8/4 Vi tager et mål af gangen

Mig og Ida havde en rigtig hyggelig aftentur i dag.
Da jeg kørte fordi ude på folden, stod hun og sov. Hun havde et græsstrå i munden som en anden cowboy. Min mor stoppede bilen (bliver kørt ud til Ida, pga. min hofte), og der kiggede vi så lidt på hende. Til sidst vågnede hun dog op fra sin trance, men faldt tilbage i søvn :P

Da jeg hentede hende ind fra fold klokken 6, var hun dog vågnet.Jeg trak hende ind, og så stod vi og striglede imens vi var helt alene. Der var den her dejlige aftensol, som jeg elsker. Desuden havde jeg kun t-shirt på, hvilket bare er noget man glæder sig til hele vinteren. Vi hyggede os rigtigt, det var en helt fantastisk strigletur. Jeg elsker når der er sådan, helt stille, flot vejr, og kun mig Ida.
Igen var hun rigtig god til, at løfte sine hove, som jo er meget svært for mig (igen hoften).

Jeg tog hovedtøj på, og trak hende ind i hallen. Jeg åbnede dog porten, og så gik vi udenfor istedet.
Her var hun rigtig sød og rolig, igen var der bare en fantastisk stemning. Jeg tog mig selv i, at blive nervøs, og var lige ved at hoppe af. Det gjorde jeg fordi, hun kiggede lidt efter en sjov lyd der var. Jeg blev på, og hun blev igen søde Ida <3
Forresten synes jeg hendes skygge var meget sødere end den plejer, ikke fordi den ikke plejer at være det :P
Vi red op af den bakke (hvor hun kiggede) igen, og lige bagefter tog vi lidt trav <3
Jeg overvejede, om vi skulle ride lidt længere op af grusvejen, som vi plejer. Jeg blev dog igen lidt nervøs, og der besluttede jeg mig for, at vi skulle gøre et skridt for hver dag. Så derfor rider vi lidt længere i morgen.
Jeg synes dog, at vi skulle prøve at trave op af bakken. Jeg var dog meget nervøs, og jeg aner ikke hvorfor. Vi gør det jo så tit, og jeg ved at hun hjælper mig alt hvad hun kan.
Da hun igen kiggede lidt, blev det meget on and off trav... tror hun blev lidt forvirret over mine signaler. Dog satte jeg i trav igen oppe for enden af bakken, og her var hun rolig som normal.
Vi skridtede hen til bakken igen, og så tog vi, det hele i trav. Søde Idapige der hjælper mig i alt, også selvom jeg er verdens dårligste rytter nogengange. Kan man andet end at elske hende?

Vi skridtede 'af' og her kom hun op af bakken uden at kigge.
Desuden skete der noget mærkeligt. Vi skridtede, og der stod så en fugl på stien. Jeg tænker at den vil flytte sig, og rider derfor lige imod den. Men den flytter sig ikke, da den spiser noget hø. Jeg bliver nødt til at stoppe da vi er helt henne ved den. Tror Ida rører den med benet, hun er i hvert fald ikke mere end 10 cm fra den. Har aldrig været så tæt på en fugl.

Vi striglede igen (igen hygge, hygge, hygge), og så kom hun i boks.
Jeg fik forresten ordnet benene for første gang efter ulykken (har ikke kunnet gøre det, igen igen grundet hoften)