onsdag den 7. august 2013

7/8 Baby Ida

Ida var lige blevet 10 år yngre i dag... Mindst

Lige da jeg kom ind på folden, og jeg stod lidt og beundrede hende. Vi stod vel 50 meter væk fra hinanden, og der stod vi så og kiggede på hinanden. Lige da jeg skulle begynde at gå imod hende. Lavede hun sådan et mærkelig hop, for at få et insekt væk. Hun hoppede sådan op og sparkede med bagbenene samtidig med at hun stejlede.. Eller ja, det er rimelig svært at forklare. Hun hoppede egentligt bare direkte op i luften samtidig med, at hun først tog bagbenene ind under sig (ligesom når de skraber dyr væk, bare oppe i luften), hvorefter hun sparkede ud i luften. Det var ret vildt.
Derefter gik hun hen til vandet, hvor der stod to heste godt igang med at drikke. Og så gik hun ret sur og bestemt mod vandet "Flyt jer drenge". De flyttede sig ikke helt med det samme, men nok til at hun sagtens kunne drikke. Men så fik de et bid fra en meget bestemt dame, og så gik de ellers væk og så måbende på hende.

Da Ida så var færdig med at drikke. Satte hun pludselig i fræsergalop helt op i den anden ende af folden.

Og så stod jeg ellers der, en anelse skræmt for min ellers så rolige hest. Jeg var nu også rimelig underholdt, af hendes hop og personlighed der virkelig kom frem. Hun er nemlig altid meget bestemt og generelt lidt sær.
Men jeg måtte jo gå op og hente hende. Der var hun blevet meget sød, og var så glad for at se mig. Hun kiggede på mig indtil de sidste meter, hvor hun så kom hen til mig. Hmm... Humørsvingninger.
Så var hun ellers meget normal, indtil jeg skulle lukke ledet, og hun skulle dreje rundt om mig. Der blev hun så bange... for, hvad jeg kunne se, ingenting. Hun hoppede sådan frem, som de nu gør engang imellem. Jeg fik hende til at slappe af igen og så gik vi ind mod stalden.

Normalt går Ida bare igennem alt, som om det ikke var der! Pressenninger , vand, mudder, og ting som hun slet ikke har set før, jeg siger jer alt! Men i dag var hun meget interesseret i alting, og alting var bare så spændende. Præcist som et lille føl der ser verden for første gang. Ida er bare skør nogle gange.

Resten af dagen var hun meget normal og moden...  Min lille baby

Da vi red, en lille tur på et kvarter (pga af varmen), var hun faktisk også lidt vågen, men ikke som i går, og desuden gik det da stille og rolig alligevel. Det var super hyggeligt.

Før og efter turen fik vi striglet og hygget i stalden. Hendes øje forresten blevet normalt igen, så det er utrolig rart. Så er jeg da sikker på, at det ikke var noget mere alvorligt.
Jeg fik også vasket hove igen, og desuden blev hun pudset og poleret. Men hun var især følagtig fordi hun ikke ville stå alene. Bare det at gå ind i sadelrummet fik hende så ked af det og urolig. Desuden lavede hun den sædvanlige Ida ting, hvor hun kigger om til mig når vi strigler. Desuden nyder hun virkelig at have hovedet ved mit hoved.

Hun bare så god.. og jeg elsker hendes små mærkelige dage, som denne.

Jeg vil lige fortælle et par små historier, som jeg ikke tror jeg har skrevet før.
For som sagt er hun bestemt og sådan "flyt jer" agtig. Desuden er hun ret ligeglad med andre heste, hun vrinsker aldrig tilbage, og står næsten altid for sig selv. Når hun ser en fugl bliver hun simpelthen så fascineret, og går lige hen mod den, og så kan den underholde hende i lang tid. Hun er simpelthen så sjov at se på, især når hendes meget stærke personlighed virkelig træder igennem. Staldmanden Dan fortæller mig altid historier om, hvordan Ida gjorde mærkelig ting, da hun skulle ind eller ud fra fold o.l. Så griner vi lidt af det.
Men det er virkelig sjældent at hun sådan laver noget aktivt ude på folden, som i dag. Nogle gange tager hun da en galop, men det er sjældent. Ikke fordi hun ikke kan, hun vil ganske simpelt bare meget hellere spise.
Engang tog hun også en travetur, fordi Maurita ville tage hendes hø ude på folden. Og så begyndte Ida ellers at løbe lidt. Og så løb hun lidt videre, men da det så begynde at gå ned af bakke, kunne hun ikke stoppe! Så hun måtte løbe noget længere end hun havde tænkt. Derfor kunne hun heller ikke forsvare sin høbunke.
En anden gang hun løb utrolig sjovt: Jeg og Mathilde havde lige sat vores heste på folden, og så travede de ned i den anden ende. Ida i sin mærkelige slaskende Idatrav, og Maurita i sin mærkelige og ret flotte Mautrav. Det så simpelthen så mega sjovt ud! Især fordi de travede lige hurtigt.

Det blev et ret indlægt, til en ret kort dag, men håber det går og at I vil læse det hele :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar