fredag den 26. juli 2013

25/7 Længe siden

Undskyld at indlægget først kommer nu, men je har været til fødselsdag og sommerhus samt været ude ved Ida (på en dag, har man lov til at være en anelse stolt). Dog var der ikke noget internet (ikke engang 3G) oppe i det her sommerhus, så har først fået muligheden for et blogindlæg nu.

Da jeg som sagt skulle til fødselsdag klokken 12, måtte jeg ud til Ida inden. Derfor kørte jeg derud klokken otte.

Jeg hentede hende straks da jeg kom derud, og vi gik ind i stalden. Hun var rimelig beskidt og støvet i pelsen, så det brugte jeg en del tid på at få væk. Dog kan støv ikke bare sådan lige komme væk. Det kræver mindst et bad. 

Efter at have striglet og sådan, fik vi op på ridebanen. For en gang skyld var der ikke bagende varmt! Det var en rimelig temperatur, som man kan holde ud. Derfor tænkte jeg, at vi godt kunne ride lidt hårdere end ellers.

Hun gik super godt, for jeg fik hende til at gå til bidet, sådan med buet hals og det hele. Og som i måske ved, har vi haft problemer med at gå ordentlig fremad, samtidig med at gå til bidet. I dag lykkedes det dog, og jeg blev bare så stolt! Desuden er det langt tid siden vi har redet så seriøst! Og set er rent faktisk rimelig sjovt engang imellem.
Hun gik som en drøm! Og jeg tror, at det gjorde det endnu bedre, at hun selv nød det! 
Jeg bliver så overrasket over vores evner, evner som vi har skabt sammen. Jeg er blevet rigtig god til, føler jeg da i hvert fald selv, at holde min holdning (det lyder mærkeligt). jeg har haft problemer med, at jeg bliver for slasket, men efterhånden sidder jeg,som man nu skal hver gang vi rider. Det gør også, at hun endnu nemmere at få den helt rigtig holdning, og på den måde går det i ring, da jeg så sidder endnu bedre,når hun går rigtigt. Forresten har vi slet ikke de der problemer med at hun skyder skulder og eller løber. Lige pludselig forsvandt de, og det var mit mål i dressur.
Vi travede vel i 20 minutter, hvorefter vi tog nogle runder i galop. Her gik det også strygende. Det blev ikke så seriøst, som det andet, men det var en god måde at få afsluttet træningen på.

Da vi var færdige oppe på banen, red vi en kort tur i skoven, hun var simpelthen så sød, men en anelse mere vågen end normalt.

Derefter fik i striglet, og så kom hun på fold.

2 kommentarer:

  1. Super fin blog i har jer! Tænkte på om i ville følges? I kan skrive en kommentar på min blog hvis i vil :)
    Kys livsofiek.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Vil meget gerne følges :)

    SvarSlet