10/7 Sommerferien medfører en masse planer

Jeg bar været i Tyskland i dag, og derfor var jeg kun lige et kort smut ude ved Ida. 

Jeg blandede hendes foder, og gik ned med det til hende på folden. Satte foderet udenfor folden og kig ned og hentede hende. Hun kom selvfølgelig lige da hun så mig, og så gik vi sammen ud fra folden. Her fik hun serveret sin mad, og imens aede jeg hende og krammede hende. 

Hun var heldigvis ikke så voldsom med maden som hun ofte er. Så vil hun hele tiden ned til spanden, og lægger ikke mærke til de rundt omkring hende. Dog forstod hun i dag, at da jeg tog spanden fra hende, så skulle hun ikke have mere mad. Hun stod stille og ventede på at komme ud på folden igen. 

Min mor nævnte en ting keg blev utrolig glad for at vide. Hun sagde: "det eneste der kan få Ida til, at tage hovedet op fra græsset, er når Maja kommer", og det er rigtigt. Hun har altid hovedet i græsset, om der så faldt en bombe ved siden af hende. Men ligeså snart hun får øje på mig, så kommer hun luntende i mod mig. Det betyder rigtig meget for mig, da hun aldrig i sit liv har kommet på den måde til nogen før.  

Jeg føler at det sidste år har været altafgørende for vores venskab, det har givet os det sidste puf. Selvfølgelig var vi også gode venner de andre år, men nu har vi et forhold jeg aldrig har turde drømme om.

Ida er generelt svær at komme rigtig ind til, fordi der altid har været så mange mennesker omkring hende. Og hun er, og er stadigvæk en ret speciel hest. Men hun er min specielle hest, og hvis ma kan lide hendes måde at være på, har man en fantastisk hest.