15/6 Hackamore

Jeg lånte min venindes hackamore i dag for at prøve den på Ida. Det gik bare mega godt, og jeg er bare så glad nu.

Jeg må have anskaffet mig en på en tdispunkt.

Jegtrak hende ind fra fold uden tov og uden at holde fast i hende. Hun fulgte mig hele vejen ind til stalden, også selvom vi gik en omvej derind.

Jeg startede med at strigle hende, og her var vi alene.

Det var rigtig hyggeligt, men hun var ikke så beskidt... Derfor tog det kun en halv time. Øv.

Derefter fik jeg sat hackamoren over på mit hovedtøj. Desværre var den en anelse for stort, men jeg tænkte at hvis det kun var en gang, ville det godt kunne gå. Så længe det ikke sidder for langt nede, og det gjorde det nemlig ikke. Vi red forresten uden sadel.

Vi startede med at skridte for rundt om ridehuset. Det sjove er... At hun altså stopper meget nemmere ved tryk på næseryggen end i munden. Det var også grunden til at jeg engang ville være bidløs rytter, da hun bare er nemmere at stoppe. Nu er en hackamore jo også en slags bid, men alligevel ikke helt. Uanset hvad, så er hun meget nemmere at stoppe. Det er en lidt anden måde man skal dreje hende på, så den nye teknik skal man lige finde. Den fandt vi dog hurtigt. Efter i dag vil jeg helt sikkert overveje at hackamore rytter.

Jeg var lidt bange for at tage for hårdt fat i tøjlerne. Jeg havde dem nu helt løst, så det der var ikke nogen problemer. Jeg synes bare man hører så mange problemer med at ride med for stramme tøjler i en hackamore.

Da vi gik ind i hallen, satte vi i trav efter et par runder i skridt først. Her var hun bare god lige fra start af.

Hun gik med en fin fremaddrift, men det lagde jeg ikke så meget vægt på i dag. Selvfølgelig skulle hun jo gå fremad. Hun brugte dog ryggen hele tiden, og det er det jeg synes er vigtigst.

Desuden havde hun ikke hovedet i skyerne på noget tidspunkt. Hun havde hovedet afslappet sænket. Hun havde kontakt på tøjlen, men ikke sådan med buet hals, som står flot og løftet.

Efter lidt tid, begyndte hun sådan en gang imellem at gå til bidet.. Eller hackamoren eller hvad det nu hedder i den her situation. Hun gjorde det af sig selv, uden jeg havde andet end en smule kontakt til hende. Det var jeg bare rigtig stolt af.

Derefter prøvede jeg at tage lidt mere fat i hende, og her vikunaen bare perfekt. Hun samlede sig rigtigt, og begyndte at gå rigtig flot til bidet. Det var samtidig ikke dybt, som man kunne have troet, men det var med høj og løftet hals. Det samme gjorde hun i skridt.

Jeg er bare så stolt, det havde jeg ikke lige troet at hun kunne. Især fordi jeg kun havde en lille smule fat i hende, og det vil sige at hun "kan selv". 

Jeg er bar så ked af, at jeg ikke fik noget med jeg kunne tage nogle billeder med... Jeg overvejede det ellers kraftigt inden jeg cyklede afsted.

Vi skridtede af udenfor og her var hun da bare rigtig sød.

Vi striglede bagefter igen og stod der og bare havde det godt.

Derefter kom hun ud på folden.