Jeg elsker fjordheste overalt på jorden, men en dårlig ting kan jeg dog sige. De er frygtelig stædige.
Og samtidig med, når Ida ikke har været redet i noget tid, bliver hun meget Idaagtig. Hun kaster med hovedet, vil have opmærksomhed, og skraber i jorden, vil nusse mig i hovedet hele tiden. Nogle gange er det helt vildt sjovt, men i dag , hvor man bare vil have en stille og rolig hyggedag, så er det ret træls.
Nå jeg starter med, at tage hende ind. Da der ikke er nogle andre, beslutter jeg mig for, at vi skal jordtræne lidt. Det går rigtig fint, men da det er lidt tid siden, vi sidst har gjort det, var der nogle ting der lige måtte genopfriskes. Ryste kunne hun kun, men løfte ben haltede lidt. Det måtte vi øve, og hun kom hurtigt efter det igen.
Vi øvede igen kysse, og der kom vi rigtig langt, hun kunne til sidst kysse uden jeg måtte holde fast i grimen. Nu skal jeg bare have en god kommando til.
Vi skal derfor påbegynde et nyt trick snart, og jeg kan ikke regne ud hvad det skal være. Har I nogen ideer?
Hun har som sagt hjaft problemer med at gå ud af porten til stalden. Hun var egentligt holdt op med det, men i dag var hun ret træls. Hendes indre stædighed slog over, og da hun først havde besluttet, at hun ikke skulle igennem, stod hun ved sin mening. Jeg fik hende igennem et par gange, men det var meget bøvlet, så jeg ville have et par gange hvor hun gik fint igennem. Da jeg var blevet lidt hidsig, besluttede jeg mig for, at tage den helt med ro, og selvfølgelig går hun næsten lige igennem 3 gange. Så det er bare rigtig godt.
Hun ville heller ikke ind i vandspiletovet (men det var også første gang i meget lang tid), men da jeg så gik væk med hende, og trak hende ind igen, så gik hun lige op, og der fik hun så en godbid.
Vi striglede lidt igen bagefter, og så kom hun i boksen.
torsdag den 11. april 2013
onsdag den 10. april 2013
10/4 staldmøde
Jeps, der var staldmøde på gården i dag. Jeg elsker staldmøder, vi har aldrig særlig mange ting at snakke om, så det ender altid ud med, at vi spiser og hyggesnakker :D Nå.. men de ting jeg har spekuleret lidt på, har jeg fået afklaret til mødet, men det vil jeg fortælle om senere til det er helt bestemt :)
Nå, men pga. det (og at jeg skulle hente mine nye briller inden), blev det til en lidt kort dag ved Ida.
Vi startede med strigling, wow hun fælder meget nu. Hovedet, benene, kroppen ja selv der hvor hun er klippet fælder hun helt vildt! Igen var hun meget Idaagtig, lille hyggetrold <3
Vi red lidt udenfor, hun var rigtig sød, stille og rolig. Vi tog også en smule trav, men ikke meget.
Efter det striglede vi lidt igen, og så kom hun ind i stalden.
Nå, men pga. det (og at jeg skulle hente mine nye briller inden), blev det til en lidt kort dag ved Ida.
Vi startede med strigling, wow hun fælder meget nu. Hovedet, benene, kroppen ja selv der hvor hun er klippet fælder hun helt vildt! Igen var hun meget Idaagtig, lille hyggetrold <3
Vi red lidt udenfor, hun var rigtig sød, stille og rolig. Vi tog også en smule trav, men ikke meget.
Efter det striglede vi lidt igen, og så kom hun ind i stalden.
tirsdag den 9. april 2013
9/4 Det er faktisk rart, at Ida har en så kort trav
Vi havde en kort hyggedag i dag, og ja, det var hyggeligt :)
Efter at have muget ud, hentede jeg hende fra fold hun kom hen til mig, da jeg selv bare stod ved ledet. Hun kommer normalt først hen til mig når jeg er 5-10 meter væk fra hende.
Nå.. vi strigledem jeg fik hende striglet godt på benene, og så fik jeg en masse hår af hende.
Hun var lidt underlig, men på en meget Ida agtig måde. Ida er bare underlig. Det er lidt svært at forklare hvad hun gør, men hun er i hvert fald en hyggetrold når hun er som i dag. Så vil hun nusse mig, og kigge på mig, og have opmærksomhed hele tiden ;P
Vi red lidt udenfor først lidt i skridt, det gik rigtig godt, hun var dejlig rolig. Udover der var lige et sted, hvor hun sprang lidt frem, men hun løb nu ikke, jeg tror altså godt, at hun kan mærke, at hun skal passe lidt på mig her for tiden.
