Vi startede med at få striglet udenfor boksen med hø til hende, mens de andre blev skoet. Det var super hyggeligt, og Ida nød det virkeligt. det var igen en af de dage hvor hun ikke kunne undvære mig overhovedet. Hver gang jeg gik blev hun virkelig ked af det.
Da det så blev hendes tur til smed, blev hun ret urolig. Ved de første tre hove stejlede hun og ja.. Kunne ikke lide det. Jeg gjorde baseball hvad jeg kunne for at berolige hende, og jeg snakkede med hende og gav hende mad, aede hende ligeså stille ved mulen, som hun elsker. Jeg sang endda, men stadigvæk mege urolig. Dog i langt mindre grad end for et år siden.
Dog ved den sidste hov, var det som om hun pludselig forstod at det ikke hjalp at blive nervøs. At det blot ville gøre det værre. Jeg fortalte hende en historie omkring græsmarker, og de andre synes jeg var skør, men det var altså den der hjalp!
Efter smeden kom hun på fold. Jeg blev ret nervøs for, at hun ville blive halt/øm her dagen efter. Der var ikke noget da jeg så til hende igen lidt senere ude på folden, og heller ikke da jeg trak hende derud.
Hele dagen i dag har jeg holdt fødselsdag, men det eneste jeg tænkte på var bare om Ida havde det skidt. Jeg tog selvfølgelig derud, og ved i ved? Hun havde det glimrende. Ingen problemer der, hun var glad, frisk og ikke nogen tegn på haltede eller noget :)
Jeg striglede hende lidt her i dag ca. 1 times tid, hvor vi fik hygget osv. Hun ef bare den bedste
Ingen kommentarer:
Send en kommentar