4/3 Vi skal trave på Erbækvej, ikke galopere

Jeg tog ret tidligt ud til Ida i dag, så jeg startede med, at muge ud hos hende, hvilket jeg var meget grundig med. Derefter fik hun hø og jeg lavede foder. 

Jeg hentede hende ind fra fold klokken 15:30, hvor Mathilde også kom. Vi havde inden aftalt, at vi ville ride tur igen.

Vi startede med at strigle, igen udenfor. Det er så hyggeligt. Der er nu ikke så meget at sige til det, udover at det var som det plejer, rigtig hyggeligt.

Vi red afsted lidt over 16:30. Vi havde besluttet os for, at vi ville ride en helt anden vej en de andre dage. Dog da vi kom ud i vores egen skov, var vejen blokeret. Derfor red vi en anden vej, og af en meget stejl bakke. Der var også blokeret, så vi måtte ride op og ned af bakken igen. Det var nok godt for hendes ben. 

Da vi så skulle ride en ret lang vej udenom, besluttede vi os for, at vi bare ville ride afsted  og så vænne om på et tidspunkt. Vi skridtede et stykke, hvorefter vi satte i trav. Det var lidt svært at trave der hvor vi gjorde det, da rabatten var smal og der var ret mange træer. Jeg måtte side helt foroverbøjet, for ikke at få ting i hovedet. Det var ret sjovt, og Ida var rigtig sød.

Derefter skridtede vi lidt videre, hen til et sted hvor mig og Ida ikke har redet før. Vi kom ind på en lille vej (Erbækvej, jeg har det sådan, at hvis jeg lærer et eller andet nyt (som Erbækvej) såå siger jeg det vildt tit. Jeg tror jeg sagde Erbækvej 25 gange i dag) , hvor vi red ind. Det var et rigtig godt sted at ride, at rabatten var bred, og meget få biler. Vi satte i trav igen, her gik Ida vildt frisk fremad. Hun var lige ved at galopere mange gange, og Maurita satte også i galop. Vi stoppede lidt igen, hvor du lige fik lov til at pruste lidt ud.derefter travede vi et rigtig langt stykke. Ida blev dog bange for nogle sten, så hun hoppede halvt ud på vejen, og satte i skridt. Vi tog lige en lille trav bagefter igen. Vi skridtede lidt, og så vendte vi om. Vi travede  hele vejen tilbage af vejen. Her satte Ida næsten i galop. det var bare så tæt på. Derfor mptte jeg sige til hende "vi skal trave på Erbækvej, ikke galopere" og det var som om det hjalp. Hun blev mere rolig, og jeg kunne løsne tøjlerne. Maurita satte igen i galop. 

Hun var lidt bange for sten i dag, hun kiggede hele 3 gange efter sten?! det var altså lidt mærkeligt...

Vi skridtede resten af vejen hjem.

Da vi kom hjem igen hyggede vi en lille smule udenfor, men jeg frøs simpelthen så meget, at det kun blev til 20-30 min. Ida var dog virkelig sød, fordi den silo hun er bundet ved siger en gang imellem sådan en lyd (fordi der bliver rystet noget ned i siloen). Ida var helt kold overfor den :) og en af de andre sagde også "Ida er godt nok kold)...

Det var bare en virkelig god tur, igen i fantastisk vejr. Ida var simpelthen bare så vildt sød <3