Før sommerferien (engang i juni vil jeg skyde på), havde jeg en lidt 'grim oplevelse' med galop på Ida på tur. Der skete det, at hun løb med mig, og jeg kunne ikke stoppe hende. Hun var på vej imod en stor vej, og jeg nåede kun lige at få hende stoppet 100-200 meter før denne her vej.
Jeg blev ikke bange for hende, men bange for, at jeg ville miste hende. Og jeg har ikke turet gøre det siden..
Vi har dog galoperet på marken derhjemme, men det er jo hjemme, og så var der ikke andre heste med. Derfor var hun ikke nær så oppe at køre, som dengang uheldet skete.
I forgårs besluttede vi os dog for, at i dag skulle være dagen hvor vi gjorde det igen. Nu var det på tide.
Vi red sammen med Mathilde og Maurita igen, men ikke den samme tur som sidst.
Vi startede med, at hente vores heste ind fra fold. De var godt beskidte efter folden er blevet lidt mudret :/, så det tog sin tid at få den helt rene. Vi stod udenfor, og hestene havde hø, så det var virkeligt hyggeligt.
Jeg satte mig ned til Ida oven i hendes hø, og så stod hun og spiste imellem mine ben.
Vi red ned i den store skov, og op til den lille by der er (den samme by, som vi red i de andre dage) vi kommer bare fra den modsatte retning. Derefter red vi den samme vej, som de sidste par ture. (Håber i forstår det)...
Jeg red hele tiden med helt løse tøjler (på nær et enkelt sted), og jeg kunne bare mærke, at Ida slappede helt af. Hun synes virkelig det var sådan en fed tur! og det samme gjorde jeg.
For at komme ned til den store skov, skal man ud på en stor vej. Det tog Ida bare vildt flot, hun er bare sej til det der med biler. Det eneste hun lige kiggede lidt på, var en hest der stod på en mark.
Vi kom ind på stigen der fører til skoven, hvor der var vejarbejde. Derfor var der sådan nogle plader på vejen (som der er når der er vejarbejde). Dem synes Ida ikke var sådan vildt fede, men hun synes de var sjove. Jeg tror hun synes de sagde en sjov lyd. Hun var dog helt kold. Hun kiggede lidt på en hund der løb væk fra sin ejer, men ellers var der ikke noget.
Da vi kom ind i selve skoven, var der faktisk is nogle steder. Derfor satte vi først i trav da der kom et stykke uden is. Da der så kom det, så satte vi i trav. I starten var Ida lidt langsom, men så fik hun fart på. Og havde et rigtig dejligt tempo, det var vildt sjovt :) Hun ville dog kun løbe ude i siden af vejen, så det gav jeg hende mere eller mindre lov til.
Vi travede hele vejen på tværs igennem skoven, og kom ud på den anden side af den (mærkeligt)...
Her skridtede vi lidt tid. Jeg kom i tanke om, at der er en sø lige i nærheden af der hvor vi red. Den er vidst ret dyb, så vi kan ikke ride i den. Men der er stadig meget flot dernede, så vi vil ride derned en dag :)
Vi satte derefter i trav igen, og så travede vi op til byen. Her var Ida igen super sød. Der var en ret bred rabat, så der var masser af plads at ride på :) Jeg kom til, at dunke til et skilt der stod på vejen, men det var Ida bare helt ligeglad med, jeg var ellers bange for, at hun ville løbe afsted :) Hun travede rask afsted, men ørene fremme, pandelokken blæsende op i luften, og benene i et stadigt tempo. Det var vildt sjovt :)
Vi kom ind i byen, og der skridtede vi selvfølgelig. Der var ret mange mennesker der kiggede efter os, og en del børn der sagde "se mor, HESTE!!" Som om de aldrig har set en hest før... Men hva' Ida er også ret sej.
Da vi så kom ud af byen kunne vi begynde at se den mark vi skulle ride på. Jeg spændte vildt meget op, og blev helt nervøs. Jeg tog også fat i tøjlerne, men hun var bare helt rolig alligevel, og slappede stadig helt af. Det fik så mig til, at slappe mere af, og på den måde blev jeg normal og uspændt igen. vi skridtede lidt videre, og så kom vi til marken.
Jeg fik hende derud, og så satte vi med det samme i trav, og efter et par skridt, galop. Det gik ikke helt op for mig lige da hun galoperede, og det første stykke tid, husker jeg ikke noget fra. Derefter husker jeg hende, sætte farten op, og så tænkte jeg bare FUCK jeg kan ikke stoppe hende. Dog var der noget der sagde til mig, at det kunne jeg godt. Derfor lænede jeg mig lidt frem, og nød det! Hun løb så hurtigt, at jeg helt fik tårer i øjnene.
Jeg sagde et eller andet til Mathilde, imens hoppede Ida over et eller andet som jeg ikke opfattede hvad var. Jeg så det ikke fordi jeg kiggede bagud. Jeg tror det har været et traktorspor eller noget.
Efter det, fik hun et lidt mere rolig tempo, og jeg kunne mærke, at jeg sagtens kunne stoppe hende. Dog var det stadig vildt sjovt, og hun nød det også. Det blev en lidt mere hyggelig galop. vi stoppede næsten forenden af marken, hvor de lige fik lov til, at pruste ud i trav. Derefter gik turen hjemad.
Det var også ret vildt, for hun plejer at ville afsted igen, så jeg ikke kan holde hende efter galop på tur. Men i dag, fik hun bare løse tøjler, og hun gik stadig dejlig roligt.
Det var så fedt endelig at prøve det igen, og det var fantastisk. Jeg tror vi alle fire synes det var den bedste galop NOGENSINDE!
Vi skridtede den sidste kilometer hjem, og så striglede vi selvfølgelig lidt igen. Dog ikke særlig lang tid, for de skulle lige nå lidt på fold inden.
Derfor kom de på fold :)
Det var nok måske den bedste tur (er lidt i tvivl, da denne tur http://fjordhestenidaogmaja.blogspot.dk/2012/11/2411-verdens-bedste-tur.html hidtil har været den bedste). Jeg tror jeg vil sige, at denne her overgår den anden. Men det er et meget svært valg. Vejret, galoppen, og ruten var med os. Denne her var også hyggeligere end den anden (som var lidt mere sjov -hahasjov)... Ej, det her var vel den bedste tur ;D
Vi skal i hvert fald ud, og have galoperet noget mere, og så skal galoppen uden sadel også lige på plads, men det skal nok trænes på bane :)
Hvad har I så lavet i det gode vejr? Det er da svært at være trist i et sådan forårsvejr :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar