Da jeg mindede min mor om vores årsdag i morgen svarede hun: "wow er det virkelig 3 år siden". Men det var ikke sådan wow tiden er gået hurtigt, men mere wow tiden er gået langsomt. Men på den gode måde! Det føles som om Ida har været en del af vores liv altid, hvad lavede jeg egentligt før Ida? Jeg husker ikke tiden før Ida, men tiden efter husker jeg så detaljeret og yndefuldt!
Jeg elsker bare min hest, der er ikke mere at sige!
Vores kærlighed er kun blevet større og større og hun betyder alt! Det forhold vi har er bare noget specielt. Vi er som to ens organismer der er ligestillede med hinanden. Når hun følger med mig rundt på gården som en hund og hjælper mig med at muge ud hos hende osv. Hun er der altid og det er det jeg elsker ved hende!
Hun er bare så fucking perfekt!
I dag tullede vi lidt rundt i hallen. Hun er blevet lidt sværere at runde, men jeg tror det er kulden, for efterhånden som vi har redet bliver hun nemlig nemmere og nemmere at arbejde med. Dog går hun så flot med ryggen og benene. Det er slet ikke til at forestille sig, hun kommer så godt ind under sig og løfter ryggen perfekt! Desuden er hun begyndt at gå meget mere stabilt, hvilket gær vores ridning meget pænere at se på! I kan vel huske vores problemer med at hun skyder skulderen og løber inden galoppen. Dette gør hun slet ikke mere! Det er helt uvirkeligt hvor dygtig hun er blevet i dressuren.
Desuden fjoller vi bare og øver lidt tricks osv. Vi bruger meget tid på at nusse hinanden og generelt våger vi det bare utrolig sjovt og hyggeligt!
Her får I lige et af de første billeder jeg nogensinde har taget sammen med Ida
Her får I lige et af de første billeder jeg nogensinde har taget sammen med Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar