søndag den 14. april 2013

14/4 verdens heldigste hesteejer

Ida var bare super god i dag.. Jeg havde haft en ret træls morgen og formiddag (eller rettere kedelig, det eneste jeg lavede var at se serier på min computer), men Ida reddede bare dagen totalt, hun er jo en engel!

Jeg startede med, at gøre rent i både vores rytterstue (mit job) samt Idas boks. Derefter hentede jeg hende ind fra fold. Vi fik hygget rigtig meget, så det føltes som mange timer, men det viste sig kun, at være 30 min. Hun fælder virkelig meget nu, over det hele! Hun forvandler mig altså til en fjordhest.

Vi gik ind for at ride, og jeg kunne mærke i skridten, at hun var ret villig til at lave noget. Allerede i skridten gik hun rigtig fint. Store lange skridt, og gik rigtig pænt med hovedet.
I traven blev hun ved med at tage store skridt, og hun løftede dem også højere fra jorden end normalt. Sådan gik hun hele tiden, og jeg havde altså ikke sadel på, og det gør det bare endnu mere flot. Hun gik også super godt med hovedet, hun gik til bidet 90 % af tiden. Det var ikke med højt løftet hals, som da vi red lidt mere seriøs dressur, men hun gik stadigvæk til bidet. det var faktisk sådan jeg ville have hende. Hovedet på lod, så hun bruger musklerne, og så en lille bue i halsen. Ligesom hun gik i går (se billeder derfra).

Vi skal også snart begynde at galopere igen :)

Det var sådan seriøst dressur, men stadigvæk sådan at det var sjovt og hyggeligt for os. Nu har Ida jo også gået så fint de sidste par dage. Derfor tror jeg, at hun godt kan lide vores nye ridemetode.

Vi striglede selvfølgelig bagefter, jeg tog hende ud igen da der regnede, det var hun ikke vildt glad for, men lige da hun kom ud holdt det op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar