torsdag den 18. juli 2013

18/7 Ud at cykle

Jeg havde planlagt at tage ud til min mormor på cykel (10 km) efter jeg havde været ude ved Ida. Derfor kommer jeg højst sandsynligt heller ikke ud til hende, så det bliver en vær-hest-dag.

Jeg tog derfor ud til hende allerede klokken 9:30. Da jeg hentede hende ind, og stod med hende i stalden, var der stadig meget morgenagtigt. 
Vi var selvfølgelig alene, da de andre normalt kommer senere. Vi fik hygget, og nydt stilheden. Det var så godt.

Da vi skulle ud at ride, synes jeg, at vi skulle ride lidt dressur. Jeg synes nemlig godt, at vi kunne ride med lidt strammere tøjler (hvor ci jo den sidste måned har redet med lange tøjler), på den måde, tænkte jeg, at hun kunne få lidt mere runding i halsen. Dog var det jo et stykke tid siden sidst, så hun kunne ikke helt gøre det. Jeg ville som sagt gerne have hende til det jeg kalder at gå til bidet (bare fordi jeg i hvert fald synes der er to forskellige måder at gå i holdning på, og bliver nødt til at havets forskellige navne for det :P). Når hun går til bidet, runder hun halsen, og suger på bidet. Når hun "bare" har kontakt til bidet (som jeg på mange måder bedre kan lide), går hun med strakt hals, men lodret, eller i hvert fald næsten lodret hoved. På den måde går hun oftest mere afslappet, og jeg synes det virker mest naturligt. Dog følte jeg for, at hun skulle gå mere med buet hals, da det også har nogle fordele.

Som sagt kunne hun ikke gøre det helt, men halsen var mere buet end de andre gange. Hun går aldrig mere med næsen i sky, som hun gjorde rigtig meget førhen. Desuden gik hun i et godt tempo, men til tider en anelse løbende. 

Vi tog også en del galop, men hun havde en del energi. Hun lavede de mærkeligste galopanspring, som om, at hun skulle til at jorde. Men hun gik bare i en helt almindelig galop, dog lidt hurtigere end normalt. Det var super sjovt, også selvom man ikke rigtig kunne høre noget pga af vinden der susede mod ens ører!

Da vi var færdige fik hun så meget ros, hun var så dygtig, at hun virkelig fortjente alverdens ros.
Vi skridtede af i den forreste del af skoven som sædvanligt. Hun havde svedt en del, så brugte en del tid på at få det indtørrede sved af hende igen. Så fik hun mad, og km på fold.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar