27/4 på tur med ponypigen

Som sagt har bloggen et års fødselsdag, og det skal fejres i indlæg der kommer bagefter. Først vil jeg fortælle om min og Idas dag. Fødselsdagen skulle da fejres med en hyggelig tur i skoven, men Anemargrethe som fotograf.

Det var nu ikke fordi, at der skete det helt store i dag, men det var nu vildt hyggelig alligevel.

Jeg startede med, at hente hende ind fra fold. Anemargrethe tog også lidt billeder derude.

Der blæste lidt, så hendes pandehår så underligt ud på alle billederne :P Det samme med mit hår

Vi gik ind, og så fik jeg striglet og sadlet hende op.
Det var rigtig hyggeligt. Ida var dejlig som altid og helt nede på jorden.

Da vi skulle ud, ville hun ikke forbi ridebanen.. Så der var hun lidt et bøvl, jeg ved ikke lige helt hvad der skete, da hun aldrig har gjort det før. Jeg hoppede så op på hende, uden sadel, fra jorden, hvor vi var på det helt samme plan. Det var første gang, og det var faktisk rimelig nemt. Lige pludselig gjorde jeg det bare, men jeg tror det var fordi jeg var lidt irriteret. Nå.. jeg fik så redet hende igennem uden nogle problemer. Da vi kom tilbage fra turen, gik vi om for at trække hende igennem. Det gjorde vi to gange, uden nogen som helst problemer! Skøre hest.

Vi red først ud på vejen i lidt tid, og så ind i vores egen skov. Ida var rigtig sød på trods af at der gik en anden hest rundt, og at hun ellers var alene. Der var et tidspunkt hvor hun gerne ville med den anden.
Vi 'posede' lige lidt, og der kom nogle okay billeder ud af det.

Derefter red vi lidt videre, Ida var igen rigtig sød. Hun var rolig hele vejen. Anemargrethe synes igen at vi skulle pose, ved sådan en flot sted. Men her blev billeder ikke rigtig så gode :/ Ida var ret ukoncentreret, og kunne slet ikke stå stille. Hun ville vidst bare gerne hjem.

Vi red derfor ud igennem skoven igen, og ud på vejen. Og Ida var bare en stjerne på vejen hjem, helt sød og rolig. Dog skulle hun lige kigge lidt på nogle mennesker med en barnevogn, men hun løb nu ikke eller noget. Så det er rart.

Bagefter fik vi striglet igen, og det var også bare hygge på højeste niveau. De fløj en brumbasse rundt inde i strigletovet, men Ida synes bare at den var vildt sjov! Hun forstod slet ikke hvad det var for noget.
Bagefter kom hun ud på folden.