17/6 Nærmest en klippe

Som i nok allered kan se, er jeg færdig med at tale engelsk. Det var ret rart, også selvom jeg var blevet helt vandt til det. Jeg tænker stadigvæk på engelsk, kan ikke lade være.
Jeg fik forresten et 10-tal, og det er jeg bare super glad for når det er engelsk. Føler mig ikke så god til engelsk. Nu har jeg kun en eksamen tilbage, og efter det er der dimission... og når jeg har dimitteret er der sommerferie. Og sommerferie betyder varme, fri fra skole og være ude ved Ida ALTID! Jeg og Mathilde har en plan om, at skulle sove på gården i en uge i træk!

Jeg stod og striglede med Ida, og det var bare super godt. Hun var ret træt, så vi havde bestemt på forhånd at vi ikke skulle ride så meget og hårdt. Hun havde spist ret meget græs i dag, og det resulterede i, at hun var blevet meget stor.
Efter en fantastisk halv time i selskab med sin ynglingshest hentede jeg sadel og trense. Det fik hun så på, og vi red ud til den udendørs ridebane. Af en eller anden underlig grund, stod der en masse spring deroppe, så jeg kunne regne ud at det ville blive en anelse svært at ride deroppe. Specielt fordi hun trækker meget hen imod spring.

Men inden vi nåede at komme op på ridebanen, blev hun simpelthen så halt. Hun var så halt at hun ikke kunne gå, og det var bare lige pludseligt.. Jeg trak hende ligeså stille op imod stalden. Jeg trak hende på noget blødt underlag, hvor hun sagtens kunne gå uden at halte. Først der kom jeg i tanke om, at det kunne være en sten der havde sat sig fast. Så jeg løftede hendes halte ben, og der sad der ganske rigtig, den største sten jeg nogensinde har set i en hestehov. Jeg prøvede selvfølgelig at tage den ud, men den havde sat sig i spænd imellem skoen og strålen. Den trykkede, med en spids bule, op i hoven. så jeg måtte trække hende de sidste meter op til stalden, hvor jeg fik en til at holde hende. Derefter løb jeg ind efter hovrenseren og fik den ud. Aldrig har jeg set en så stor sten i en hests hov, jeg kan slet ikke komme mig over det.

Jeg tog stenen i lommen, da jeg ville gemme den sten, der på så kort tid skabte så meget tristhed. Jeg blev godt nok ked af det, det var bare så synd for hende.

Der var ingen tegn på at hun havde haft en så stor sten i hoven. Ingen halthed overhovedet. Derfor tænkte jeg at vi godt kunne ride lidt alligevel. Så vi gik op på banen, og skridtede for i rigtig lang tid. Derefter travede vi, men i et meget rolig tempo, og egentligt krævede jeg ikke noget af hende. Dog begyndte hun så småt at gå i holdning, helt af sig selv, jeg sad bare som en sæk kartofler på hende. Hun gik super flot ind under sig, og brugte ryggen, hovedet og benene rigtig flot. Da jeg ligesom fandt ud af at hun gerne ville lave lidt, tog jeg lidt mere fat i tøjlerne. Her gik hun igen super flot. Med benene ind under sig og i holdning. Hun bar sig selv rigtig flot.

Derefter tog vi en lille galop, igen uden at jeg bad om noget specielt. En runde på hver volte blev det til, og indimellem en god trav. Det blev noget værre slalom, da de der spring stod der. Men det var rigtigt hyggeligt, og hun synes det var rigtig sjovt. Det var ikke mere end et kvarters galop og trav.

Vi skridtede af i en lille tur i den forreste del af skoven, og der var køligere derinde, så det var rart at komme væk fra den bagende sol. Desuden pippede fuglene, og generelt var skoven bare flot. Igen var det bare super hyggeligt.

Her var hun helt rolig, udover lige da vi skulle ud igen og hun blev bange fir Maurita. Her sprang hun frem i et  galopanspring og tog en par skridt i galop inden jeg nåede at fatte hvad der skete og stoppe hende. Aldrig har hun da blevet så bange før! Hun fik virkelig et chok!

Derefter blev der da striglet igen, og igen HYGGE! Elsker når ting er hyggelige, hyggeligt er generelt bare sådan et godt ord.

Så kom hun da på fold igen, og der begyndte hun med det samme at spise, som hun nu gør.

Det blev et langt indlæg på man sige, men jeg håber, at I vil læse det alligevel :P Der skete bare mange ting i dag. Men alt i alt var det en rigtig god dag, da jeg og Ida havde det super godt sammen.