tirsdag den 19. februar 2013

19/2 Dressur på stubmarken

Har været så glad hele dagen - ingen sne = ride udenfor :D

Ida var allerede inde da jeg kom til hende lidt i 4 (det var lidt underligt), derfor skyndte jeg mig at blande foder + hente hø. Derefter hentede jeg en trillebør og gik hen til Idas boks. og mugede ud inde hos hende.
Jeg må tage mine ord i mig fra i går. Hun havde ikke taget hele folden med sig ind, men det havde hun i dag. Hele pony og hele dækken var blevet gråt. og mig som troede jeg havde mig en gul pony med et blåt dækken. Det var heldigvis tørt, så det må have været i morges hun har været ude og hygge sig. Hun har rullet sig tror jeg, ellers er det simpelthen ikke muligt at blive så beskidt.
Efter at have muget, tog jeg trillebøren, og Ida med mig op i den anden ende af stalden. Her satte jeg Ida, og gik ud med børen.

Jeg startede med at strigle med min magiske magic brush strigle (den er virkelig magisk). Det tog en halv time før al muderet var væk, det var kommet helt op under hendes dækken. Derefter striglede jeg hende lige kort over med en blød børste (ca. 10 min.). Derefter sadlede jeg hende op, uden sadel :P og så red vi udenfor.

Jeg havde egentligt bare tænkt, at jeg ville skridte lidt, og så derefter lave lidt jordtræning i hallen. Men det blev til lidt mere.
Vi red ned ad grusvejen, her var hun ikke så glad for, at træde på vores nye grus, der er kommet nogle steder. Derfor måtte vi ride slalom ud ud til marken. Her red vi lidt rundt i skridt for løse tøjler, og tog også et kort stykke i trav.
Derefter red vi ind imod stalden igen, her tog vi også en lille trav op af grusvejen (uden om stenene). Da vi kun havde redet i 15 min, red vi til marken igen. På vej derud travede vi også. (alt sammen med løse tøjler indtil nu). Da vi kom ud på marken gik hun pludselig ned med hovedet, fordi jeg kom til at tage en smule fat.
VILDT!! Derfor strammede jeg mine tøjler lidt op, og hun gik til bidet. Jeg valgte mig en stor 20 meter volte, hvor jeg vidste at der var lige og ingen store sten. Da vi så satte i trav, var hun også bare så fin, hun gik til bidet med det samme (første gang nogensinde udenfor, og tredje gang uden sadel). Hun havde en rigtig fin trav, og hun bar sig selv rigtig fint :D Det var bare så godt, jeg er virkelig stolt over det :D Hun var så sød, for der dalede en smule sne, og det lagde sig så fint på hendes ører.

Hun var bedre på den ene 'volte' end på den anden, men det er jo ligemeget. Det sjove ved det var, at den gode volte i dag var hendes normale dårlige volte.
Vi red bare lige en lille fin runde på den dårlige volte, da jeg ikke ville presse hende alt for meget, når hun nu har været så fin :D

Da det besgyndte at sne mere, skridtede vi tilbage til gården og ind i hallen. Hvor vi lige skridtede af i knap 10 min.

Jeg droppede jordtræningen, da hun bare havde været så fin, og ville ikke give hende en masse indtryk...

Vi striglede selvfølgelig bagefter, her fik jeg de sidste mudderester væk. Hun var ellers bare træt, så jeg satte hende ind i boksen efter en halv times ultimativ hygge. Dog kom der lidt for mange andre, så det var derfor jeg satte hende derind :D

SUPER fantastisk dag, vi har noget en af de ting jeg så gerne vil, og jeg tror mere og mere på, at vi kan nå vores mål.
Det er så fedt, at målene er blevet noget vi bare sådan opnår, noget jeg impulsivt lige finder på vi skal. I stedet for, at tænke over det i laaaaange tider. På den måde opnår vi aldrig noget, men det gør vi nu (3 mål på en uge <3)

Har tænkt på, at vi skal have et motto, eller et slogan. Så nu må jeg i tænkeboks med det :D Nogen der har nogle idéer?

2 kommentarer:

  1. Jeg tager et mål af gangen Ida tager 3.

    Det var et forslag eftersom hun lære alt så hurtigt

    SvarSlet
  2. Hehe ja, det er rigtigt :D

    SvarSlet