mandag den 12. august 2013

10/8 Vi farer rundt uden sadel

Jeg ved ikke rigtig hvad meningen med vores ridning var i dag. Uanset hvad, var Ida super sød, og vi havde det også super hyggeligt.

For første gang i lang tid, var Mathilde også i stalden, ellers har vi bare været alene næsten hele sommerferien.
Vi havde en masse ting at snakke om, og det fik vi gjort imens vi fik striglet vores dejlige heste. Tiden fløj afsted!

Jeg gav Ida trensen på, og så gik vi ind i hallen.

Her skridtede vi først for, hvorefter vi travede lidt rundt.

Vi travede ikke mere end 10 minutter. Dog havde hun en fin fremaddrift, og så gik hun faktisk lidt til bidet. Ikke så stabilt, men i forhold til, at jeg ikke rigtig havde fat i tøjlerne, så var det super flot! Hun er faktisk begyndt at runde halsen meget mere af sig selv. Der er bare sket så store fremskridt siden jeg begyndte at ride hende. Der var hun bare så stiv i over det hele, og kunne ikke runde sig. Desuden var hovedet i skyerne, og hun skød skulderen så snart hun komme til det.
Men nu er den lille pony mere og mere ved at nærme sig en dressurhest. Jeg er så stolt af hende!
Vi lallede ret meget rundt, og red en masse volter og sådan. Det var super flot!

Ellers skete der ikke så meget. Vi skridtede dog en lille tur udenfor sammen med Mathilde og Maurita.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar