28/7 Sheltertur med veninde

Som jeg efterhånden har skrevet et par gange nu, var jeg på sheltertur fra den 28-29 (eller det var meningen det skulle være helt til i går den 30, men ingen af os kunne sove den sidste nat, så vi pakkede sammen og to hjem klokken 11 i går aftes. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev bare så trist til mode deroppe, jeg savnede Ida. Jeg synes virkelig der har været så mange dage, hvor jeg ikke rigtig har skullet et eller andet, så jeg ikke har været derude. Jeg kan bare ikke tage, når jeg ikke har været ude ved hende. 

Men altså dette indlæg bliver en del forsinket, håber det er ok. Det er som sagt fra søndag den 28/7 og jeg vil skrive det som om det var den dag. Min veninde, som jeg var på tur med, var forresten med ude at se hende.

Vi startede med at hente hende, og min veninde (vita), synes hun virkede rigtig rar og rolig. Ida var også virkelig træt den dag, men det var jo fint nok, når man skulle vise hende frem til ens veninde der er bange for heste.

Derefter stod vi og striglede, hvilket var rigtig hyggeligt. Vita stod foran Ida, og Ida strakte hele tiden mulen frem til hende, for at se om hun havde noget spiseligt. Det var der ikke rigtigt.

Efter vi havde striglet, gik vi op på ridebanen for at ride noget dressur. Hun var vældig sød og dygtig. Hun gik med en fin og ikke mindst konstant fremaddrift hele vejen igennem. Det er noget af det vi har trænet meget, så hun ikke løber. Hun er virkelig blevet god til at holde tempoet må man sige. Noget andet vi har trænet er hendes runding, for at forebygge at hun skyder skulder. Det synes jeg også hun er blevet så dygtig til. Dog er det svært at se, fordi vi rider så meget på udendørs banen som vi gør. Der er nemlig alt for varmt indenfor. Problemet med udendørsbanen er, at den er virkelig stor, så vi rider kun inde i midten. Derfor har vi ikke rigtig så meget barriere at støtte os til, og derfor bliver det bare til en cirkel vi rider i. Hun er nemlig  blevet så god til, i løbet af det sidste halve år, at runde sig i hjørnerne, men det har hele tiden været de lige strækninger der er sværest. Så jeg tænker virkelig meget over, at ride lige strækninger derinde, men det er overraskende svært. 

Men det føles godt, det hele, også måden hun løfter benene på. Førhen sjaskede de bare nede ved jorden, men nu løfter hun dem noget mere. 

Desuden er hun blevet så afslappet når vi rider, det resulterer også i, at hun ikke længere skyder skulderen.

Som jeg håber i kan læse på alle mine indlæg, så er det hele bare blevet så godt, og jeg skal nok prøve at få nogle billeder. I weekenden kommer anemargrethe, og vil tage billeder, så jeg håber både på nogle jordbilleder samt nogle ridebilleder.

I dag var hun også super god til galoppen. Men ja, som i har hørt før, så er alt ved galoppen også blevet så godt. Hun er virkelig bare blevet en drøm at ride.

Forresten se dette billede, som Dorthe, som ejer ridestedet, har sendt til mig. Ida der ligger ned. Jeg ved hun gør ligger ned, jeg kan se det på pelsen, og mange af de andre, har også set hende gøre det.  jeg har bare aldrig selv set det. Nu har jeg da då fået et billede, som plaster på såret, og det hjælper. Se hvor sød, træt og en anelse rund hun ser ud.