25/8 Det skal nok lykkes

I kan vel godt huske mit mål om, at vi ville øve, at hun skulle blive roligere, når vi gik i den store del (den del vi ikke må ride i alene) af skoven.

Vi øvede igen i dag at gå en tur i skoven, og hun er bare blevet så god. Og det er sket meget hurtigt, hvilket jo er mega godt.

Vi startede som sædvanligt med, at få striglet i stalden. Det var så hyggeligt, men da vi var meget trætte besluttede vi os for, at det nok ville være bedst at gå vores lille tur i skoven.

Så vi gik afsted, og det første gode var, at hun gik næsten lige ud i den anden del.  Normalt har der meget overtalelse til, at få hende derud. 

Desuden var hun bare rolig, men selvfølgelig var hun lidt mere urolig end de steder hun er mere vand til. Hvilket jo er naturligt. 

Hun smaskede en del af turen, som jo er et tegn på, at hun er tryk derude. Det er nok det største tegn på, at hun er blevet roligere. Men ikke mindst er det et tegn på, at hun nok skal blive som normalt, selv derude. 

Nu var det jo ikke fordi, at hun var ustyrlig. Men vi er bare nået til et punkt, hvor der ikke er større ting at træne. Så pt er det det vi træner, og på et tidspunkt bliver der sikkert noget større end dette igen. Men det er jo bare godt, at det sådan kan skifte.

Hun fik en masse ros og en lille godbid da hun kom ind i stalden igen. Derudover fik hun en ordentlig strigletur igen, og vi fik virkelig hygget. Hun nød det meget, og faldt helt i søvn. 

Så hun kom ud på folden, efter hu blev fodret. 

"Tak for i dag, Ida"