Vi skridtede lidt videre, men da det blev koldt, tog vi en trav og et par runder i skridt inde i hallen.
Vi red ud igen, og her travede vi også lidt. Når man har ondt, er det rart, at hun har en så 'dårlig' trav. Hun bevæger ikke benene så meget, eller hun kan godt hvis man beder hende. Men hvis man ikke gør noget, så tager hun altså bare nogle vildt små skridt så man ikke rigtig bevæger sig.
Vi kom op af grusvejen, og tilbage igen, uden der skete noget. Og vi kom også op af bakken et par gange, men hun har det med at kigge lidt der.
Hun var nu bare ultra sød i dag :)
Vi striglede igen efter ridningen, og så kom hun i boks.
Forresten:
Læs lige min venindes blogindlæg hun har skrevet om mig og Ida, det er ret sødt :)
http://resofikka.blogspot.dk/2013/04/hestepiger-er-nice.html
Efter at have muget ud, hentede jeg hende fra fold hun kom hen til mig, da jeg selv bare stod ved ledet. Hun kommer normalt først hen til mig når jeg er 5-10 meter væk fra hende.
Nå.. vi strigledem jeg fik hende striglet godt på benene, og så fik jeg en masse hår af hende.
Hun var lidt underlig, men på en meget Ida agtig måde. Ida er bare underlig. Det er lidt svært at forklare hvad hun gør, men hun er i hvert fald en hyggetrold når hun er som i dag. Så vil hun nusse mig, og kigge på mig, og have opmærksomhed hele tiden ;P
Vi red lidt udenfor først lidt i skridt, det gik rigtig godt, hun var dejlig rolig. Udover der var lige et sted, hvor hun sprang lidt frem, men hun løb nu ikke, jeg tror altså godt, at hun kan mærke, at hun skal passe lidt på mig her for tiden.
Vi skridtede lidt videre, men da det blev koldt, tog vi en trav og et par runder i skridt inde i hallen.
Vi red ud igen, og her travede vi også lidt. Når man har ondt, er det rart, at hun har en så 'dårlig' trav. Hun bevæger ikke benene så meget, eller hun kan godt hvis man beder hende. Men hvis man ikke gør noget, så tager hun altså bare nogle vildt små skridt så man ikke rigtig bevæger sig.
Vi kom op af grusvejen, og tilbage igen, uden der skete noget. Og vi kom også op af bakken et par gange, men hun har det med at kigge lidt der.
Hun var nu bare ultra sød i dag :)
Vi striglede igen efter ridningen, og så kom hun i boks.
Forresten:
Læs lige min venindes blogindlæg hun har skrevet om mig og Ida, det er ret sødt :)
http://resofikka.blogspot.dk/2013/04/hestepiger-er-nice.html
mandag den 8. april 2013
8/4 Vi tager et mål af gangen
Mig og Ida havde en rigtig hyggelig aftentur i dag.
Da jeg kørte fordi ude på folden, stod hun og sov. Hun havde et græsstrå i munden som en anden cowboy. Min mor stoppede bilen (bliver kørt ud til Ida, pga. min hofte), og der kiggede vi så lidt på hende. Til sidst vågnede hun dog op fra sin trance, men faldt tilbage i søvn :P
Da jeg hentede hende ind fra fold klokken 6, var hun dog vågnet.Jeg trak hende ind, og så stod vi og striglede imens vi var helt alene. Der var den her dejlige aftensol, som jeg elsker. Desuden havde jeg kun t-shirt på, hvilket bare er noget man glæder sig til hele vinteren. Vi hyggede os rigtigt, det var en helt fantastisk strigletur. Jeg elsker når der er sådan, helt stille, flot vejr, og kun mig Ida.
Igen var hun rigtig god til, at løfte sine hove, som jo er meget svært for mig (igen hoften).
Jeg tog hovedtøj på, og trak hende ind i hallen. Jeg åbnede dog porten, og så gik vi udenfor istedet.
Her var hun rigtig sød og rolig, igen var der bare en fantastisk stemning. Jeg tog mig selv i, at blive nervøs, og var lige ved at hoppe af. Det gjorde jeg fordi, hun kiggede lidt efter en sjov lyd der var. Jeg blev på, og hun blev igen søde Ida <3
Forresten synes jeg hendes skygge var meget sødere end den plejer, ikke fordi den ikke plejer at være det :P
Vi red op af den bakke (hvor hun kiggede) igen, og lige bagefter tog vi lidt trav <3
Jeg overvejede, om vi skulle ride lidt længere op af grusvejen, som vi plejer. Jeg blev dog igen lidt nervøs, og der besluttede jeg mig for, at vi skulle gøre et skridt for hver dag. Så derfor rider vi lidt længere i morgen.
Jeg synes dog, at vi skulle prøve at trave op af bakken. Jeg var dog meget nervøs, og jeg aner ikke hvorfor. Vi gør det jo så tit, og jeg ved at hun hjælper mig alt hvad hun kan.
Da hun igen kiggede lidt, blev det meget on and off trav... tror hun blev lidt forvirret over mine signaler. Dog satte jeg i trav igen oppe for enden af bakken, og her var hun rolig som normal.
Vi skridtede hen til bakken igen, og så tog vi, det hele i trav. Søde Idapige der hjælper mig i alt, også selvom jeg er verdens dårligste rytter nogengange. Kan man andet end at elske hende?
Vi skridtede 'af' og her kom hun op af bakken uden at kigge.
Desuden skete der noget mærkeligt. Vi skridtede, og der stod så en fugl på stien. Jeg tænker at den vil flytte sig, og rider derfor lige imod den. Men den flytter sig ikke, da den spiser noget hø. Jeg bliver nødt til at stoppe da vi er helt henne ved den. Tror Ida rører den med benet, hun er i hvert fald ikke mere end 10 cm fra den. Har aldrig været så tæt på en fugl.
Vi striglede igen (igen hygge, hygge, hygge), og så kom hun i boks.
Jeg fik forresten ordnet benene for første gang efter ulykken (har ikke kunnet gøre det, igen igen grundet hoften)
Da jeg kørte fordi ude på folden, stod hun og sov. Hun havde et græsstrå i munden som en anden cowboy. Min mor stoppede bilen (bliver kørt ud til Ida, pga. min hofte), og der kiggede vi så lidt på hende. Til sidst vågnede hun dog op fra sin trance, men faldt tilbage i søvn :P
Da jeg hentede hende ind fra fold klokken 6, var hun dog vågnet.Jeg trak hende ind, og så stod vi og striglede imens vi var helt alene. Der var den her dejlige aftensol, som jeg elsker. Desuden havde jeg kun t-shirt på, hvilket bare er noget man glæder sig til hele vinteren. Vi hyggede os rigtigt, det var en helt fantastisk strigletur. Jeg elsker når der er sådan, helt stille, flot vejr, og kun mig Ida.
Igen var hun rigtig god til, at løfte sine hove, som jo er meget svært for mig (igen hoften).
Jeg tog hovedtøj på, og trak hende ind i hallen. Jeg åbnede dog porten, og så gik vi udenfor istedet.
Her var hun rigtig sød og rolig, igen var der bare en fantastisk stemning. Jeg tog mig selv i, at blive nervøs, og var lige ved at hoppe af. Det gjorde jeg fordi, hun kiggede lidt efter en sjov lyd der var. Jeg blev på, og hun blev igen søde Ida <3
Forresten synes jeg hendes skygge var meget sødere end den plejer, ikke fordi den ikke plejer at være det :P
Vi red op af den bakke (hvor hun kiggede) igen, og lige bagefter tog vi lidt trav <3
Jeg overvejede, om vi skulle ride lidt længere op af grusvejen, som vi plejer. Jeg blev dog igen lidt nervøs, og der besluttede jeg mig for, at vi skulle gøre et skridt for hver dag. Så derfor rider vi lidt længere i morgen.
Jeg synes dog, at vi skulle prøve at trave op af bakken. Jeg var dog meget nervøs, og jeg aner ikke hvorfor. Vi gør det jo så tit, og jeg ved at hun hjælper mig alt hvad hun kan.
Da hun igen kiggede lidt, blev det meget on and off trav... tror hun blev lidt forvirret over mine signaler. Dog satte jeg i trav igen oppe for enden af bakken, og her var hun rolig som normal.
Vi skridtede hen til bakken igen, og så tog vi, det hele i trav. Søde Idapige der hjælper mig i alt, også selvom jeg er verdens dårligste rytter nogengange. Kan man andet end at elske hende?
Vi skridtede 'af' og her kom hun op af bakken uden at kigge.
Desuden skete der noget mærkeligt. Vi skridtede, og der stod så en fugl på stien. Jeg tænker at den vil flytte sig, og rider derfor lige imod den. Men den flytter sig ikke, da den spiser noget hø. Jeg bliver nødt til at stoppe da vi er helt henne ved den. Tror Ida rører den med benet, hun er i hvert fald ikke mere end 10 cm fra den. Har aldrig været så tæt på en fugl.
Vi striglede igen (igen hygge, hygge, hygge), og så kom hun i boks.
Jeg fik forresten ordnet benene for første gang efter ulykken (har ikke kunnet gøre det, igen igen grundet hoften)
søndag den 7. april 2013
7/4 Nu også i trav
Jeg hentede Ida ind fra fold, og så striglede jeg hende igen.
Det blev dog ikke til så meget, da hun lod til at have meget energi. Da jeg ikke lige havde lyst til meget energi i dag, tog jeg hende et smut ind i hallen. Hun rullede sig, men hun løb nu ikke. Hun kom istedet hen til mig, og sammen gik vi ud igen. Bagefter var hun meget mere rolig, hun kan godt mærke på mig, hvornår hun skal være rolig eller ej.
I dag blev så dagen hvor jeg jeg følte at hun fælder uendeligt meget! Det kan slet ikke stoppes. Det sker en gang hvert år, først er det fedt, men så lidt senere, vil man bare gerne have sommerpels. Kan nu godt lide når de fælder, så har man nemlig en grund til at strigle længe :P
Jeg fik også hår af hendes hoved. Da hun ikke bryder sig om, at blive rørt for meget i hovedet, var det ret stort. Hun fandt dog ud af, at det faktisk var meget rart. Hun havde halvt lukkede øjne, og spidser mule. Med andre ord havde hun sit det-er-lige-der-det-klør-og-det-er-rart-at-du-klør-mig-der udtryk på.
Da vi stod indenfor, var vi lidt hurtigere med striglingen end de andre dage.
Efter gik vi ind i hallen med hovedtøj og så hoppede jeg op. Hun var rigtig sød, dejlig stille og rolig, og hun hjælper mig rigtig godt med at finde roen igen :) Jeg besluttede at vi godt kunne tage en lille trav, og det gjorde vi så. Jeg måtte dog holde hende virkelig meget tilbage (så det ikke gik sådan vildt ondt på mig), så hun næsten ikke gik fremad.
Vi tog ca. 3 traveture (ca. 5 minutter i alt, hvor ca. halvdelen var skridtpauser).
Bagefter vi havde redet (20 min i alt), striglede jeg hende igen. Mere hår røg af :P Jeg fik striglet hende på benene (hvilket jeg ikke kune før, da det gjorde ondt at bukke sig for meget), men de blev ikke helt rene, da jeg stadig fik ondt af det :/
Desuden fik jeg ordnet hendes hoved rigtig pænt, da jeg fandt et lille trick.
en sliksten som hun spiser af imens jeg strigler. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før?!
Hun kom selvfølgelig ud på fold igen bagefter
Det blev dog ikke til så meget, da hun lod til at have meget energi. Da jeg ikke lige havde lyst til meget energi i dag, tog jeg hende et smut ind i hallen. Hun rullede sig, men hun løb nu ikke. Hun kom istedet hen til mig, og sammen gik vi ud igen. Bagefter var hun meget mere rolig, hun kan godt mærke på mig, hvornår hun skal være rolig eller ej.
I dag blev så dagen hvor jeg jeg følte at hun fælder uendeligt meget! Det kan slet ikke stoppes. Det sker en gang hvert år, først er det fedt, men så lidt senere, vil man bare gerne have sommerpels. Kan nu godt lide når de fælder, så har man nemlig en grund til at strigle længe :P
Jeg fik også hår af hendes hoved. Da hun ikke bryder sig om, at blive rørt for meget i hovedet, var det ret stort. Hun fandt dog ud af, at det faktisk var meget rart. Hun havde halvt lukkede øjne, og spidser mule. Med andre ord havde hun sit det-er-lige-der-det-klør-og-det-er-rart-at-du-klør-mig-der udtryk på.
Da vi stod indenfor, var vi lidt hurtigere med striglingen end de andre dage.
Efter gik vi ind i hallen med hovedtøj og så hoppede jeg op. Hun var rigtig sød, dejlig stille og rolig, og hun hjælper mig rigtig godt med at finde roen igen :) Jeg besluttede at vi godt kunne tage en lille trav, og det gjorde vi så. Jeg måtte dog holde hende virkelig meget tilbage (så det ikke gik sådan vildt ondt på mig), så hun næsten ikke gik fremad.
Vi tog ca. 3 traveture (ca. 5 minutter i alt, hvor ca. halvdelen var skridtpauser).
Bagefter vi havde redet (20 min i alt), striglede jeg hende igen. Mere hår røg af :P Jeg fik striglet hende på benene (hvilket jeg ikke kune før, da det gjorde ondt at bukke sig for meget), men de blev ikke helt rene, da jeg stadig fik ondt af det :/
Desuden fik jeg ordnet hendes hoved rigtig pænt, da jeg fandt et lille trick.
en sliksten som hun spiser af imens jeg strigler. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før?!
Hun kom selvfølgelig ud på fold igen bagefter
lørdag den 6. april 2013
6/4 Oppe på hesten igen
Dagen i dag blev dagen hvor jeg red på Ida igen efter ulykken (dejligt)
Efter at have muget ud (også første gang jeg gør det, men det gjorde ret ondt, så det gør jeg ikke selv her de næste par dage) hentede jeg hende ind fra fold. Hun var igen rigtig sød, og hun forstår virkelig, at hun er nødt til at gå langsomt.
Jeg striglede udenfor igen, og som sædvanligt bare rigtig hyggeligt. Det var ikke rigtig noget særligt der, vejret var dårligere end de andre dage. Derfor fældede hun ikke så meget som de sidste dage.
Jeg tog hovedtøj på hende, og så trak jeg hende ind i hallen. Jeg trak hende lidt rundt inde jeg hoppede op. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt nervøs. Jeg hoppede dog op, og hun skridtede afsted. Hun havde ret meget energi, så det var jo meget godt. Jeg var dog ved at hoppe af et par gange da jeg blev lidt nervøs, det var blandt andet da der var en hest der gik udenfor. Jeg tog mig selv i at være lidt smånervøs, og sagde til mig selv, at hun jo ikke ville gøre noget. Det er jo helt rigtig, hun vil aldrig gøre mig noget med vilje. Inderst inde er jeg jo 100 på, at hun ikke gør noget, men dog var jeg lidt i tvivl. Hun lagde dog ikke op til noget overhovedet. Hun var rigtig sød, og hjalp mig med, at blive helt tryk ved hende igen. De sidste runder i hallen var jeg helt tryk ved hende.
Min mor kom, og så gik hun ved siden af os da vi skridtede lidt udenfor. Min mor gik med os en runde, og Ida var bare rigtig sød. Jeg tror godt, at hun kunne mærke, at hun skulle være rolig. Vi red en runde mere uden min mor, og Ida var bare sød som hun plejer at være. Hun er bare helt fantastisk :D
Jeg er sikker på, at efter denne tur, er det hele helt normalt igen :D
Vi striglede en smule igen, og så kom hun på fold.
Efter at have muget ud (også første gang jeg gør det, men det gjorde ret ondt, så det gør jeg ikke selv her de næste par dage) hentede jeg hende ind fra fold. Hun var igen rigtig sød, og hun forstår virkelig, at hun er nødt til at gå langsomt.
Jeg striglede udenfor igen, og som sædvanligt bare rigtig hyggeligt. Det var ikke rigtig noget særligt der, vejret var dårligere end de andre dage. Derfor fældede hun ikke så meget som de sidste dage.
Jeg tog hovedtøj på hende, og så trak jeg hende ind i hallen. Jeg trak hende lidt rundt inde jeg hoppede op. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt nervøs. Jeg hoppede dog op, og hun skridtede afsted. Hun havde ret meget energi, så det var jo meget godt. Jeg var dog ved at hoppe af et par gange da jeg blev lidt nervøs, det var blandt andet da der var en hest der gik udenfor. Jeg tog mig selv i at være lidt smånervøs, og sagde til mig selv, at hun jo ikke ville gøre noget. Det er jo helt rigtig, hun vil aldrig gøre mig noget med vilje. Inderst inde er jeg jo 100 på, at hun ikke gør noget, men dog var jeg lidt i tvivl. Hun lagde dog ikke op til noget overhovedet. Hun var rigtig sød, og hjalp mig med, at blive helt tryk ved hende igen. De sidste runder i hallen var jeg helt tryk ved hende.
Min mor kom, og så gik hun ved siden af os da vi skridtede lidt udenfor. Min mor gik med os en runde, og Ida var bare rigtig sød. Jeg tror godt, at hun kunne mærke, at hun skulle være rolig. Vi red en runde mere uden min mor, og Ida var bare sød som hun plejer at være. Hun er bare helt fantastisk :D
Jeg er sikker på, at efter denne tur, er det hele helt normalt igen :D
Vi striglede en smule igen, og så kom hun på fold.
fredag den 5. april 2013
5/4 hyggedag med Idapigen
Uuh havde savnet hende, nu var jeg jo ikke ude ved hende i går.
Forresten, for at det her giver mening, læs indlægget for i onsdags.
Jeg hentede hende, og trak hende ind i meget langsomt tempo. Hun startede med, at snuse til der hvor jeg landede, det var bare så sødt <3 Bagefter stod vi og striglede i rigtig lang tid. Jeg tog en masse fældehår af hende, og striglede hende i lang tid på kroppen. Jeg kunne ikke rigtig bukke mig, da jeg havde for ondt til det. Derfor blev hun ikke ren på benene, hvor der sad lidt mudder. Vi stod udenfor, og det var bare så hyggeligt. Jeg elsker hende virkelig meget.
Jeg tror vi striglede i 1 time (hvilket er sådan vildt lang tid). Derefter gik vi på en lille trækketur. Ida var simpelthen så sød, jeg går ret langsomt, men det affandt hun sig bare med, det var utrolig hun ville det. Jeg tror godt hun kunne mærke, at der var noget galt med mig. Hun stoppede hver gang jeg stoppede, og gik hver gang jeg gik. Hun er bare fantastisk. Efter turen gnubbede jeg lige lidt mere hår af hende.
Det var bare så rart at se hende igen, og jjeg fik også helt bevist at jeg stadig stoler 110% på hende. Det er nærmest som om, at vores forhold er blevef endnu stærkere.
Hun er bare så sindsygt sød! Bare det at se hendes øjne kigge på mig, bliver jeg sådan helt.. åååh!! <3 Jeg kan slet ikke beskrive det!
Forresten, for at det her giver mening, læs indlægget for i onsdags.
Jeg hentede hende, og trak hende ind i meget langsomt tempo. Hun startede med, at snuse til der hvor jeg landede, det var bare så sødt <3 Bagefter stod vi og striglede i rigtig lang tid. Jeg tog en masse fældehår af hende, og striglede hende i lang tid på kroppen. Jeg kunne ikke rigtig bukke mig, da jeg havde for ondt til det. Derfor blev hun ikke ren på benene, hvor der sad lidt mudder. Vi stod udenfor, og det var bare så hyggeligt. Jeg elsker hende virkelig meget.
Jeg tror vi striglede i 1 time (hvilket er sådan vildt lang tid). Derefter gik vi på en lille trækketur. Ida var simpelthen så sød, jeg går ret langsomt, men det affandt hun sig bare med, det var utrolig hun ville det. Jeg tror godt hun kunne mærke, at der var noget galt med mig. Hun stoppede hver gang jeg stoppede, og gik hver gang jeg gik. Hun er bare fantastisk. Efter turen gnubbede jeg lige lidt mere hår af hende.
Det var bare så rart at se hende igen, og jjeg fik også helt bevist at jeg stadig stoler 110% på hende. Det er nærmest som om, at vores forhold er blevef endnu stærkere.
Hun er bare så sindsygt sød! Bare det at se hendes øjne kigge på mig, bliver jeg sådan helt.. åååh!! <3 Jeg kan slet ikke beskrive det!
3/4 shit happens
Ja.. jeg faldt af Ida her den 3/4, på en tur fordi hun løb liiiige lovligt stærkt, og så kunne jeg ikke stoppe hende. Hun drejede og jeg kom ud af balance, hun drejede igen, og jeg faldt af ned på asfalt :/
Jeg har fået en meget stor hudafskrabning på hoften, samt et meget hårdt slag. Det gør simpelthen så ondt at gå på, da man uanset hvad man gør åbenbart bruger hoften. I går gjorde det ikke så ondt, da jeg tog forskellige piller, og på trods af, at jeg ikke har taget nogen piller her til morges, gør det ikke frygtelig ondt. Jeg har desuden fået et sår i panden som blev limet da jeg kom ind på skadestuen, ligesom dem man ser på film. Det er faktisk ret sejt.
På Ida skete der ikke noget, hun havde synes det var vildt sjovt. Hun kom hen til mig, og var så glad. Men så var det alligevel som om hun spurgte "jamen Maja, hvorfor blev du ikke på? Vi havde det jo lige så sjovt, og så skal du jo blive oven på mig!" Hun var bare så sød. Der var en dame der hjalp mig med at få ringet til min mor, og imens stod jeg med Ida og græssede i damens græsplæne. Inden vi kunne tage på skadestuen, måtte vi hente en der kunne få fat i Ida, og hun trak så Ida hjem. Hun havde vidst haft ret meget energi. De havde så taget hende ind i stalden og der havde hun det godt :)
Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det ikke var Idas skyld. Men jeg vil skrive hvad der skete længere nede, og der kan I også se, at det ikke var nogens skyld.
Af material skade var der to, ret dyre ting, som gik i stykker. Mine briller og min ridehjelm. I går var jeg ude at købe nye briller, og i dag skal jeg købe ny ridehjelm.
I dag tager jeg ud til Ida, og jeg håber på, at jeg kan komme lidt op at ride på hende.
Det værste har faktisk ikke været at det gjorde ondt, men mere det psykiske. Jeg var bange for, at jeg ville miste tilliden til Ida, og at jeg aldrig ville komme op at ride igen. Nu når jeg har tænkt videre over det, kan jeg mærke, at det ikke bliver noget problem. Hun er jo stadig Ida, og jeg er stadig Maja, og hun har aldrig gjort det før, plus det var ikke hendes skyld, at jeg faldt af. Derfor tror jeg ikke, at der bliver nogen forskel, vi skal bare igennem det her sammen.
Men hvad skete der så?
Vi havde aftalt at ride den her tur. men hele tiden kom der noget i vejen, så vi aflyste den, men så genoptog vi alligevel ideen.
Jeg kunne mærke helt indtil, at jeg ikke rigtig havde sådan så meget lyst som de andre gange. Jeg vidste at jeg ikke skulle tage afsted.
Nå.. vi havde hygget os rigtig meget med at strigle, og vi red så tilsidst afsted.
I starten var Ida monstersød, rigtig træt og sådan. Det var hun sådan indtil, nogle 100 meter inden der hvor vi havde planlagt at galopere. Her blev hun ret meget oppe at køre, men alligevel ikke sådan rigtigt, hun var jo stadig rigtig sød ved mig <3
Vi travede først på galopstrækningen, og besluttede os så for, at galopere tilbage. Da vi satte i galop, begyndte begge heste pludseligt at løbe. De løb fuldstændig vanvittigt, men ikke sådan fordi de var blevet bange, men bare fordi de havde det sjovt. De tænkte jo ikke lige over hvor store de er :P Jeg tabte begge bøjler, men kunne godt holde mig på også selvom hun også hoppede lidt rundt. Jeg var så lige ved at få hende bremset, men så drejede Maurita væk fra mig og Ida, og selvfølgelig løb Ida med hende.Heste er jo flokdyr. Hun drejede igen op af vejen, og der faldt jeg af, lige midt på vejen. Jeg skyndte mig op igen, og kunne bare mærke at jeg skulle få fat i Ida. Første gang jeg kiggede op, det var lige med det samme. Så jeg begge hest løbe væk. Jeg tænkte at jeg ville miste Ida. Jeg tog hånden på mit hoved, og min hånd var helt fuld af blod. Min ridehjelm knækkede, og den skar hul i mit hoved. Næste gang jeg kiggede på, havde Mathilde kontrol og Mau, og Ida løb stadig lidt videre. Ida stoppede så lidt efter, og tog hovedet ned i græsset.
Der kom en dame og hjalp mig, hun ville have mig ind og side. Det eneste jeg ville var bare op til Ida. Damen holdte mig så tilbage, men til sidst gik jeg fra hende fordi jeg ville op til Ida. Ida havde ørene helt fremme, hun kunne godt mærke, at jeg ikke havde det helt godt. Jeg gav hende et stort kram, og jeg humpede tilbage til damen med Ida. Jeg fik så en klud, men jeg ville bare op på hende igen, da jeg var bange for, at jeg ellers ville blive bange for hende. Men jeg gjorde det ikke, og i stedet stod jeg med hende (og det er først nu jeg husker hvor ondt det gjorde) og Ida spiste græs. Min mor kom og hentede mig, og jeg måtte sætte mig lidt ind i bilen. Ida stod og kiggede på mig.
Ida er bare verdens sødeste monster. Jeg kan bare ikke beskrive hvor højt jeg elsker hende, at hun så løber sker jo.. Desuden har hun aldrig gjort det før, og hvad vigtigere er, så ved jeg, at hun ikke gjorde det med vilje, men kun fordi hun ikke lige tænkte sig om. Jeg tænker hele tiden ulykken igennem, og får hver gang bliver den mere og mere fjern. Det er som om, at det ikke var mig og Ida det skete for, men nogle helt andre :)
Jeg kom på skadestuen, og noget af det jeg frygtede mest var, at de ville sige, at det var en dum hest jeg havde.
Det gjorde de ikke, de var alle søde, og forstod godt, at det ikke var hendes skyld.
Der var forresten små Idahår i mit sår på hoften :P
Jeg prøver altid at se positivt på alting, så jeg ser det bare som en lille hurdle vi skal over, og når vi er kommet over den, stoler vi mere på hinanden end nogensinde. En soulmate er en man har kæmpet for, imod og med.
Jeg har fået en meget stor hudafskrabning på hoften, samt et meget hårdt slag. Det gør simpelthen så ondt at gå på, da man uanset hvad man gør åbenbart bruger hoften. I går gjorde det ikke så ondt, da jeg tog forskellige piller, og på trods af, at jeg ikke har taget nogen piller her til morges, gør det ikke frygtelig ondt. Jeg har desuden fået et sår i panden som blev limet da jeg kom ind på skadestuen, ligesom dem man ser på film. Det er faktisk ret sejt.
