Normalt er jeg jo ret trist når jeg ikke kommer ud til Ida. Det er jeg som sådan også i dag, det er da træls. Men jeg har ikke den her følelse af, at der er sket hende noget hele tiden.
Som i måske så i videoen i går, så er killingerne begyndt at få udenfor. Catwoman (moren) har selv taget dem ud, men synes bare det er lidt tidligt. Så i dag er det dem jeg er nervøs for! Hvad nu hvis de bliver spist eller mast... Eller endnu værre: bliver væk fra deres mor. Nøøj hvor er jeg bange. Jeg har dog lige bedt Dorthe, som ejer gården, om at klappe dem på hovedet for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar