lørdag den 25. maj 2013

25/5 udendørs dressur

Nu har jeg simpelthen været så sløset på bloggen her de sidste par dage. Korte og forsinkede indlæg. Det vil jeg prøve at rette op på nu, og give jer et super godt indlæg, for ved I hvad? Ida og jeg havde en fantastisk dag. Hvis I gerne vil vide grunden, så er det pga afgangsprøverne. Går jo i 9. Så der er en masse ting at tænke på lige nu, og en masse ting der skal gøres. På fredag har vi sidste skoledag, det er så vildt, og det er faktisk ikke gået op for mig endnu... Aldrig mere folkeskole :/
Desuden har jeg lige fået mine dækkener hjem fra vask og reperation, og de er bare blevet så flotte. 

Vejret var jo bare skønt, og jeg kunne ikke vente med at hente Ida fra folden. Derfor hentede jeg hende før jeg fik ordnet foder og hø..

Hun var rigtig glad da jeg hentede hende, men også lidt træt på grund af varmen.
Vi gik ind i stalden, og her hyggede vi os bare så meget. Jeg stod i lang tid og striglede hende. Eller rettere aede hende, og hun stod og aede mig tilbage, ved at nusse mig i hovedet. Hun blev bare så fin og skinnende. Hun havde en del støv i pelsen som jeg fik ud. Nu mangler hun ikke meget sommerpels, der er lige nogle få totter af vinterpels der stadig mangler at falde. Men vi er ved at være ved enden.

Vi stod i 45 minutter, hvor det bare var totalt hyggeligt!

Bagefter gik vi udenfor, for at skridte for. Havde taget sadel på, da jeg tænkte at det ville være rart med lidt galop. Vi skridtede først omkring ridehuset, hvor vi bagefter gik op på ridebanen. Her har vi ikke kunnet ride i lang tid, da den har ageret fold for vallakerne. Nu er den endelig færdig med det, da hestene er kommet over på en anden fold. Derfor kan vi bruge den igen, der er nu rigtig rart, også selvom bunden ikke er den bedste, men man kan nu sagtens ride i den, hvis man holder sig på midten.
Nå.. Vi red som sagt derop. Hun var rigtig sød og ikke mindst dygtig. Hun havde en fin fremaddrift, men skal lige vænne mig til, at hun tager større skridt osv udenfor. På den måde er det jo bedre, me bare lidt sværere. Kunne godt have tænkt mig, at hun havde gået lidt mere til bidet, men det var også fint nok. Kunne nemlig ikke ride nedsidning pga af de større skridt, og har lidt svært ved det i letridning. Hun fik dog benene flot ind under sig, tror jeg (lidt svært når man ikke har et spejl), og det er jo det vigtigste. Jeg kunne dog mærke, at hun i hvert fald havde en super god bæring. 
Det er vigtig at understrege, at hun ikke gik med hovedet i vejret. Det gør hun generelt ikke så meget mere, faktisk aldrig. Hun havde hovedet afslappet, med kontakt til bidet, bare ikke rigtigt. Svært at forklare, håber i forstår.
Jeg havde lidt svært ved at runde hende, da vi som sagt red i en cirkel på midten. Derfor havde vi ikke noget hovslag at læne sig op af. Men hun rundede sig dog ikke til den modsatte vej, så de er også fint.
Hun var rigtig god i galoppen, der var jo første gang vi galoperede ude side ulykken. Så var lidt nervøs, men hun er jo bare en engel som altid, og var så super sød. Hun var hurtig, men hun løb ikke, heller ikke i traven. Det var bare sjovt det var!

Bagefter fik vi skridtet af, dog havdenvi kun redet på banen i tyve minutter, men hun var stadig mega svedig. Der var jo også så varmt.

Hun blev rost rigtig meget da vi stod i stalden, fik en godbid, og fik børstet det tørrede sved af. Derefter kom hun ud på folden. Hun blev glad da hun kom derud igen, tog lidt vand, og gik hen til græsset. Jeg sad lidt derude og kiggede på hende, hun er virkelig bare sød

Ingen kommentarer:

Send en kommentar