Et ret forsinket indlæg der kommer her - julen er en travl tid!
Det var ikke rigtig meningen vi skulle lave noget i dag, hun havde jo en hård uge i sidste uge!
Da jeg kom ud til Ida, startede jeg med at muge ud og ordne hø, foder osv. Derefter spurgte min veninde, der var på vej ud for at springe på hendes hest, om jeg ikke ville hjælpe hende. Det sagde jeg ja til, og hun lokkede mig faktisk til at prøve et par små spring på ham. Hendes hest vil jeg altid være en smule bange for, da han var grunden til at jeg dengang for 4 år siden blev bange for heste (længere historie). Det at jeg så kunne springe på ham, uden sadel, var ret banebrydende for mig! Jeg var sikkert ret dårlig, og springene var ikke højere end 45 cm. men uanset hvad var det vildt! Jeg besluttede mig for at jeg, i det nye år, ville prøve at springe på Ida uden sadel. Men det skulle slet ikke tage så lang tid!
Da min veninde Liv var færdig med at springe, hentede jeg Ida ind for at hygge lidt, jeg rensede lige hendes hove og striglede hende ren og pæn inden. Først trak jeg hende lidt rundt, og så hoppede vi det et spring på 60 cm fra jorden. Derefter lavede vi lidt jordtræning og andre hyggelige ting. Jeg satte derefter et træktov i hendes grime, og så skridtede vi lidt rundt.
Eftersom Mathilde også var igang med at bruge springet, jeg og Liv tidligere havde stillet frem, fik jeg blod på tanden, og red hen imod springet.
Og så gjorde vi det! Noget jeg aldrig havde drømt om at jeg ville kunne! Vi sprang uden sadel og kun i grime. Godt nok var springet kun 50-55 cm, men det var virkelig en fantastisk følelse. Tænk at vi kunne!
Første gang var jeg ved at falde af, men Ida er jo så sød, så hun gik lynhurtigt ned i skridt igen. Derefter tog vi springet nogle gange mere - vi kunne næsten ikke stoppe igen. Vi red kun i trav, og vi havde ikke vildt meget fart på, så hun stoppede en gang, men så prøvede vi igen, hvor hun hoppede fint over!
Jeg er bare så stolt over at vi kunne, det var slet ikke så svært som jeg troede! Jeg synes godt nok at det er noget nemmere at ride uden sadel.
Derefter skridtede vi godt af, og så fik hun et par godbidder bagefter, hvor vi igen stod og striglede, klappede og nussede i rigtig lang tid. Jeg er så stolt af hende, min lille ponyprut!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar