30/12 endnu et indlæg om boksen

I dag fik jeg muget ud første gang hos Ida, og det så da ud som om hun havde stået så pænt. Jeg snakkede med Idas nye nabos ejer, som synes det er rigtig hyggeligt at vi er rykket ned til dem. 

Vi striglede lidt og lavede lidt jordtræning hvor hun var super dygtig. Hun var ret koncentreret, også selvom der engang imellem kom et par fyrværkeri af forskellig art. Vi lærte ikke rigtig noget nyt, men jeg er dog ved at indlære en ny kommando til rystetricket, da den minder for meget om en anden kommando vi bruger. 

Jeg lå mærke til noget sjovt: hun tror at bak betyder at løfte forhoven, så hun stod der og løftede sin hov hver gang jeg sagde bak, det virkede helt forkert!

                                    

                      

29/12 ny boks til søde Ida

I dag flyttede jeg Ida over i den nye boks. Det har jeg valgt at gøre af flere forskellige årsager. 

For det første er der ikke nogen andre heste der står i de bokse ved siden af hende, så hun er lidt alene.

Den gamle boks er meget mørk, da der mangler en lampe og desuden er der ikke rigtig noget vindue. Desuden kan hun tage hovedet ud i den nye boks, og det kan jeg godt lide. Boksen er også et par kvadratmeter større, og ikke fordi den anden er for lille, men jo større jo bedre. 

Jeg startede med at muge ud i den gamle boks, hvorefter jeg tog ny strøelsen i den nye boks, og gjorde det pænt og rent inden jeg hentede hestene ind fra fold. Da Ida kom ind i boksen, kiggede hun først i vandkoppen, derefter forderkrybben, til sidst kiggede hun ud af vinduet og så var hun ellers hjemme. 

Derefter hentede jeg lidt hø, og striglede hende pæn og ren inde i den nye boks. Vi lavede ikke rigtig noget i dag, da jeg gerne ville have at hun skulle falde godt tilpas i boksen.

Jeg flyttede vores boksting tilbage og skrev hendes navn osv på navneskiltet udenfor boksen, og det blev nu så pænt!

Det er sjovt hvor lille hun ser du derinde, når man kan sammenligne med de store heste. Hun kan kun knap nok nå over boksdøren med hovedet, hvor de andre hestes hoveder er i midten af "hullet". Det ser rimelig sjovt ud.

Jeg fik ikke lige taget et billede, men skal nok gøre det i morgen. I får lige et billede fra et par dage siden i hendes gamle boks.

      

       

27/12 dækkener er en gave til menneskeligheden

Når der regner som i dag, er jeg nu meget glad for at Ida går med dækken. Jeg kan egentligt bedst lide at have en hest uden dækken, men det er nu uden tvivl super skønt når man ikkeh armen gennemblødt hest.

       

Ja sådan så hun ud mit våde lille dyr...

Jeg red med mit nye underlag på den nye sadel, efter vi havde striglet det der bu var tørt.

Hun gik rigtig fint og afslappet, hun havde en del fremaddrift, men hun nød det rigtig meget, så det er okay. Jeg er begyndt at have mindre fat i tøjlerne (ikke fordi de var specielt stramme før), det fungerer rigtig godt. Det er rart med lidt forandring en gang imellem. Underlaget passer forresten perfekt til vores sadel.

Min mor foreslog i dag, at vi skulle flytte over i en anden boks. Det er der flere forskellige grunde til, som jeg lige kan nævne senere.

27/12 Jeg gjorde det igen

I går var jeg syg, så der tvang min mor mig til at lade hende passe Ida. Det var jeg ikke helt glad for, for jeg kommer så nemt til at savne min hest. Jeg er eller aldrig syg, så det er helt mærkeligt! I dag var jeg så kommet mig, og jeg, min mor og mormor tog ud for at købe ind til en familiejulefrokosft i morgen. Derudover skulle min mor bruge et gavekort hun havde fået i julegave og det blev egentligt en lang tur. Til sidst sagde min mor, at vi skulle tage ud i min yndlingshestebutik, så jeg kunne bruge nogle af de penge jeg selv fik i julegave til idating. 

Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville købe noget til min nye sadel, og jeg havde egentligt regnet med en gjord. Men da så jeg noget jeg ikke kunne stå for. Som i måske ved, elsker jeg RBH udstyr, og især deres underlag, som jeg nu har tre af. Jeg så nemlig deres nye Bordeaux farvede underlag til en springsadel. Ej det er virkelig bare så fint. 

       

Jeg fandt også en fin lille strigle, som jeg tænker er ideel til mudrede vinterhove. Min kat kom altså lige med på billedet, men hun er da også fin at kigge på! 

Nu vil jeg cykle ud til Ida, og prøve vores nye underlag.

25/12 Ida did great!

Da jeg havde staldvagten i dag, kørte jeg ud til Ida rimelig sent, så hestene kunne stå ude i så lang tid som muligt. Jeg hentede hestene ind fra den ene fold, hvorefter jeg mugede ud hos Ida. Derefter hentede jeg hestene fra Idas fold og til sidst selve Ida.

Jeg trak hende direkte op på striglepladsen, hvor vi stod og striglede til hun var ren og pæn. Det er længe siden vi har lavet jordtræning, så jeg synes at det var på tide at vi skulle øve lidt igen.
Jeg har haft lidt problemer med, at hun har været masende og ukoncentreret under vores træning fra jorden. Hun er nu blevet meget bedre igen, og hun er fuldt engageret i det vi laver sammen. Det går super godt med os. Det sidste lange stykke tid har der ikke været nogle problemer, og i dag gik det helt perfekt. Hun fulgte efter mig uanset hvad, faktisk så meget at jeg ville indlære en nye øvelse: "blive". Jeg havde ikke regnet med at hun ville fange det så hurtigt, men efter et par få forsøg gjorde hun det upåklageligt! Jeg udviklede lidt på tricket, ved at få hende til at vente for så at jeg gik om bagved hende. Derefter kaldte jeg så på hende, og hun kom luntende.

Vi øvede også vores andre tricks og øvelser igennem:
- Ryste (både fra ryggen og jorden)
- Kysse
- Løfte ben (som hun nu kan med begge ben)
- High five
- Bakke (både forfra og fra siden)

Jeg er rigtig stolt over hvor hurtigt vi kan indlære tricks og øvelser nu. Det er noget helt andet end da vi startede med at lære tricks. Når man lige kender til koderne, går det som smurt!

Vi var alene på Skovvang igen i dag, og vi havde det bare super hyggeligt! Vi kan lidt flere ting når vi er alene, da jeg ikke skal tage hensyn til de andre. F.eks. plejer Ida at stå løs under striglingen når vi er alene, og det er også sjældent jeg generelt har tov på hende når vi bevæger os fra et sted til et andet.

24/12 Vi ønsker alle en glædelig jul!

I går var det juleaften, som er min ultimative yndlingsdag på året. Jeg og Ida tullede rundt uden sadel traditionen tro, denne gang med en smule galop, som vi ikke kunne sidste år.

Jeg havde selv en super god jul med min dejlige lille familie, hvor vi fik danset om juletræet, spist kalkun, kartofler, rødkål osv, og så lavede jeg min årlige quiz, som i år var legendarisk.

Fortæl gerne om jeres juleaften, jeg håber I havde det super fedt og hyggeligt!

Selv fik jeg ikke så meget Ida-relateret som jeg plejer, men jeg havde heller ikke ønsket mig specielt meget til hende.
Jeg fik min nye sadel, som både er fra min mor og mig selv (hehe, jeg giver gaver til mig selv)
Jeg fik nogle penge, og en vase jeg har ønsket mig længe af min far
Derudover fik jeg en polo fra Fjordhesten Danmark af min mormor. Jeg ved ikke om i kender dem, men de er super lækre, og så er der et lille fint fjordheste logo på, som jo er ideelt til en fjord-elsker som mig.
Jeg fik også et par høretelefoner, en ekstern harddisk og et par bukser, og vi må ikke glemme mit årlige abonnement på Dyrenes Beskyttelse.

Jeg og Ida var ikke tilfredse med julevejret!

23/12 lillejuleaften

Efter jeg som så mange andre har fået juleferie, tænkte jeg at det ville være et godt tidspunkt at få gjort rent og ryddet op i mit skab

Jeg brugte i alt to timer på, at tage alle mine ting ud af mit skab. Underlag, sadler, trenser, diverse former for hovfedt, bandager, gamacher og hvad der nu ellers kan stoppes ind i et lille bitte skab! Da tingene kom ud, fyldte de hele sadelrummet. Tænk at at jeg har så meget udstyr, og så er det jeg har i mit staldskab kun en lille del af mit samlede udstyr. Jeg har faktisk så mange ting, at jeg ikke kunne finde en julegave til Ida i år! Det bliver så det første år, hvor hun ikke får en julegave. Jeg håber ikke, at hun bliver skuffet.

Jeg fik også gjort alle mine kasser rene, og fik renset bunden af skabet. Det kan hurtigt blive ret beskidt, og en gang imellem skal der lige ryddes op derinde.

Jeg fik det gjort rigtig pænt, og nu er det også muligt at finde noget derinde igen.

Derefter mugede jeg ud hos Ida, hvorefter jeg hentede hende ind fra fold. Hun havde ret meget energi, så vi striglede lidt hurtigere end vi plejede, så vi kunne komme ud at ride. Da klokken ikke var mere end to om eftermiddagen, gik vi udenfor for at skridte for. Jeg tog vores nye sadel på, da jeg gerne vil vænne mig til den inden vi skal prøve at springe med den. Jeg havde virkelig meget lyst til at ride en tur, men til mig selv eller lignende. Men jeg må jo ikke ride alene, og jeg havde forgæves prøvet at finde nogen at ride med. Vi er jo ikke så mange opstaldere, så jeg og Ida er tit alene som i dag - men det er altid så hyggeligt! 

Vi red lidt udenfor - rundt omkring ridehuset, hvilket også var helt fint. Det var rart nok lige at komme lidt ud!  Efter vi var skridtet varme gik vi ind i ridehuset og red en smule. Det blev ikke til så meget, hun var virkelig frisk og sådan, men det udenfor trak i os begge. Vi fik noget trav og en smule galop, hvor hun var rigtig sød. Bagefter gik vi udenfor for at skridte af. Pludselig fik jeg den ide at det kunne være sjovt at tage en galop udenfor i det fri - bare oppe af grusvejen. Jeg ved ikke hvordan jeg lige fik den ide, jeg har længe gerne ville gøre det igen. Vi har jo ikke galoperet i det fri siden ulykken i foråret, og jeg har ventet på at jeg fik modet til at prøve igen.

Vi tog det stykke af grusvejen der er imellem foldene, og så prøvede vi. Første gang lykkedes det ikke rigtig, da jeg havde lidt for meget fat i hende! Anden gang fik jeg hende frem i galop, og jeg satte hende lynhurtigt ned i trav igen. Vi fik højst tre galopspring! Jeg kunne sagtens stoppe hende, også selvom vejen ikke er så lang. Derefter var jeg virkelig glad, men alligevel havde jeg følelsen af, at det ikke var helt nok til at komme over frygten. Så vi gjorde det igen, og denne gang i noget længere tid. Hun var så sød og rolig, og hun synes også det var super sjovt selv! 

Det var helt vildt at turde det igen, jeg er virkelig stolt over os. Nu er der ikke mange ting vi ikke kan længere. Desuden er det bare super fedt at galopere udenfor, især når hun går så forholdsvis langsomt, som hun gjorde i dag. Jeg har altid været bange for, at mærke det der sug i maven når man galoperer virkelig hurtigt. For mig har det aldrig været forbundet med noget godt, og det er bestemt ikke blevet bedre efter vores ulykke. 

Lige nu skal vi bare tage den lidt med ro, vi skal ud at galopere lidt alene. Og måske en dag kan det være at vi galoperer frit på tur med andre heste igen - hvem ved?

Jeg er ked af at vi hverken fik billeder eller film af det. Det kunne se så flot ud, med glade Ida i en fin galop og mig, strålende af glæde, men det kolde dystre julevejr som kontrast.

Jeg er bare super glad for at vi gjorde det igen! Hun er den bedste.

21/12 at købe en fjordhest er ligesom at købe et par hvide sneakers!

I dag var jeg ude ved Ida ret sent, jeg havde været ude at købe de sidste julegaver, hente juletræ og alle mulige andre sjove ting!

Ida var lige kommet ind fra fold da jeg kom ud til hende. Jeg skyndte mig at muge ud ved hende, og så gik vi op for at strigle sammen med Mathilde og Maurita. Jeg gik rundt og sang julesange og hver gang kiggede Ida på mig med sine søde dådyrøjne, på en måde som kun Ida kan!

Hun var virkelig beskidt, jeg ved ikke hvad hun lige har lavet ude på folden, men køn var hun ikke. Jeg brugte lang tid på at få det væk så godt som muligt. Det eneste trælse ved at have en lys hest er, at hun så nemt kommer til at se lidt nusset ud, da man meget tydeligere kan se muder, snavs og andet. 

Vi var inde at ride lidt dressur uden sadel, hun gik super godt. Hun havde lidt svært ved at runde sig i dag, men vi har heller ikke redet så meget i den her uge, så jeg tror at det er det.

18/12 Den nye sadel!

Jeg fik min nye sadel i dag. I kan vel godt huske, at jeg har skrevet om min nye sadel.

Den er ny blevet tilpasset, der er kommet en ny gjordstrop, og nu er den så endelig kommet hjem efter en uges tid!

Min mor kørte mig ud til Ida med den. Derefter mugede jeg ud og så striglede vi og hyggede os. Da det så blev tid til at få sadlen på, måtte vi først bruge ret lang tid på at få spændt jorden. Jeg havde lånt en på 110 cm, som lige manglede det sidste lille stykke for at passe. Til sidst fik jeg den op i det første hul, og derefter kunne jeg stramme den op i 4 hul på hver side - hopper!

Jeg var jo også ude at ride med den for første gang i dag, og hun gik virkelig godt med den. Hun brugte ryggen og benene rigtig godt. Selv havde jeg lidt svært at side i den, da jeg jo er van til min dressursadel.
Jeg følte det var som at gå tilbage til rideskolen, da vi jo red med kombisadel dengang. Hun gik bare rigtig fint, det var lidt svært at lave galopanspring - jeg kunne sagtens få hende frem i galop, det var bare ikke et anspring i min forstand. Men det går jo nok, det var dejlig nemt at side i den i galoppen, og jeg tror det bliver godt at komme ud at springe i den. Inden vi kommer det, skal jeg vidst lige have fat i en længere gjord, og så skal den lige prøves et par gange mere i dressur!

Alt i alt en tilfreds ny sadelejer - tænk jeg har to sadler nu!

17/12 Det troede jeg var umuligt!

Et ret forsinket indlæg der kommer her - julen er en travl tid!

Det var ikke rigtig meningen vi skulle lave noget i dag, hun havde jo en hård uge i sidste uge!

Da jeg kom ud til Ida, startede jeg med at muge ud og ordne hø, foder osv. Derefter spurgte min veninde, der var på vej ud for at springe på hendes hest, om jeg ikke ville hjælpe hende. Det sagde jeg ja til, og hun lokkede mig faktisk til at prøve et par små spring på ham. Hendes hest vil jeg altid være en smule bange for, da han var grunden til at jeg dengang for 4 år siden blev bange for heste (længere historie). Det at jeg så kunne springe på ham, uden sadel, var ret banebrydende for mig! Jeg var sikkert ret dårlig, og springene var ikke højere end 45 cm. men uanset hvad var det vildt! Jeg besluttede mig for at jeg, i det nye år, ville prøve at springe på Ida uden sadel. Men det skulle slet ikke tage så lang tid!
Da min veninde Liv var færdig med at springe, hentede jeg Ida ind for at hygge lidt, jeg rensede lige hendes hove og striglede hende ren og pæn inden. Først trak jeg hende lidt rundt, og så hoppede vi det et spring på 60 cm fra jorden. Derefter lavede vi lidt jordtræning og andre hyggelige ting. Jeg satte derefter et træktov i hendes grime, og så skridtede vi lidt rundt.

Eftersom Mathilde også var igang med at bruge springet, jeg og Liv tidligere havde stillet frem, fik jeg blod på tanden, og red hen imod springet.

Og så gjorde vi det! Noget jeg aldrig havde drømt om at jeg ville kunne! Vi sprang uden sadel og kun i grime. Godt nok var springet kun 50-55 cm, men det var virkelig en fantastisk følelse. Tænk at vi kunne!
Første gang var jeg ved at falde af, men Ida er jo så sød, så hun gik lynhurtigt ned i skridt igen. Derefter tog vi springet nogle gange mere - vi kunne næsten ikke stoppe igen. Vi red kun i trav, og vi havde ikke vildt meget fart på, så hun stoppede en gang, men så prøvede vi igen, hvor hun hoppede fint over!

Jeg er bare så stolt over at vi kunne, det var slet ikke så svært som jeg troede! Jeg synes godt nok at det er noget nemmere at ride uden sadel.

Derefter skridtede vi godt af, og så fik hun et par godbidder bagefter, hvor vi igen stod og striglede, klappede og nussede i rigtig lang tid. Jeg er så stolt af hende, min lille ponyprut!