Jeg har virkelig savnet hende (og min klasse, men det er underordnet i den her sammenhæng).
Dette indlæg er forresten det første jeg nogensinde har skrevet imens jeg kører i bus. Det er en smule specielt.
Vi lavede ikke det store, da jeg var temmelig træt.
Så vi brugte rigtig dejlig lang tid på, at strigle. Hun var meget opmærksomheds krævende, hvilket er ret så hyggeligt.
Hun var sådan som hun nu er når hun har det her humør. Hun møflede hele tiden rundt nær mit hoved med sin mule.
Og gå det måtte jeg ikke, ikke engang da jeg lige skulle tjekke noget på tavlen.
Mathilde har passet Ida imens jeg var væk, jeg ville også gerne have snakket med hende, og sige tak for pasningen, men hun kom ikke derud på samme tid med mig. Derfor nøjedes jeg med Ida, hvilket jo bestemt heller ikke er dårligt. Ida er jo den bedste. Især i en sådan situation, som i dag, hvor hun bare vil nusses og hygges om.
Der var en del at strigle, da vi nu er kommet ind i en årstid hvor der er mere mudder. Så det med at nusse blev der god tid til.
Hun fik også sin mad, og så kom hun ud på folden igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar