fredag den 30. august 2013

28/8 Dressur igen

Ida er blevet ret så tyk, så det har været nødvendigt at starte lidt op på noget dressur igen. 
Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men vi har ikke redet så meget dressur for tiden. Det er det gymnasium, som bare taget en del overskud for tiden. Men jeg tror det bliver meget nemmere, når jeg lige kommer ind den daglige rytme. Nu lyder det forresten som om jeg ikke kan lide mit gymnasium. Men det kan jeg!

Jeg har ikke lige styr på, h vor længe siden vi har redet dressur. Men i hvert fald er det så længe siden, at jeg ikke kan huske det. Jeg er helt vildt stolt af, hvor godt hun klarede det. Men det kommer jeg nærmere ind på.

Først så startede vi med, at strigle. Hun har fået en del vinterpels, så nu er der mere at strigle, end i sommerferien. Hun blev bare så fin, så skinnende og flot. Jeg ved ikke hvorfor, men hendes hals er meget blødere end resten af kroppen (normalt er det nogenlunde det samme), men det er simpelthen så sjovt at røre ved. I skulle prøve.

Jeg fik derefter taget alt udstyr sådan noget nu kræver. Sadel, underlag, trense, hjelm, og støvler, og vi bruger endda lidt udstyr i forhold til mange andre! Det føles ret underligt, at ride med sadel, når man ikke gør det så meget. Jeg får faktisk lidt ondt i bagen.

Vi red op på udendørsbanen, og da vi så kom igang med den egentlige dressur, var det, at jeg blev overrasket. Hun gjorde det simpelthen så godt. Jeg tænkte, at vi skulle ride lidt mere seriøs, end det vi lagde i ferien. Men det gjorde også, at jeg tænkte, at jeg nok skulle overbevise hende om, at hun skulle gå til bidet. 

Men det gjorde hun af sig selv! Efter lidt smidighedsgørende øvelser i traven, gik hun bare ned med hovedet. Hun lå tilmed ret stabilt på bidet, også selvom der stadigvæk er lidt problemer med, at hun kommer til at gå en smule for dybt med hovedet, hvilket så gør, at hun går en smule under lod. Men ligeså snart jeg får hende løftet, går hun så flot på lod, og kan virkelig bære sig selv. 
Hvad vigtigere er, så havde hun virkelig et godt tempo. Det sker nemlig ofte det, at hun enten løber, eller tripper når hun går til bidet. Men som i nok kan regne ud, så gjorde hun ikke det. Hun gik med et stabilt tempo, som var lige som jeg gerne vil have det. Hun brugte benene, hvilket gjorde, at hun gik hurtigt, men ikke så hurtigt, at hun kunne løbe.

Hendes galop var også bare så god og rolig. Hun var meget afslappet, og gik og til bidet her, når vi red ind i et hjørne.

Da vi var færdige, havde hun simpelthen svedt så meget. Normalt rider jeg med et RBH underlag, som har sådan noget ventilation. Det gjorde jeg dog ikke i dag, hvor jeg havde valgt et meget tykt og stort underlag. Så hun havde ingen mulighed for luft indenunder. Selve nederlaget var gennemblødt, som om noget havde hældt vand på. Men selve Ida, var nu ikke så slem. 
Jeg vaskede det værste af med en våd strigle. Så det var ikke så slemt længere.
 Hun kom lidt tidligere ud på folden, som en ros for, at have været så dygtig.  

"Du overrasker stadig Ida"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar