tirsdag den 23. april 2013

23/4 ny fold, lille hest

Ida har fået sin nye fold i dag, men Ida må være ret dum. Da jeg kom ud til hende stod hun oppe på den gamle del af folden. Her var der blæst, ingen andre heste venner, og halm fremfor græs. Alle de andre stod nede i den anden ende, med det nye græs. Jeg begyndte at gå ned imod de andre, og hun fulgte efter mig. til sidst kunne man se, at hun fik ørene frem, og gik hurtigere og hurtigere. Hun opdagede hvor de andre var gået hen, de havde slet ikke forladt hende, som hun troede. De galoperede rundt dernede.




efter at have muget ud, gik jeg ned til hende for at hente hende ind. Aldrig har det da taget så lang tid! Nu ville hun jo selvfølgelig ikke væk fra græsset. Hun stoppede hele tiden op, men jeg bevarede lederrollen og fik hende med mig.

Vi striglede inde i stalden, hvilket var rigtig hyggeligt. Hun var helt afslappet, og vi havde en dejlig rolig samtale. Hendes mule blev sådan helt slap, og den hang bare mange cm længere nede end normalt. Jeg fik striglet hende pænt ren, men det er en smule sværere nu når hun ikke har dækken på. Vi striglede faktisk i en hel time, og hun var bare så sød! En af mine veninder snakkede med mig på et tidspunkt, og hun fortalte mig hvor glad, hun synes, Ida blev når jeg er i nærheden. Samt hvor heldige vi er, at vi har hinanden. Det betyder bare alverden for mig.

Vi red lidt dressur uden sadel. Hun var rigtig god. Da der var sat slalombane og bomme op, red vi lidt over dem. Hun var god ved bommene, og dem tog vi da nogle gange på hver volte. Vi øvede som sagt og slalom, og hun var bare god! Efter et par gange, kunne hun vende om den i trav på en meget lille volte.
Da det blev taget ned lidt efter, øvede vi lidt almindelig dressur. Hun var meget afslappet i starten, og efter vi lavede en parade, begyndte også at gå rigtig pænt til bidet. Både i trav, skridt og parade. Det var med lange tøjler, så derfor også lidt dybere end normalt. Hun var rigtig god til paraderne fra trav, samt tilbagetrædning. Det er dog lang tid siden, at vi sidst har trænet det, så det var ikke mere end 2 skridt per gang. Hun var rigtig god til at runde sig på den gode volte. Det hele bliver så legene let når hun gør som i dag. Hun viger rigtigt for ben og tøjle, og hun er meget mere afslappet. Desuden bliver presset på tøjlen heller ikke nær så stort. Vi skal bare have øvet den dårlige volte noget mere, og det gjorde vi i dag. Grunden til den er dårligere er altså også, at vi begge bare vælger den gode volte. Det er meget sjovere, når det går godt. Men altså, vi øvede den dårlige volte, og allerede i dag var der fremskridt. Hun rundede sig mere (næsten som på den anden volte), og kom fint ud i hjørnene. Hun prøvede ikke så mange gange at dreje fra hovslaget, som hun plejer. Jeg tror hun gør det, da det er nemmere at runde sig, som jeg jo beder hende om, når der hele tiden drejer. Men hun gjorde virkelig sit bedste, og det er jeg super stolt over, og glad for.

Jeg striglede hende hurtigt igen, og gav hende hove vand ret mange gange (de er simpelthen så tørre på denne årstid). Derefter kom hun ud på folden, og luntede ligeså stille ned til de andre nede ved græsset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar