Hun var generelt ret mærkelig. På daværende tidspunkt kunne jeg ikke regne ud hvad det var deregulere hende underlig, men senere, da jeg kom hjem, begyndte det at tordne, og både jeg og hende bliver lidt underligt til mode i tordenvejr.
Hun var lidt nervøs, og så kiggede hun hele tiden et bestemt sted hen.
Det var nu ikke så slemt da vi striglede, men senere under ridningen kunne man bestemt mærke en forandring.
Som sagt kiggede hun ret meget et bestemt sted hen, desuden gik hun simpelthen så langsomt. Jeg kunne slet ikke få hende i et normalt tempo, også selvom der ikke var vildt varmt.
Jeg besluttede derfor, at det skulle være lidt kort. Vi red lidt videre i trav, hvor jeg efterhånden fik hende op i et lidt mere normalt tempo, desuden fik jeg hende til at slappe af, og gå rigtig godt med hovedet.
Desuden tog vi en lille smule galop, men igen havde jeg så svært ved at holde hende igang. Normalt går hun jo bare af sig selv, især i galop, men ikke i dag. Det resulterede i, at vi ikke red så meget. Dog var det vi fik redet fint, og jeg lagde ikke mere i hendes træthed.
Da vi skulle skridte af, blev hun også bange for... Ingenting. Hun satte frem i galop, og nu vil jeg lige prale lidt. Førhen ville jeg nemlig bare have blevet bange, og det resulterede i, at hun blev endnu mere bange. Dog har jeg de sidste mange gange, fået hende stoppet lige med det samme, uden at blive bange, som var det det mest naturlige i verden. Så jeg fik hende stoppet efter et par meter, og resten af dagen gik uden de store mærkværdigheder.
Men som sagt var det den her trykkende tordenluft, som i nok kender, der resulterede i det underlige. Selv bliver jeg meget påvirket af vejret, så var selv sløj og træt. Det samme gør Ida. Men som sagt havde jeg savnet hende, så det var alligevel en perfekt dag, med masser af hygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar