onsdag den 19. juni 2013

19/6 timers sjov!

Jeg og Ida skulle i dag øve nogle af de nye lege og andre ting jeg læste om i går. Jeg havde høje forventninger til dagen.

Vi startede med, at få striglet som sædvanligt. Hun var lidt et stort rodehoved, og ja pjattede lidt. det var nu rigtig sjovt og hyggeligt. Det er bare sådan en Idating, og jeg elsker bare de der små særheder hun har.
Hendes pels var utrolig blød, da der jo havde regnet, så hun havde fået sig et alternativt bad. Desuden var hun beskidt for første gang i lang tid, da folden var blevet en anelse mudret pga af regnen. Desuden må hun have løbet rundt derude, da det havde sprøjtet op på benene og maven.

Jeg startede med at tage sadel, rebgrime og almindelig trense på hende. Herefter gik vi ud på ridebanen og fik redet lidt der.
Som I nok kan regne ud skulle vi øve at ride med rebgrime. Jeg tænkte at den bedste måde hun kunne lære signalerne fra rebgrimen, var ved at give signaler med bid samtidig. Det gik rigtig godt, og det lykkedes os faktisk at galopere kun med rebgrimen. Men mere om det senere
Jeg red med trensen og rebgrimen, som andre mennesker rider med kandar. Det var meget sjovt og lærerigt, men også svært. Fik ondt i fingrende til sidst. Ida synes og det var rigtig sjovt, og gik faktisk utrolig flot.
Jeg havde selvfølgelig mest fat i rebgrimen, men hun var alligevel ret nem at styre. Vi fik travet lidt hvor hun var lidt træt, men gik afslappet med ryg, hals og hoved.
Hun var lidt svær at få i galop, men det lykkede os to gange. Den ene gang, hvor jeg kun havde fat i rebgrimen og kunne styre hende helt uden besvær.
Derefter fik vi skridtet af.
Vi red ikke særlig lang tid, da der var lidt flere ting vi skulle nå den dag.

Jeg tog sadel og trense af hende igen, og hang det på en bom. Derefter fik jeg sat nogle bomme frem til noget træning. Her var meningen så, at vi skulle gå over til den ene bom, vende rundt, og gå over til den anden og vende rundt.
Hun var lidt ukoncentreret, og var ikke så interesseret i mig. Mere om alt det omkring hende. Derfor tonsede hun lidt igennem mig, og kig væk fra mig hele tiden og sådan.
Jeg fik hende dog til at gøre hvad jeg ville have nogle gange hvor det bare var helt perfekt! Dog tog det noget tid. Da hun gjorde det perfekt, kig hun lige igennem og fulgte mig uden problemer. Hun vendte sig lige med det samme når jeg gjorde, og stoppede osv. Men hele tiden da jeg tænkte at nu ville jeg stoppe kig hun væk fra mig og ville ikke komme tilbage. Da jeg ikke ville stoppe helt med en dårlig oplevelse, begyndte vi på noget lidt andet. Nemlig den her ting med, at jagte hesten bæk fra en, indtil den kommer tilbage til en (det lyder jo noget så voldsomt, og kan ikke finde en god måde at beskrive det på). Men det er jo noget så sjovt for begge parter. Og også selvom hun var træt, fik jeg hende op at køre, men på en god måde! (igen ved jeg ikke hvordan jeg skal beskrive det). Vi hoppede rundt sammen, og havde det sjovt, og hun nød det bare sådan! Hun begyndte hele tiden at komme ind til mig, og var hele tiden i en cirkel udenom mig. Så vi lavede det man vidst kalder løslongering. Er så glad for, at hun vælger at blive ved mig, enten stillestående inde ved mig, eller i trav rundt omkring mig. Når hun kunne løbe rundt på hele banen. Grunden til hun ikke gad blive hos mig før, var vidst bare fordi det var en anelse kedeligt. Og når man er udenfor, er der altså bare bedre ting at se på! Som andre heste på fold og sådan. Men da vi så fik lidt mere gang i det, blev hun vildt glad. Det var virkelig rart at se.

Vi fik pusten lidt ned igen, da vi sammen tog bommene ind. Og da vi vasr færdige med det, passede det med at hun ikke længere pustede. Vi trak derefter tilbage til stalden med alt udstyret. Det var svært både at holde på Ida og alle tingene, men det lykkedes pga en sød hest, der forstod at hun skulle gå fint og roligt.

Vi fik striglet lidt igen, men ikke voldsomt meget, da jeg skulle nå noget klokken 2. Tiden var bare løbet fra os ude på banen, med alle de ting vi fik nået. Det var bare så sjovt. For os begge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar