torsdag den 11. april 2013

11/4 Lidt for meget fjordhest

Jeg elsker fjordheste overalt på jorden, men en dårlig ting kan jeg dog sige. De er frygtelig stædige.
Og samtidig med, når Ida ikke har været redet i noget tid, bliver hun meget Idaagtig. Hun kaster med hovedet, vil have opmærksomhed, og skraber i jorden, vil nusse mig i hovedet hele tiden. Nogle gange er det helt vildt sjovt, men i dag , hvor man bare vil have en stille og rolig hyggedag, så er det ret træls.

Nå jeg starter med, at tage hende ind. Da der ikke er nogle andre, beslutter jeg mig for, at vi skal jordtræne lidt. Det går rigtig fint, men da det er lidt tid siden, vi sidst har gjort det, var der nogle ting der lige måtte genopfriskes. Ryste kunne hun kun, men løfte ben haltede lidt. Det måtte vi øve, og hun kom hurtigt efter det igen.
Vi øvede igen kysse, og der kom vi rigtig langt, hun kunne til sidst kysse uden jeg måtte holde fast i grimen. Nu skal jeg bare have en god kommando til.
Vi skal derfor påbegynde et nyt trick snart, og jeg kan ikke regne ud hvad det skal være. Har I nogen ideer?

Hun har som sagt hjaft problemer med at gå ud af porten til stalden. Hun var egentligt holdt op med det, men i dag var hun ret træls. Hendes indre stædighed slog over, og da hun først havde besluttet, at hun ikke skulle igennem, stod hun ved sin mening. Jeg fik hende igennem et par gange, men det var meget bøvlet, så jeg ville have et par gange hvor hun gik fint igennem. Da jeg var blevet lidt hidsig, besluttede jeg mig for, at tage den helt med ro, og selvfølgelig går hun næsten lige igennem 3 gange. Så det er bare rigtig godt.
Hun ville heller ikke ind i vandspiletovet (men det var også første gang i meget lang tid), men da jeg så gik væk med hende, og trak hende ind igen, så gik hun lige op, og der fik hun så en godbid.

Vi striglede lidt igen bagefter, og så kom hun i boksen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar