Jeg skulle både nå at passe Ida, og få gjort rent oppe i rytterstuen.
Så jeg måtte først få gjort rent i en halv time (men kunne simpelthen ikke nå at blive helt færdig), og så få passet Ida. Hvis jeg så fik tid (som jeg heldigvis gjorde) skulle jeg gøre færdigt oppe i rytterstuen.
Men jeg startede dagen med at tro, at jeg ikke havde noget tid, men det viste at jeg havde den tid jeg skulle bruge. Jeg stod dog ikke stille.
Da jeg hentede hende fra folden fik vi striglet i en halv time, så det er meget normalt. Det var vældig hyggeligt, og der kom en del mennesker, som jeg ikke har set hele sommerferien. (Fordi jeg står ret tidligt op, og har derfor været ude ved Ida 8-9 tiden hver dag. Mange timer før de andre overhovedet er stået op).
Derefter fik hun sin trense på, og så fik vi skridtet rundt i knap 20 minutter. Mere blev det ikke til, men tænkte, at det nok var meget godt for hende, at få rørt sine ben lidt.
Hun var selvfølgelig rigtig sød. Vejret var ikke helt godt, så det var koldt og vindfuldt at ride udenfor, som vi gjorde.
Bagefter striglede vi igen, og der var så lidt færre mennesker, så vi fik også lidt tid alene. Det var super rart.
Vi striglede igen i en halvtimes tid, hvor hun også fik sit foder. Så det var faktisk ikke så stresset alligevel, men jeg har det bare med at stresse helt vildt op, når jeg ved at jeg ikke har så meget tid. Dårlig vane. Ida lod nu ikke til, at være levetpåvirket af det.
Det blev et stresset indlæg, så det passer da lidt til dagen. Håber det er ok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar