Vi gik lige med det samme. Vi nåede ikke at strigle eller noget, for de andre var på vej derovre, lige da jeg havde fået Ida ind fra folden. Jeg spurgte helt impulsivt om vi ikke måtte komme med.
Også selvom turen derover ikke er så lang, så var vi alligevel væk i knap en time. Vi stod nemlig og snakkede og hyggede med de andre. Ida var super sød, som jeg jo har været inde på før, så står hun sådan og snakker med. Hun står sådan tæt ved mig, med hovedet mod de andre. Det er så hyggeligt og sødt. Hvis jeg nu flytter mig en smule, flytter hun også med og sådan. Dog mødte hun en ny hest da vi var derovre, og så blev hun lidt kigsom.
For nogle uger siden, stod vi også og snakkede længe med nogle andre. Hvor hun var med ligesom i dag.
Dengang fik Mathilde den ide, at læne sig op af hende, fordi hun stod så stille. Det fik jeg et billede af, men jeg har ikke lige fået lagt det ud endnu.
Ida syntes ikke at synes det var speciel træls.
Men da vi så skulle tilbage, gik det også helt fint. Ida var egentligt ret træt hele dagen. Det gjorde hende nu bare til en stor nussetrold.
Da vi så kom tilbage fik vi striglet og det gjorde vi i noget tid. Da det nu kun var en gang i løbet af en dag. Det var hyggeligt og godt.
"Tak for, at du er Ida!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar