fredag den 6. september 2013

4/9 En sovende hest

Der er sket noget virkelig godt!
Som i efterhånden nok har fundet ud af, så har Ida svært ved at få smed. så jeg var ret nervøs da hun skulle have smed i dag. Dog havde jeg ikke mulighed for, at komme ud til hende imens hun fik smed. Men jeg havde fået staldmanden til, at tage hende ind i boksen. Jeg var først ked af, at jeg ikke kunne være der. Men da jeg så kom i tanke om, at de gange min mor har været der imens, så er det gået meget bedre. For så har jeg ikke været med til, at geare hende endnu mere op.
Jeg sad imens hun fik smed, i et varmt klasselokale, og havde lidt svært ved at koncentrere mig ved tanken (dog havde jeg matematik, så jeg klarede det).

Da jeg så kom ud til Ida, blev jeg for første gang mødt af en lettere vrinskende pony i boks. Hun blev som sædvanligt glad for, at se mig. Jeg trak hende ud fra boksen, og var ret nervøs for, hvordan hovene så ud. Men de var selvfølgelig super gode, (vores nye smed er suveræn). Hun var heller ikke træt eller øm, hvilket jo var et godt tegn.
Jeg gik op og striglede hende i ca. 45 min. Imens fik jeg fat i staldmanden, og han fortalte mig for rolig hun havde stået. En gang imellem var hun hoppet lidt op, men efterhånden var hun blevet så rolig, at hun nærmest stod og sov.

Så nu er det bestemt! Jeg er aldrig mere med når hun skal have smed. Det kan min store hest jo helt selv klare.

Jeg havde hende ikke inde i så lang tid, da hun jo havde stået inde siden smeden kom. Så hun kom hurtigt ud på folden igen.

Så nu kom der et glædeligt smedindlæg fra os igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar