tirsdag den 12. marts 2013

12/3 Det bedste her i verden sker med dig, og kun dig!

http://www.youtube.com/watch?v=U9KMUNfJfXI

Det blev til dressur igen i dag, og det gik bare såå godt.
til at starte med, mugede jeg ud, og boksen blev rigtig fin.
Jeg hentede hende ind, men hun var desværre rigtig træt. Jeg tænkte at det nok var fordi hun var tørstig (hvis vandet var frosset). Ganske rigtig, hun kom ind og fik vand, og så blev hun sig selv igen. Næsten. Hun stod og var helt vildt spændt, jeg striglede hende lidt, men kunne ikke helt holde ud at se på det. Derfor gik vi lige en lille tur udenfor, hun fik lidt græs osv. Derefter var hun helt normal igen.. Afslappet og så alligevel opmærksom.

Jeg fik hende striglet lidt mere, og så tog vi udstyret på, og gik ind i hallen. Hun var rigtig sød i skridt, jeg forlangte lidt mere af hende i skridten, og det gjorde, at hun gik rigtig fint til bidet (i skridt Wwooow).
Jeg havde tænkt, at vi skulle øve en del trav, og få øvet lidt mere tempo, plus runding på den dårlige volte.
Da jeg kom i trav, var hun også rigtig sød, hun gik rigtig fint på den gode volte, men var desværre lidt stiv på den anden. Vi øvede det rigtig meget, og til sidst gik hun faktisk rigtig pænt. Hun rundede sig i hvert fald til den rigtige side. Vi lavede også mange skridtpauser, hvor hun også gik til bidet...
Jeg øvede mig også i at lave letridning (rider normalt altid nedsidning, da jeg synes det har været nemmest). Jeg tror jeg vil begynde at gøre det MEGET mere, for hun gik bare så meget flottere. Tumpede mig der ikke har tænkt over det noget før :/ Hun var ikke så stabil med hovedet, men gik stadig til bidet. Hun fik meget mere fremaddrift! SÅ meget mere, det var helt utroligt. Det vidste jeg slet ikke, at hun kunne. Det så virkelig godt ud. Nu skal vi bare øve lidt mere stabilitet på bidet selvom. Jeg synes faktisk det var nemmere at sørge for, at hun ikke kom til, at gå under lod. Jeg har dog det problem, at jeg kommer til, at læne mig for meget fremad  og det dur ikke helt... Det må vi jo så øve.
Det skal nu lige siges, at hun stadig gik rigtig flot med hovedet. Der var bare et par gange, hvor hun tog hovedet helt op. Det er jo stadig godt, da hun jo bruger mange kræfter på, at holde den flotte fremaddrift. Hun rundede sig også nemmere i letridning.

Vi fik os faktisk nogle rigtig gode galopper. Hun var ikke sådan vildt hurtig, men havde stadig en suveræn fremaddrift. Jeg kunne endda lave en meget lille volte (ca. 10 meter.) og det er jeg bare så stolt af, da det var vores mål i galop. Nu er det så sket 2 gange :) Vi skriftede også volte i galop. Hun var totalt styrbar, så det var bare rigtig dejligt.

Vi skridtede af udenfor,  og det var bare rigtig hyggeligt. Vi red op for enden af grusvejen, og Ida var bare sød og rolig, selvom der ikke var andre heste med. Det var så her, jeg begyndte at synge vågner i natten, sådan uden nogen grund... Jeg kom så til det stykke, hvor dette citat var med i "det bedste her i verden sker med dig, og kun dig". Jeg synes bare det var så sødt <3 og det er jo rigtigt. Det bedste her i verden sker med Ida og kun Ida!

Vi blev forholdsvis hurtige med, at strigle, da der simpelthen var lidt kaos i stalden, og så var det pludseligt ikke hyggeligt mere :P

Hun var bare supermegaübertastisk i dag <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar