tirsdag den 18. juni 2013

18/6 Manglede lige lidt gejst

Ida var helt vildt rar og sød i dag fra jorden og hun var også bare sød på den lille tur vi var på. Men (der er altid et men) hun var bare lidt træt i dressuren, og hun manglede lige det der ekstra pift til at gå rigtig flot.. 

Jeg hentede hende fra fold med det samme, da jeg ikke kunne vente med at snakke med hende og se hende. Vi gik ind i stalden, men på vej derind kunne jeg godt mærke at hun var træt. Det var jo også varmt også selvom klokken kun var 10. Da vi så kom ind i stalden stod vi her og fik striglet. Hun var ikke ret beskidt, så det var mest bare hygge. Det var ret ærgerligt at jeg ikke kunne strigle noget mere end den halve time jeg fik gjort. Hun var dog lidt støvet så det kunne jeg da i det mindste få af hende. Desuden fik jeg også lige studset hendes man.

Da der ikke rigtig var mere jeg kunne strigle, hentede jeg sadlen og trensen. Det fik hun så på, og vi red op til ridebanen. Springene stod stadigvæk deroppe, så det var igen lidt svært at ride deroppe.
Efter at have skridtet for tog vi en travetur med ret løse tøjler. Vi red en LD1 som er det eneste dressurprogram jeg kan. Her tænkte jeg bare at resten af ridehuset ville gå vildt godt. Hun gik nemlig super flot med hovedet. Hun gik til bidet, men for de lange tøjler så det var ret dybt. Dog ikke sådan, at hun gik under lod. Hun er nemlig blevet super god til, at kunne holde sit hoved på lod afsig selv. Og som I nok kan regne ud, er det utrolige fremskridt! Dog der i starten kunne jeg godt mærke at hun ikke var helt glad for at runde sig, men tænkte bare at det nok var varmen.

Efter vi var færdige med det lille program, fortsatte vi i trav. Hun manglede bare lige lidt et lille pift. Hun sløsede lidt og havde ikke rigtig kontakt til bidet. Hun brugte ikke ryggen så meget, og rundede sig tl den forkerte side. Det var rigtig ærgerligt, men sådan noget sker jo. Desuden er det jo også pga af varmen, jeg synes bare ikke hun ændrer sin dressur pga det. 
Det var bestemt ikke fordi hun var dum, hun har bare gjort det bedre. 
Da vi skulle galopere lidt (ikke meget da hun altså var træt, jeg synes bare lige hun skulle have nogle runder da hun elsker at galopere) gik hun også i forkert galop, og det gør hun ellers aldrig! Også selvom hun er rundet til den helt forkerte side. Men hun synes det var sigt at galopere, så keg synes vi skulle have en galop mere. Vi travede lidt, hvor hun så gik lidt mere energifyldt, da hun jo gerne ville galopere igen.  Her fik vi lige lidt normal trav, så at sige, inden vi tog en rigtig god galop. Det kunne hun godt lide.

Vi fik travet ned og så fik hun en stor mængde ros, for alt i alt var hun god! Det er hun jo altid, om jeg så falder af.

Bagefter fik vi skridtet af på en kølig tur i skoven, hvor hun fik kølet af i kroppen og fik slappet helt af. 
Jeg sagde til hende, at det er okay at hun har nogle dårlige dage!

Da jeg tog sadel og trense af igen, glemte jeg at tage grimen på hende igen. Så hun stod bare stille imens jeg satte udstyr på plads. Da jeg så kom tilbage igen, tænkte jeg heller ikke videre over det, da hun bare stod helt stille. 

Jeg hentede en spand med vand til et bad til hende, for at få hende skyllet lidt. Da hun var lidt svedt under sadlen. Da jeg så kom igen, så jeg at hun stod løst. Jeg lod hende faktisk bare stå, da hn ikke flyttede sig på noget tidspunkt. Hun stod bare og fulgte mig med hovedet. Så blev hun vasket og skyllet og hele kroppen, og det synes hn var rigtig rart. Hun stod sådan og kiggede om til mig hele tiden, og så hvad det var jeg lavede. Hun synes bare det var rart, det kunne man se. Jeg elsker når man bare kan se på hende, at det her er det bedste! Hun får et bestemt udtryk, et rigtig idaudtryk... Og så ved man, at hun er glad. 
Det var bare så bekræftende at stå der med en løs hest, der bare blev ved en. Altså hun kunne bare gå. Hun kunne bare gå! Porten stod åben lige ved siden af hende, med lækkert græs udenfor. Men nej nej, hun blev hos mig. 

Jeg vaskede også hovene på hende, og jeg ventede til at de var helt mættede af vand, hvorefter jeg gav dem olie.

Nu når hun alligevel var løs, kunne jeg ligeså godt vaske hendes grime, da den er blevet ret ulækker. Desuden så jeg et billede af den her den anden dag, fra ny, mere behøver jeg vidst ikke at sige! De. Blev ikke som ny, men den blev noget pænere. Jeg sad og vaskede grimen, foran hende, i en spand. Hun stod sådan og nussede mig i håret og kiggede lidt hvad jeg lavede. Hun prøvede lidt at hjælpe mig, og prøvede samtidig også at få opmærksomheden tilbage til hende. Det var bare så hyggeligt! Næet af det hyggeligste længe!
Vi hyggede mere, indtil hun og grimen var blevet tør. Så kom hun ud på fold, og det første hun gjorde var selvfølgelig at rulle sig.

Jeg er bare så glad for, at vi havde en så god tid i stalden derefter. Jeg synes nemlig ofte her på det sidste, at det har gået lidt hurtigt (30 min) og ikke på nået tidspunkt mere end det, fordi hun simpelthen ikke har været beskidt! I dag fik vi bare hygget, og vi var alene og det blev ikke så seriøst. Jeg har nemlig også følt at det er dressuren der er blevet lagt mest vægt på, og det er jo ikke sådan Maja og Ida er! Vi laller rundt på banen, rider en tur i skoven, og strigler... Og vi hygger os! Præcist som i dag.

Forresten fik jeg muget hendes boks helt igennem, hele bunden blev. Vendt og rystet rundt. Det tog sin tid og så på det varmeste tidspunkt af dagen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar