20/7 Jeg gjorde det!

Hvis I har læst det sidste indlæg, kan I nok høre, at jeg havde de sygeste Idaabstinenser. Nøj kan slet ikke tænke når det sker. Så også selvom jeg havde besluttet at hun skulle have fridag, blev jeg nødt til (for at kunne være rolig), lige at cykle ud til hende, bare for at tjekke at hun var okay.

Så jeg cyklede klokken 19:00, fantastisk cykeltur! Det vejr der har været i dag, har været for varmt, men her til aften var det så godt.

Da jeg et kvarter efter kom ud til ponyen, stod hun der helt fint og græssede. Jeg tjekkede hende lige og sørgede for, at der ikke skete hende noget. Hun var rigtig glad for, at se mig, så hun har da i det mindste ikke glemt mig (som om en hest gør det på to dage).
Jeg sad et kvarter bagefter, og kiggede på hestene der spiste. Ida meget uforstyrret og rolig. Derefter gik jeg ud og sagde farvel, og cyklede derefter hjem.

Kan ikke beskrive hvor glad jeg er for, at jeg lige tog et lille smut derud. Bare for at tjekke at hun var okay. Nu er det dog bevist, jeg kan ik

ke leve uden hende i over en dag. Jeg har jo min lille kat Sif, som jeg elsker næsten ligeså højt som Ida. Vi har et ret anderledes katte-menneske-forhold, det minder mere om et hunde-menneske-forhold. Men altså... jeg har altså haft min kat i alle de 7 år hun har levet, og hun har altid heddet Sif. Men i dag blev hun gentagne gange kaldt Ida. Sakkels dyr, hun forstod ikke hvem jeg mente da jeg kaldte på hende!

 Jeg har besluttet, at jeg engang vil skrive et indlæg om Sif. Da hun altid sidder ved mig når jeg skriver blogindlæg, og hun forstår godt, at det ikke handler om hende. Jeg er dog kommet lidt væk fra ideen igen, men efter i dag, vil jeg helt sikkert gøre det. Jeg elsker stadig min lille kat, også selvom hun er blevet andenpriotet efter jeg fik Ida.