tirsdag den 16. april 2013

16/4 Hvilken god tur

Jeg var på denne fantastiske tur med Mathilde og Maurita. Det var forresten den første efter ulykken.

Jeg kom ud til Ida klokken 10, da jeg har få timer (lockout). Jeg stod derfor med Ida klokken 10:30, vi stod udenfor i det gode vejr. Ida fik noget hø, og hun blev rigtig pæn efter striglingen.
Klokken 11:15 havde jeg taget trense og sadel på og så red vi afsted til den store skov.

For at komme derned, skal man ride et godt stykke på en meget stor vej. Her kom der virkelig mange lastbiler, både store og små, men Ida tog det simpelthen så flot! Hun var rolig, og fortsatte bare uforstyret trods lastbilerne.
Da vi endelig kom ind i skoven var der bare så stille! Vejret var så godt, og fuglene sang. Der er vejarbejde det første stykke vej inde i skoven, men dem er Ida og helt kolde overfor. Hun var generelt super sød overfor mig hele turen, hun var rolig, og blev ikke bange for noget. Jeg tror både det er fordi, at hun kan mærke, at hun skal passe lidt på mig, men også fordi det var ret hårdt for hende i går.
Vi skridtede ligeså stille i skoven. Ida blev lidt forvirret over nogle frøer der hoppede fra en sø, men hun gik forsigtigt for ikke at træde på dem.
På en lige strækning tog vi en lille trav, men som jeg sagde til Mathilde "det bliver en meget langsom trav", og det gjorde det bestemt også. Det gik virkelig ikke særlig hurtigt, udover lige til sidst, hvor der dog kom lidt mere fart på. (det var nu stadig langsomt)
vi skridtede lidt videre, og der besluttede vi os for, at vi ville holde en lille pause, og lade hestene få lidt græs. Jeg tror dog ikke Ida var tilfreds med græsset, hun kunne i hvert fald ikke finde et sted hvor hun kunne stå nogenlunde stille.





Det var nu rigtig hyggeligt, og da vi red videre, blev der sådan mega varmt i nogle minutter. Vi skridtede videre til et sted hvor der er sådan vildt flot. Det er sådan en lille sti i en lysning af skoven. Og her på stien er der højt græs ude i kanten. Rundt omkring ligger skoven, og uuh det er bare så flot!

Ida var rigtig sød resten af vejen, hvor vi red tilbage af den store vej. Igen mange latbiler og igen en rolig hest. Ida og Maurita kunne gå ved siden af hinanden! Hele resten af vejen hjem (ca. 2 km). Det er altså ret vildt, da de ikke rigtig kan lide hinanden.

Jeg striglede Ida kort igen da vi kom hjem, og så kom hun ud på fold. Jeg fik muget ud bagefter, og tog derefter hjem (virkelig rart: jeg var hjemme 14:15, hvor jeg normalt stadig har undervisning!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar