mandag den 19. august 2013

17/8 Småbørn

Jeg kan lige nå, at skrive et indlæg nu. Jeg er nemlig kommet bagefter igen. Desuden skal jeg på introtur i morgen med min nye klasse, så jeg får ikke tid til at skrive de manglende indlæg der (jeg kommer desværre heller ikke ud til Ida :/)

Men for nu, at komme tilbage til den lørdag med Ida. 
Mine kusiner skulle på besøg for ride lidt på Ida, så det var blandt andet hvad vi lavede i løbet af dagen.  Jeg er ikke så glad for mindre børn, så var lidt træt af, at de skulle prøve hende. Men det gik nu helt fint, ida klarede det super godt. Jeg føler bare, at yngre børn tager hesten som en maskine. En man rider en tur på, og det er så det. Det er ligemeget hvor højt man larmer eller skriger, og ligemeget om man sidder uroligt på hesten. Det er egentligt bare en form for underholdning, der er skabt så de kan have det sjovt... Og sådan er det ikke! En hest er ens bedste ven!

Inden børnene kom, fik jeg et godt forspring, hvor jeg hentede Ida ind fra fold. Uden for stalden, stod Liv og Mathilde og snakkede, og jeg snakkede også, hvilket jeg troede der ville blive kort, lidt med dem. Så vi stod der, os fire piger og snakkede. Ida stod løst med tovet over ryggen, og var meget afslappet og rolig. Hun var jo med i samtalen. Jeg tror hun følte, at hun var med, hun stod i som om hun varmer. Hun var i hvert fald super tilpas. 

Efter vores samtale på 10 minutter, fik jeg også tid til, at strigle. Vi striglede faktisk i 30 minutter, som er normalen. Vi havde heldigvis ikke travlt, så det var jo godt.

Da børnene red skete der ikke så meget, men det blev rigtig godt, da de var færdige, hvor jeg selv km op på Ida. De red ikke mere end et par runder i hallen, så vi red straks udenfor, hvor vi skridtede for med løse tøjler. Efter at have gjort det, hvilket var super hyggeligt, travede vi nogle runder. Jeg har fortalt om vores nye travested, så det vil jeg ikke komme ind på. Men det gør, at vi kan ride en hel runde, hvor det det kun er en smule i skridt. Det er meget rart, for så får man travet noget mere, de gange hvor det ikke bliver til mere seriøs ridning med sadel. Det er rigtig godt, da hun fær motion samtidig med at det er meget sjovere.
Vi travede nogle runder, hvilket vel tager ca. 1 min. pr. omgang. Det er jo ikke det store, men alligevel får hun noget mere træning, end noget der bare foregår i hallen.

Efter traven, skridtede vi selvfølgelig af igen. Og så fik vi striglet, hvor vi stod helt alene. På den måde fik vi den tid for os selv, som vi begge har brug for.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar