1/7 en hyldest til den nybagte mor

Katte betyder utrolig meget for mig, mine egne min mormors og også kattene på skovvang. Især efter catwoman (katten på skovvang) blev gravid fik hun en særlig plads.

Da jeg kommer ud til gården i dag, møder jeg en lidt forvirret og miavende kat. Eftersom den lille mis kun var halvt så stor som den foregående dag, tænkte jeg ligesom at der var sket noget stort. Dog var bange for, at hun havde mistet dem, da hun gik hun og brægede. Jeg klappede hende lidt, hvorefter jeg gik rundt for, at prøve at lede efter dem. Min intuition fortalte mig, at de nok var i rytterstuen, hvis de altså ikke var væk. Catwoman fulgte straks efter mig, og ledte trop op til rytterstuen. Derefter videre ind i rummet bag ved rytterstuen. Og videre Op på den heks for hun selv blev født sidste år. Og videre endnu op til det aller mest afsides rum. På den hems der er over hemsen. (det giver nok ikke så meget mening, men vi har ret meget rytterstue). Først kunne jeg ikke se dem, men catwoman hoppede glad over i hjørnet. Her viste hun mig tre søde, velskabte, sunde og raske killinger. Og hvor var hun da bare stolt af dem.

Derefter fik hun vand og mad op, så hun ikke skulle ud af sit skjul næste gang hun blev sulten.

Efter at have studeret killingerne i lang tid, hvor jeg fik lov til at bestemme køn osv. Gik jeg ned i stalden igen.

Der skal kalkes i morgen, og i dag var så det indledende arbejde til dette. Det vil sige hæjtryksrensning af alting. Da der var en pause i al rengøringen, hentede jeg Ida ind fra fold. Der var vand op af hele staldgangen, men Ida var ligeglad, og gik lige igennem det. Det er en af de ting jeg har lært hende.

Jeg og Ida stod og hyggede i stalden i rigtig lang tid. Hun fik desuden sit foder, men ellers var det strigling. Ikke fordi hun var særlig beskidt, men det var bare så hyggeligt.

Mathilde kom ud til Maurita, og så stod vi og snakkede lidt sammen. Jeg hoppede op på Ida, og red lidt rundt om ridehuset. Mathilde kom også udenfor, og vi besluttede at ride en tur. Det var lidt den samme tur som sidst, men dog kortere, og den modsatte vej. Det var meget som i går. Ida var simpelthen så sød og rolig. Som hun nu plejer, meget koldblodet og nede på jorden.

Vi tog også en trav, men ikke så langt som i går, da noget af den ene sti desværre var blevet lidt glat pga regn.

Det eneste anderledes var dog, at de blev bange for en cykel der kom bagfra. De farede frem i galop/trav eller havd man nu kalder det. Men kun nogle få meter, ellers fik vi dem stoppet hurtigt, og jeg blev på. 

Hesten faldt lynhurtigt ned igen, og resten af turen forløb roligt. 

Da vi kom tilbage, var de igang med højtryksrenseren igen, så vi satte dem direkte på fold.