Jeg har en bustur på en halv time hver vej når jeg skal i skole. Jeg bliver nødt til at bruge den tid fornuftigt, men i en bus er der ikke meget andet at lave, end at høre musik. Så det har jeg gjort.
Jeg er helt vildt med the Beatles, så dem hørte Ida en hel del om i dag. Jeg prøvede at synge alle de sange jeg havde hørt i dag. Godt nok er jeg dårlig til, at synge, men Ida kan stadigvæk godt lide når jeg synger. Hun falder nærmest hen i sådan en trance, hvor hun bliver helt rolig og afslappet.
Jeg hørte også sangen "Yellow Submarine", som jeg aldrig rigtig har kunnet fortolke, da den bare er super underlig. Jeg havde forresten en mindre identitetskrise tidligere i mit liv, hvor jeg troede at jeg var den her gule ubåd. Men i dag gik de op for mig, Ida er den gule ubåd! Hun er jo gul, og så er hun mærkelig, lidt rund, sød, mega sej... Okay det lyder mega underligt det her, men nu forstår jeg hvad sangen handler om. I hvert fald hvad den handler om for mig (jeg mener,nemlig, at en sang er hvad man gør den til. Den handler om det man tænker på når man hører den. Nogen fortolker måske en sang som trist, mens andre fortolker den samme sang, som en lykkelig sang)
Jeg ved faktisk slet ikke om I ved hvad det er for en sang jeg snakker om. Men det at jeg nu ved, hvad jeg tror, den gule ubåd skal forestille, er meget rart. Den gule ubåd er en metafor for en man elsker (i mit tilfælde Ida)
Ud over at synge, hyggede vi os eller bare. Vi skridtede lidt udenfor stalden, hvor vi fik travet i nogle minutter langs med den store fold, som vi også plejer. Jeg fik også vasket hove på hende og så fik hun olie på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar