

Hun var virkelig beskidt, jeg ved ikke hvad hun lige har lavet ude på folden, men køn var hun ikke. Jeg brugte lang tid på at få det væk så godt som muligt. Det eneste trælse ved at have en lys hest er, at hun så nemt kommer til at se lidt nusset ud, da man meget tydeligere kan se muder, snavs og andet. 

Vi var inde at ride lidt dressur uden sadel, hun gik super godt. Hun havde lidt svært ved at runde sig i dag, men vi har heller ikke redet så meget i den her uge, så jeg tror at det er det.

17/12 Det troede jeg var umuligt!

Et ret forsinket indlæg der kommer her - julen er en travl tid!

Det var ikke rigtig meningen vi skulle lave noget i dag, hun havde jo en hård uge i sidste uge!

Da jeg kom ud til Ida, startede jeg med at muge ud og ordne hø, foder osv. Derefter spurgte min veninde, der var på vej ud for at springe på hendes hest, om jeg ikke ville hjælpe hende. Det sagde jeg ja til, og hun lokkede mig faktisk til at prøve et par små spring på ham. Hendes hest vil jeg altid være en smule bange for, da han var grunden til at jeg dengang for 4 år siden blev bange for heste (længere historie). Det at jeg så kunne springe på ham, uden sadel, var ret banebrydende for mig! Jeg var sikkert ret dårlig, og springene var ikke højere end 45 cm. men uanset hvad var det vildt! Jeg besluttede mig for at jeg, i det nye år, ville prøve at springe på Ida uden sadel. Men det skulle slet ikke tage så lang tid!
Da min veninde Liv var færdig med at springe, hentede jeg Ida ind for at hygge lidt, jeg rensede lige hendes hove og striglede hende ren og pæn inden. Først trak jeg hende lidt rundt, og så hoppede vi det et spring på 60 cm fra jorden. Derefter lavede vi lidt jordtræning og andre hyggelige ting. Jeg satte derefter et træktov i hendes grime, og så skridtede vi lidt rundt.

Eftersom Mathilde også var igang med at bruge springet, jeg og Liv tidligere havde stillet frem, fik jeg blod på tanden, og red hen imod springet.

Og så gjorde vi det! Noget jeg aldrig havde drømt om at jeg ville kunne! Vi sprang uden sadel og kun i grime. Godt nok var springet kun 50-55 cm, men det var virkelig en fantastisk følelse. Tænk at vi kunne!
Første gang var jeg ved at falde af, men Ida er jo så sød, så hun gik lynhurtigt ned i skridt igen. Derefter tog vi springet nogle gange mere - vi kunne næsten ikke stoppe igen. Vi red kun i trav, og vi havde ikke vildt meget fart på, så hun stoppede en gang, men så prøvede vi igen, hvor hun hoppede fint over!

Jeg er bare så stolt over at vi kunne, det var slet ikke så svært som jeg troede! Jeg synes godt nok at det er noget nemmere at ride uden sadel.

Derefter skridtede vi godt af, og så fik hun et par godbidder bagefter, hvor vi igen stod og striglede, klappede og nussede i rigtig lang tid. Jeg er så stolt af hende, min lille ponyprut!

5/12 Bodil is upon us!

Jeg kom ud til Ida i går, men ikke lige så lang tid som jeg lige havde forstillet mig. Min mor kørte mig, og mens hun var ude at handle fik jeg muligheden for at passe Ida. Da jeg skulle hjem inden stormen blev for voldsom, kunne jeg kun være ude ved hende en halv time.

Jeg fik hentet hø, og brugte lidt tid på at strigle hende, men jeg turde ikke at gå ud til det sted vi har vores trillebør - så jeg fik ikke muget ud. Men det er nu også ok, hun er blevet noget bedre til at stå på strøelsen - så der bliver ikke så beskidt.

Da vi striglede forklarede hende hvad der skete udenfor, og hvorfor jeg blev ndt til at tage så hurtigt hjem. Det kunne hun godt forstå, for Ida ved alt! Jeg fik hende som sagt striglet lidt, imens jeg passede på Skrigeren, som er en kat ude på Skovvang. Den sætter sig altid på ens skulder, og ofte lægger den sig også over på Ida, så der fik den lidt tryghed i den tid jeg var derude.
Ida klarer stormvejr og andet mærkelige naturfænomener utrolig godt - så det var ikke noget problem at lade hende stå.

Da jeg tog hjem igen, fik jeg sagt farvel til Ida. Jeg fik også sat Skrigeren op i rytterstuen, hvor den var i sikkerhed.

Det var lidt en sølle årsdag vi havde der, men vi har nu aldrig haft en årsdag som man ville betegne som perfekt. i stedet er der altid sket et eller andet som virkelig har vist hvor glad vi er for hinanden og hvor meget hun betyder for mig og omvendt. (Læs evt. sidste års indlæg)

Nu vil jeg se at komme ud til hende, og fejre det vi ikke fik fejret i går..

Håber at I alle klarede stormen fint derude!

Udsigten fra det klasselokale jeg havde min sidste time i torsdag eftermiddag. Lige inden stormen kom til Aarhus!

16/9 vi mødes igen

Jeg havde en super hyggelig dag med Ida i dag. Jeg har jo ikke været ude ved hende i tre hele lange dage, da jeg har været på venneweekend på min venindes efterskole. 

Jeg har virkelig savnet hende (og min klasse, men det er underordnet i den her sammenhæng).

Dette indlæg er forresten det første jeg nogensinde har skrevet imens jeg kører i bus. Det er en smule specielt.

Vi lavede ikke det store, da jeg var temmelig træt. 

Så vi brugte rigtig dejlig lang tid på, at strigle. Hun var meget opmærksomheds krævende, hvilket er ret så hyggeligt.

Hun var sådan som hun nu er når hun har det her humør. Hun møflede hele tiden rundt nær mit hoved med sin mule. 

Og gå det måtte jeg ikke, ikke engang da jeg lige skulle tjekke noget på tavlen. 

Mathilde har passet Ida imens jeg var væk, jeg ville også gerne have snakket med hende, og sige tak for pasningen, men hun kom ikke derud på samme tid med mig. Derfor nøjedes jeg med Ida, hvilket jo bestemt heller ikke er dårligt. Ida er jo den bedste. Især i en sådan situation, som i dag, hvor hun bare vil nusses og hygges om.

Der var en del at strigle, da vi nu er kommet ind i en årstid hvor der er mere mudder. Så det med at nusse blev der god tid til. 

Hun fik også sin mad, og så kom hun ud på folden igen.

        

       Dette er et billede fra torsdag... Men se dog hvor sød hun er <3

9/9 heldagsregn

Var der nogle der opdagede at det regnede i dag? 

Regn fra morgen til aften er på sin vis meget hyggeligt, men også koldt og træls.

Da jeg hentede Ida, kom en våd og kold hest mig i møde. Hendes letttere forvirrede blik var bare ikke til at stå for. Hun så så sød ud, med hende våde kolde pels.

Da hun kom ind i stalden var hun først træt, men da hun derefter fik varmen igen, blev hun ret op at køre. Som Mathilde sagde, så ved man aldrig hvilken hest man kommer ud til når der er koldt. Og det er sandt, de er enten trætte, eller også er de meget vågne og opmærksomhedskrævende. I dag var hun sidstnævnte. Hun ville hele tiden snakke med mig, og have hovedet i nærheden af mig. 

Det var så hyggeligt at stå derinde med regnen brummende imod taget, og så med en fantastisk hest ved siden. 

Vi stod i to timer og striglede og nussede. Til sidst blev hun faktisk tør, og rigtig dejlig og blød, og så blev det tid til, at komme ud i regnvejret igen. 

Dog var det ikke så slemt som før.

8/9 så skulle vi gøre det igen

Jeg faldt jo af i går. 

Så i dag var målet, at vi skulle ride forbi der sted. Ikke fordi jeg blev bange eller noget, men det er altid en god ide, lige at ride forbi igen. På den måde glemmer man det ligesom, og det bliver bare en del af ens sædvanlige ridning.

Jeg kom lidt sent ud til hende, da jeg havde sovet hos noget familie i weekenden. Så da jeg kom derud, var der meget stille, som der liver i løbet af eftermiddagen. Jeg startede med den ugentlige rengøring i rytterstuen, hvorefter jeg hentede hende ind fra fold.

Der stod vi så og hyggede i ret lang tid, indtil vi tog trense på, og red afsted.

Der var ingen problemer deroppe hvor jeg faldt af. Vi red der en del gange for, at det skulle blive helt normalt igen. Det blev det også, og jeg tænkte slet ikke på vores lille uheld.. Hehe.

Dig fik jeg faktisk lidt ondt her dagen efter, jeg havde jo spændt op, som mange gør, og man bliver bare lidt øm af, at ramme med på en spændt muskel.

Jeg er super glad for dagens udfald... Det kunne jo ikke rigtig go galt, med mindre jeg drattede af igen. 

7/9 7-9-13... Om igen Maja!

Da jeg stod op i morges, tænkte jeg på, at det jo i dag er 7-9-13. Så det må jo være en dag der giver held, eller måske lige det modsatte. Jeg tænkte, at jeg ville falde af hende i dag. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg. Det var ikke noget jeg blev nervøs over, men det var måske bare en større grund til, at jeg glemte det klassiske udtryk 7-9-13...

Så kan i gætte hvad jeg gjorde i dag? 

Jeg faldt af... 

Og det var simpelthen så hylende morsomt! Jeg skulle have filmet det!

Vi havde jo selvfølgelig startet med, at strigle og sådan. Og da vi så skulle ud at ride lidt. Selvfølgelig uden sadel og bare lidt rundt om gården som vi jo plejer. 

På marken ved siden af, var de dog ved, at ordne noget hegn med en stor bil. Så da vi red op ad grusvejen langs med folden fik hun øje på den her bil. Og hun kiggede simpelthen sådan på den. Da vi så kom lidt tættere på den, stoppede hun op. Og ud i det blå fik hun et chok og hoppede et skridt til siden.

Normalt kan jeg jo godt holde mig på, men da hende hop ikke blev udløst af en lyd, bevægelse o.l. så var jeg slet ikke klar til det.

Hun stod lige ved siden af mig, da jeg lå dernede på jorden. Først kiggede hun efter bilen, men da jeg så rømmede mig, fik hun stråtags øje på mig igen. Hun puffede sin store blide mule hen til mig, og jeg fik rejst mig op. Jeg begyndte bare at grine sådan af hende. Hvordan kan hun dog blive bange for det! Det er da lidt pinligt for hende. 

Jeg kom naturligvis ikke til skade, og jeg fik igen bevist, at det faktisk er ret sjovt at falde af!

Vi trak tilbage til stalden igen, hvor jeg hoppede op. Vi red derefter op til folden igen, hvor hun igen blev bange for den samme bil. Men denne gang var jeg forberedt, så jeg holdte mig på. Den anden gang var faktisk mere voldsomt, hvis man kan sige det sådan. Da hun nærmest sprang til siden anden gang.

Men jeg blev jo som sagt på, dog red vi lidt tættere på bilen, og jeg hoppede ned for, at vise hende, at den altså ikke var farlig. Derefter træk vi lidt rundt for, at hun kunne falde lidt ned igen.

Så hoppede jeg op tredje gang, hvor hun kiggede efter bilen, men ikke blev bange på nogen måde.

Bagefter fik vi lige tid til, at strigle lidt igen inden jeg skulle videre. Dig havde rideturen taget lidt længere tid end planlagt, men vi nåede det hele, og hun kom ud på sin fold igen. 

5/9 Opstart

Oda red jeg og Ida egentligt bare lidt skridt.

Hun blev jo skoet i går, og jeg kan godt lide, at tage det lidt med ro dagen efter.

Vi havde hygget os super meget i stalden, hvor vi havde striglet osv. Hun var blevet rigtig flot.

Vi red op rundt om ridebanen, hvor der var nogle af de andre der red oppe. Derfor red vi også ind på ridebanen, for at snakke lidt med dem.

Ida trak ret meget efter, at får lov til at trave. Så jeg besluttede mig for, at vi godt kunne trave i små fem minutter. Så også selvom det var meningen, at vi skulle skridte, så fik vi alligevel noget super god trav. Det var vældig sjovt, da det jo var uden sadel. Jeg fik hende faktisk til at samle sig og runde sig super fint på begge volter.

Da vi så var færdige, ville hun egentligt gerne trave igen, men jeg lovede hende i stedet for, at vi skulle trave en masse i morgen.

Bagefter fik vi virkelig hygget os igen, og jeg roste hende igen for, at hun var så dygtig til at få smed dagen forinden.

29/8 Gud hvor er du god!

Vi red dressur igen i dag. Hun er bare blevet så god!

Jeg havde sent fri i dag, så vi nåede ikke at strigle mere end 30 min. Jeg tænkte, at det ville være godt at få redet lidt dressur, da hun altså er blevet lidt tyk. Og når jeg siger lidt, mener jeg meget.

Så vi fik striglet lidt hurtigt, men det var stadigvæk maks hygge.

Vi red inde i ridehallen. Hun var lidt mere træt end i går, hvilket jeg godt kan forstå, da hun virkelig gjorde det godt. Det gjorde dog, at jeg måtte overbevise hende om, at det var en god ting, at vi skulle ride. Så da vi satte i trav, viste hun virkelig hvad hun kan. 

Hun gik helt fantastisk, og hun gjorde alt hvad hun har lært, uden At jeg egentligt skulle gøre ret meget selv. Så jeg kunne virkelig fokusere på min opstilling, hvilket gjorde, at ridningen blev endnu bedre.

I kan vel regne ud, at hun gik super flot til bidet. Og havde en fantastisk stabil fremaddrift. Men hun lavede også tilbagetrædning super godt. Og hun kom hurtigt frem i trav igen efter parader.

Hun kunne også pludselig lavede schenkelvigninger, hvilket da bare er enestående! Galoppen var også bare god, og her gik hun også til bidet. En lille runde gik hun også i et super godt tempo. Normalt er hun jo for hurtig, men nu kunne hun godt. Det var lidt svært for hende, at holde driften, men jeg tror og ved, at det også kommer en dag, ligesom alt det andet.

Jeg er bare så stolt af hende. Og sammen fik vi en super god tur udenfor, som en ros for det gode arbejde.

Derefter fik vi ellers bare striglet og hygget.

28/8 Dressur igen

Ida er blevet ret så tyk, så det har været nødvendigt at starte lidt op på noget dressur igen. 

Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men vi har ikke redet så meget dressur for tiden. Det er det gymnasium, som bare taget en del overskud for tiden. Men jeg tror det bliver meget nemmere, når jeg lige kommer ind den daglige rytme. Nu lyder det forresten som om jeg ikke kan lide mit gymnasium. Men det kan jeg!

Jeg har ikke lige styr på, h vor længe siden vi har redet dressur. Men i hvert fald er det så længe siden, at jeg ikke kan huske det. Jeg er helt vildt stolt af, hvor godt hun klarede det. Men det kommer jeg nærmere ind på.

Først så startede vi med, at strigle. Hun har fået en del vinterpels, så nu er der mere at strigle, end i sommerferien. Hun blev bare så fin, så skinnende og flot. Jeg ved ikke hvorfor, men hendes hals er meget blødere end resten af kroppen (normalt er det nogenlunde det samme), men det er simpelthen så sjovt at røre ved. I skulle prøve.

Jeg fik derefter taget alt udstyr sådan noget nu kræver. Sadel, underlag, trense, hjelm, og støvler, og vi bruger endda lidt udstyr i forhold til mange andre! Det føles ret underligt, at ride med sadel, når man ikke gør det så meget. Jeg får faktisk lidt ondt i bagen.

Vi red op på udendørsbanen, og da vi så kom igang med den egentlige dressur, var det, at jeg blev overrasket. Hun gjorde det simpelthen så godt. Jeg tænkte, at vi skulle ride lidt mere seriøs, end det vi lagde i ferien. Men det gjorde også, at jeg tænkte, at jeg nok skulle overbevise hende om, at hun skulle gå til bidet. 

Men det gjorde hun af sig selv! Efter lidt smidighedsgørende øvelser i traven, gik hun bare ned med hovedet. Hun lå tilmed ret stabilt på bidet, også selvom der stadigvæk er lidt problemer med, at hun kommer til at gå en smule for dybt med hovedet, hvilket så gør, at hun går en smule under lod. Men ligeså snart jeg får hende løftet, går hun så flot på lod, og kan virkelig bære sig selv. 

Hvad vigtigere er, så havde hun virkelig et godt tempo. Det sker nemlig ofte det, at hun enten løber, eller tripper når hun går til bidet. Men som i nok kan regne ud, så gjorde hun ikke det. Hun gik med et stabilt tempo, som var lige som jeg gerne vil have det. Hun brugte benene, hvilket gjorde, at hun gik hurtigt, men ikke så hurtigt, at hun kunne løbe.

Hendes galop var også bare så god og rolig. Hun var meget afslappet, og gik og til bidet her, når vi red ind i et hjørne.

Da vi var færdige, havde hun simpelthen svedt så meget. Normalt rider jeg med et RBH underlag, som har sådan noget ventilation. Det gjorde jeg dog ikke i dag, hvor jeg havde valgt et meget tykt og stort underlag. Så hun havde ingen mulighed for luft indenunder. Selve nederlaget var gennemblødt, som om noget havde hældt vand på. Men selve Ida, var nu ikke så slem. 

Jeg vaskede det værste af med en våd strigle. Så det var ikke så slemt længere.

 Hun kom lidt tidligere ud på folden, som en ros for, at have været så dygtig.  

"Du overrasker stadig Ida"

27/8 om aftenen bliver alting hyggeligere

Jeg elsket de her aftener ved Ida, som i dag, hvor jeg kom sent ud til hende, da jeg havde sent fri fra skole.

Mathilde var igang med at ride, men ellers var der ingen. Desuden var skyggerne blevet lange, og der var bare så flot! Der er bare så varmt for tiden, hvilket bare gør det endnu bedre. Det føles på mange måder som om det er sommerferie.

Jeg startede med at hente Ida. Også selvom jeg overvejede om vi skulle strigle udenfor, så blev det nu inde i stalden. Det var stadigvæk super hyggeligt, og Ida var sød at have med at gøre.

Bagefter red vi ud i den forreste del af skoven. Her nåede vi ikke at ride længe, da Mathilde også kom ud i skoven.

Så jeg spurgte hende, om vi ikke skulle ride en rigtig tur sammen. Vi red en rigtig god tur ude i skoven, som vi egentligt ikke rider så tit. Men den er rolig, hyggelig, og så kan man ride en okay lang tur, uden at komme ud på vejen. Vi snakkede utrolig meget. Specielt om vores nye skoler, og ikke mindst om vores fantastiske heste, som er vores hyppigste samtaleemne.

Det var en hyggelig og ikke mindst flot tur i skoven. Ligesom en rigtig aftentur skal være.

Da vi kom tilbage efter vores lille skridttur, fik vi striglet lidt igen. Dog ikke så lang tid, da Mathilde tog Maurita ud på folden, og så ville jeg ikke lade Ida stå. Så de kom begge ud på folden. Efter en suveræn tur.

 

"Tak for, at gøre en smuk dag endnu smukkere"

26/8 Nu er det os der besøger

I dag gik jeg og Ida tur , sammen med Mathilde og mau, som red, og vores ven Sophie. Vi gik/red over til det sted, hvor Sophie har sin hest. Vi kender alle ovre i den anden stald, da alle har stået på Skovvang. Det var superhyggeligt at være derovre. 

Vi gik lige med det samme. Vi nåede ikke at strigle eller noget, for de andre var på vej derovre, lige da jeg havde fået Ida ind fra folden. Jeg spurgte helt impulsivt om vi ikke måtte komme med. 

Også selvom turen derover ikke er så lang, så var vi alligevel væk i knap en time. Vi stod nemlig og snakkede og hyggede med de andre. Ida var super sød, som jeg jo har været inde på før, så står hun sådan og snakker med. Hun står sådan tæt ved mig, med hovedet mod de andre. Det er så hyggeligt og sødt. Hvis jeg nu flytter mig en smule, flytter hun også med og sådan. Dog mødte hun en ny hest da vi var derovre, og så blev hun lidt kigsom. 

For nogle uger siden, stod vi også og snakkede længe med nogle andre. Hvor hun var med ligesom i dag. 

Dengang fik Mathilde den ide, at læne sig op af hende, fordi hun stod så stille. Det fik jeg et billede af, men jeg har ikke lige fået lagt det ud endnu. 

Ida syntes ikke at synes det var speciel træls.

       

Men da vi så skulle tilbage, gik det også helt fint. Ida var egentligt ret træt hele dagen. Det gjorde hende nu bare til en stor nussetrold.

Da vi så kom tilbage fik vi striglet og det gjorde vi i noget tid. Da det nu kun var en gang i løbet af en dag. Det var hyggeligt og godt.

"Tak for, at du er Ida!"

     

25/8 Det skal nok lykkes

I kan vel godt huske mit mål om, at vi ville øve, at hun skulle blive roligere, når vi gik i den store del (den del vi ikke må ride i alene) af skoven.

Vi øvede igen i dag at gå en tur i skoven, og hun er bare blevet så god. Og det er sket meget hurtigt, hvilket jo er mega godt.

Vi startede som sædvanligt med, at få striglet i stalden. Det var så hyggeligt, men da vi var meget trætte besluttede vi os for, at det nok ville være bedst at gå vores lille tur i skoven.

Så vi gik afsted, og det første gode var, at hun gik næsten lige ud i den anden del.  Normalt har der meget overtalelse til, at få hende derud. 

Desuden var hun bare rolig, men selvfølgelig var hun lidt mere urolig end de steder hun er mere vand til. Hvilket jo er naturligt. 

Hun smaskede en del af turen, som jo er et tegn på, at hun er tryk derude. Det er nok det største tegn på, at hun er blevet roligere. Men ikke mindst er det et tegn på, at hun nok skal blive som normalt, selv derude. 

Nu var det jo ikke fordi, at hun var ustyrlig. Men vi er bare nået til et punkt, hvor der ikke er større ting at træne. Så pt er det det vi træner, og på et tidspunkt bliver der sikkert noget større end dette igen. Men det er jo bare godt, at det sådan kan skifte.

Hun fik en masse ros og en lille godbid da hun kom ind i stalden igen. Derudover fik hun en ordentlig strigletur igen, og vi fik virkelig hygget. Hun nød det meget, og faldt helt i søvn. 

Så hun kom ud på folden, efter hu blev fodret. 

"Tak for i dag, Ida"

17/8 Småbørn

Jeg kan lige nå, at skrive et indlæg nu. Jeg er nemlig kommet bagefter igen. Desuden skal jeg på introtur i morgen med min nye klasse, så jeg får ikke tid til at skrive de manglende indlæg der (jeg kommer desværre heller ikke ud til Ida :/)

Men for nu, at komme tilbage til den lørdag med Ida. 

Mine kusiner skulle på besøg for ride lidt på Ida, så det var blandt andet hvad vi lavede i løbet af dagen.  Jeg er ikke så glad for mindre børn, så var lidt træt af, at de skulle prøve hende. Men det gik nu helt fint, ida klarede det super godt. Jeg føler bare, at yngre børn tager hesten som en maskine. En man rider en tur på, og det er så det. Det er ligemeget hvor højt man larmer eller skriger, og ligemeget om man sidder uroligt på hesten. Det er egentligt bare en form for underholdning, der er skabt så de kan have det sjovt... Og sådan er det ikke! En hest er ens bedste ven!

Inden børnene kom, fik jeg et godt forspring, hvor jeg hentede Ida ind fra fold. Uden for stalden, stod Liv og Mathilde og snakkede, og jeg snakkede også, hvilket jeg troede der ville blive kort, lidt med dem. Så vi stod der, os fire piger og snakkede. Ida stod løst med tovet over ryggen, og var meget afslappet og rolig. Hun var jo med i samtalen. Jeg tror hun følte, at hun var med, hun stod i som om hun varmer. Hun var i hvert fald super tilpas. 

Efter vores samtale på 10 minutter, fik jeg også tid til, at strigle. Vi striglede faktisk i 30 minutter, som er normalen. Vi havde heldigvis ikke travlt, så det var jo godt.

Da børnene red skete der ikke så meget, men det blev rigtig godt, da de var færdige, hvor jeg selv km op på Ida. De red ikke mere end et par runder i hallen, så vi red straks udenfor, hvor vi skridtede for med løse tøjler. Efter at have gjort det, hvilket var super hyggeligt, travede vi nogle runder. Jeg har fortalt om vores nye travested, så det vil jeg ikke komme ind på. Men det gør, at vi kan ride en hel runde, hvor det det kun er en smule i skridt. Det er meget rart, for så får man travet noget mere, de gange hvor det ikke bliver til mere seriøs ridning med sadel. Det er rigtig godt, da hun fær motion samtidig med at det er meget sjovere.

Vi travede nogle runder, hvilket vel tager ca. 1 min. pr. omgang. Det er jo ikke det store, men alligevel får hun noget mere træning, end noget der bare foregår i hallen.

Efter traven, skridtede vi selvfølgelig af igen. Og så fik vi striglet, hvor vi stod helt alene. På den måde fik vi den tid for os selv, som vi begge har brug for.

14/8 Hils på din gymnasieelev Ida

Igen har jeg et forsinket indlæg, men et godt råd her på min blog er, at se datoen i overskriften. Det er nemlig den dag jeg skriver for. Datoen ovenover er hvornår jeg har skrevet indlægget. Jeg vil altid skrive indlægget som var det den pågældende, da det bare er meget nemmere. Men altså her i onsdags (14/8), startede jeg i gymnasiet, hvilket allerede nu synes så fjernt! Forresten vil det første stykke, som dette, altid være en lille besked, fra den dag indlægget er skrevet. Som i dag hvor det er skrevet den 17/8. Dette gælder selvfølgelig kun hvis det er et forsinket indlæg. Håber i kan følge med i min metode, ellers må i endelig bare skrive.

Jeg kom senere ud til Ida, hvilket jeg regner med bliver normalen. På den måde kan jeg nå, at lave lektier inden jeg tager ud til Ida. Det gør så, at jeg ikke har en masse ting at tænke på, når jeg er derude.

Da jeg så kom ud til hende, snakkede jeg først lidt med Mathilde, som stod og striglede Maurita. Men jeg gik ud til Ida efter 5 minutter, da jeg ikke kunne vente med, at fortælle om skolen, og menneskene og sådan. 

Det har faktisk været lidt svært her den første dag, jeg er ikke så god til nye mennesker. I hvert fald ikke mange nye mennesker, men jeg fik talt om det med Ida, og jeg indså, at det nok er meget normalt.

Jeg fortalte hende om alle skolen bygninger, som er svære at finde rundt i. Der er rød bygning, festsalsbygning, hvidbygning, nybygning og meget mere. Det var rigtig hyggeligt, at stå der med Ida. Mathilde og Maurita var der stadig, så jeg snakkede også lidt med Mathilde. Jeg havde ikke tænkt mig at ride, da jeg var meget træt efter dagens strabadser. Men da Mathilde skulle ud, spurgte jeg alligevel om hun ikke ville vente, så jeg lige kunne få en trense på Ida. Og det gjorde vi så. Derefter gik vii udenfor, og jeg hoppede op på hende.

Det var en super flot dag, der var rigtig varmt, og så var solen tæt på at gå ned. Så skyggerne bliver lange, og himlen rød. Det var en rigtig god dag, at være ude på skovvang sent. 

Vi skridtede sådan set bare rundt om ridehallen, men det var alligevel en god tur, og vi fik snakket videre om gymnasiet. Mathilde er forresten begyndt på et andet gymnasium to dage før mig.

Efter ca. 20 minutters skridttur, skulle Mathilde ind i hallen for at ride, imens skridtede jeg og Ida, hen til stalden, hvor vi gik ind og striglede videre. Det var også super rart at stå alene med hende. Det betyder så mege for mig, at jeg har Ida til at hjælpe mig igennem gymnasietiden.  Det bliver nok lidt stresset kunne jeg forestille mig, og det gør det også bare endnu vigtigere, at jeg har en til at få mig til at slappe af. Jeg skal nok få tiden til hende, og lektierne. Man kan hvad man vil, så længe man strukturerer sin tid godt, heldigvis er jeg god til at gøre dette. Faktisk er jeg blevet udstyret med to timer mere end alle andre, så det går jo nok.

13/8 enden på noget, starten på noget andet

Som i måske har læst jer frem til, er jeg begyndt på gymnasiet (14/8).

Derfor har mine tanker ikke lige været på, at opdatere bloggen. Men nu bliver det altså. Jeg skriver dette indlæg, som var det den 13/8, som jo er en speciel dato (nogen der husker hvorfor?)

Jeg er forresten begyndt på Aarhus katedralskole

                         

Skolen bliver i daglig tale kaldt katten. Derfor lagde jeg dette billede ud på instagram "gymnasiet er nu rimelig cool". Billedet er af mig og min dejlige kat.

Hvad angår dagen med Ida, var det simpelthen så hyggeligt! Det var jo et år siden jeg købte hende, og desuden var det den sidste dag i min ferie. Så vi fejrede både en fantastisk sommerferie, samt et fantastisk år. Desuden fejrede vi endnu engang, at jeg fik lov til at købe hende. Det helt fantastiske gule dyr! 

Vi brugte meget lang tid i stalden. Hun fik en gave, som jeg havde købt for noget tid siden. En pose med nogle meget dyre godbidder. De skulle være meget sunde, og de lugtede da også meget godt. Men de var fra blue hors, så jeg formoder, at det er det man betaler prisen for. Hun kunne rigtig godt lide dem, men hun kan lide altid! Jeg smagte dem også, og jeg må indrømme at de var gode.

Vi havde det super hyggeligt sammen. Jeg fik fortalt hende alt jeg kunne om gymnasiet. Jeg tror hun snes det var spændende at høre om min linje. Jeg fortalte hende også, at hun altid ville være førsteprioritet, men nogle dage ville nok blive lidt pressede med tid.

Da vi havde striglet og snakket, tog jeg trense på hende, og så gik vi ind i hallen for, at ride lidt.

Vi red uden sadel, men hun brugte benene super alligevel. Jeg synes det gik super godt, en vi havde dog lidt problemer på den ene volte. Hun ville ikke rigtig forbi porten i det ene hjørne, så det meste af tiden blev brugt på, at træne hende i at gå forbi der. Til sidst gik hun, som sædvanlig, forbi uden problemer. 

På den gode volte gik det også vildt godt.

Jeg arbejdede ikke så meget med hende, da vi skulle have det super hyggeligt. Dog gik hun stadigvæk super flot, og gik da ofte til bidet.

Da vi skridtede af, blev jeg ret rørt over hvor fantastisk hun er, det sker faktisk tit, men hun er jo bare så god!

Vi striglede igen, og det var igen vildt hyggeligt.

Så kom hun ud på folden og jeg sagde farvel til hende.

"Tusind tak for et uforglemmeligt år, tusind tak for, at du ville være min, tusind tak for den bedste sommerferie nogensinde"

11/8 stress på

Wow jeg havde virkelig en stresset dag. Jeg skulle nå al mulig på kort tid. Heldigvis blev en af aftalerne rykket lidt, så jeg fik lidt bedre tid til Ida.

Jeg skulle både nå at passe Ida, og få gjort rent oppe i rytterstuen. 

Så jeg måtte først få gjort rent i en halv time (men kunne simpelthen ikke nå at blive helt færdig), og så få passet Ida. Hvis jeg så fik tid (som jeg heldigvis gjorde) skulle jeg gøre færdigt oppe i rytterstuen.

Men jeg startede dagen med at tro, at jeg ikke havde noget tid, men det viste at jeg havde den tid jeg skulle bruge. Jeg stod dog ikke stille.

Da jeg hentede hende fra folden fik vi striglet i en halv time, så det er meget normalt. Det var vældig hyggeligt, og der kom en del mennesker, som jeg ikke har set hele sommerferien. (Fordi jeg står ret tidligt op, og har derfor været ude ved Ida 8-9 tiden hver dag. Mange timer før de andre overhovedet er stået op).

Derefter fik hun sin trense på, og så fik vi skridtet rundt i knap 20 minutter. Mere blev det ikke til, men tænkte, at det nok var meget godt for hende, at få rørt sine ben lidt.

Hun var selvfølgelig rigtig sød. Vejret var ikke helt godt, så det var koldt og vindfuldt at ride udenfor, som vi gjorde. 

Bagefter striglede vi igen, og der var så lidt færre mennesker, så vi fik også lidt tid alene. Det var super rart. 

Vi striglede igen i en halvtimes tid, hvor hun også fik sit foder. Så det var faktisk ikke så stresset alligevel, men jeg har det bare med at stresse helt vildt op, når jeg ved at jeg ikke har så meget tid. Dårlig vane. Ida lod nu ikke til, at være levetpåvirket af det.

Det blev et stresset indlæg, så det passer da lidt til dagen. Håber det er ok.

9/8 Dressur på ny bund

Indlægget blev forsinket, da jeg skulle nå en masse, men jeg skriver det som var det i går (den 9/8)

Som jeg har nævnt før, fik vores ridehus en ny bund. Eller rettere blev der lagt nyt sold i, som gør den meget bedre.
Jeg og Ida var de første der red i den nye bund, og det var da en stor ære.

Hun havde ret meget energi i dag, og det kunne jeg allerede mærke da jeg tog hende ind i stalden. Hun kiggede ret meget, og jeg kan vel godt sige at hun var meget opmærksomhedskrævende. Jeg måtte som sædvanligt ikke gå fra hende. Desuden stod hun hele tiden og kiggede på mig, men det var nu meget sødt.

Men kan man vel ikke undre sig over at hun havde meget energi? Hun havde fri i går, da jeg var på den årlige sommertur med mine gode venner (som jeg på et tidspunkt regner med, at du kan læse om på denne blog: resofikka. Herinde var jeg forresten gæsteblogger et par uger her i ferien, hvis det var noget)
Nå.. Vi skridtede jo også dagene inden, så det var heller ikke ret hårdt.

Da vi skulle ride, gik det simpelthen så godt. Handes trav var suveræn, og hun kom op og gå super flot. Som I jo nok ved, har vi haft lidt problemer med hendes tempo samtidig med at hun går til bidet. Men I dag lykkedes det os faktisk, at holde en nogenlunde stabilt tempo, samtidig med at hun faktisk gik rigtig til bidet. Selvfølgelig har hun nået at komme lidt ud af form, efter vi er holdt op med at øve det så meget. Selvom vi begge bedre kan lide den mindre seriøse form for dressur, er det nu også super fedt, at ride sådan som i dag. Bare en gang i mellem.
Så ja, det var temmelig seriøst, altså hvor vi begge virkelig gør alt hvad vi kan. Selvfølgelig kommer vi aldrig op på et højt niveau, men mit mål i vores ridning er at vi skal have det sjovt sammen, og det har vi i hvert fald.

Hun havde et højt, men også styrbart tempo, hvilket bare var super godt.
Desuden bliver jeg nødt til at fremhæve hvor dygtig hun er blevet til at runde sig. Hun har overhovedet ikke brug for hjælp på den gode volte. Hun går helt af sig hele tiden, hvilket jo også er målet på den dårlige volte. Her kræver det stadigvæk lidt mere træning, men det skal nok komme.

Galoppen var ret sjov i dag, da hun virkelig løb stærkt. Jeg kunne ikke få hende ned i et lavere tempo, og hun jordede de første par  galopanspring. Derfor galoperede vi ret meget, og det blev da et mere normalt tempo til sidst, men langsomt blev det aldrig!
Jeg måtte hele tiden sige til hende, at det altså gik for langsomt, men grinte virkelig meget af det, at det var svært.

Da vi var færdige efter en halv times galop og trav (og en del skridtpauser), havde hun ikke engang svedt vildt meget. Selvfølgelig var der ikke så varmt som de sidste dage, men alligevel lidt varmt.

Vi fik så selvfølgelig skridtet af udenfor, hvorefter vi striglede lidt igen. Her var hun blevet roligere og ikke mindst halvtræt! Det var meget rart, så havde ridningen da hjulpet lidt.

Så fik hun sit foder, og kom på fold.