På Ida skete der ikke noget, hun havde synes det var vildt sjovt. Hun kom hen til mig, og var så glad. Men så var det alligevel som om hun spurgte "jamen Maja, hvorfor blev du ikke på? Vi havde det jo lige så sjovt, og så skal du jo blive oven på mig!" Hun var bare så sød. Der var en dame der hjalp mig med at få ringet til min mor, og imens stod jeg med Ida og græssede i damens græsplæne. Inden vi kunne tage på skadestuen, måtte vi hente en der kunne få fat i Ida, og hun trak så Ida hjem. Hun havde vidst haft ret meget energi. De havde så taget hende ind i stalden og der havde hun det godt :)
Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det ikke var Idas skyld. Men jeg vil skrive hvad der skete længere nede, og der kan I også se, at det ikke var nogens skyld.
Af material skade var der to, ret dyre ting, som gik i stykker. Mine briller og min ridehjelm. I går var jeg ude at købe nye briller, og i dag skal jeg købe ny ridehjelm.
I dag tager jeg ud til Ida, og jeg håber på, at jeg kan komme lidt op at ride på hende.
Det værste har faktisk ikke været at det gjorde ondt, men mere det psykiske. Jeg var bange for, at jeg ville miste tilliden til Ida, og at jeg aldrig ville komme op at ride igen. Nu når jeg har tænkt videre over det, kan jeg mærke, at det ikke bliver noget problem. Hun er jo stadig Ida, og jeg er stadig Maja, og hun har aldrig gjort det før, plus det var ikke hendes skyld, at jeg faldt af. Derfor tror jeg ikke, at der bliver nogen forskel, vi skal bare igennem det her sammen.
Men hvad skete der så?
Vi havde aftalt at ride den her tur. men hele tiden kom der noget i vejen, så vi aflyste den, men så genoptog vi alligevel ideen.
Jeg kunne mærke helt indtil, at jeg ikke rigtig havde sådan så meget lyst som de andre gange. Jeg vidste at jeg ikke skulle tage afsted.
Nå.. vi havde hygget os rigtig meget med at strigle, og vi red så tilsidst afsted.
I starten var Ida monstersød, rigtig træt og sådan. Det var hun sådan indtil, nogle 100 meter inden der hvor vi havde planlagt at galopere. Her blev hun ret meget oppe at køre, men alligevel ikke sådan rigtigt, hun var jo stadig rigtig sød ved mig <3
Vi travede først på galopstrækningen, og besluttede os så for, at galopere tilbage. Da vi satte i galop, begyndte begge heste pludseligt at løbe. De løb fuldstændig vanvittigt, men ikke sådan fordi de var blevet bange, men bare fordi de havde det sjovt. De tænkte jo ikke lige over hvor store de er :P Jeg tabte begge bøjler, men kunne godt holde mig på også selvom hun også hoppede lidt rundt. Jeg var så lige ved at få hende bremset, men så drejede Maurita væk fra mig og Ida, og selvfølgelig løb Ida med hende.Heste er jo flokdyr. Hun drejede igen op af vejen, og der faldt jeg af, lige midt på vejen. Jeg skyndte mig op igen, og kunne bare mærke at jeg skulle få fat i Ida. Første gang jeg kiggede op, det var lige med det samme. Så jeg begge hest løbe væk. Jeg tænkte at jeg ville miste Ida. Jeg tog hånden på mit hoved, og min hånd var helt fuld af blod. Min ridehjelm knækkede, og den skar hul i mit hoved. Næste gang jeg kiggede på, havde Mathilde kontrol og Mau, og Ida løb stadig lidt videre. Ida stoppede så lidt efter, og tog hovedet ned i græsset.
Der kom en dame og hjalp mig, hun ville have mig ind og side. Det eneste jeg ville var bare op til Ida. Damen holdte mig så tilbage, men til sidst gik jeg fra hende fordi jeg ville op til Ida. Ida havde ørene helt fremme, hun kunne godt mærke, at jeg ikke havde det helt godt. Jeg gav hende et stort kram, og jeg humpede tilbage til damen med Ida. Jeg fik så en klud, men jeg ville bare op på hende igen, da jeg var bange for, at jeg ellers ville blive bange for hende. Men jeg gjorde det ikke, og i stedet stod jeg med hende (og det er først nu jeg husker hvor ondt det gjorde) og Ida spiste græs. Min mor kom og hentede mig, og jeg måtte sætte mig lidt ind i bilen. Ida stod og kiggede på mig.
Ida er bare verdens sødeste monster. Jeg kan bare ikke beskrive hvor højt jeg elsker hende, at hun så løber sker jo.. Desuden har hun aldrig gjort det før, og hvad vigtigere er, så ved jeg, at hun ikke gjorde det med vilje, men kun fordi hun ikke lige tænkte sig om. Jeg tænker hele tiden ulykken igennem, og får hver gang bliver den mere og mere fjern. Det er som om, at det ikke var mig og Ida det skete for, men nogle helt andre :)
Jeg kom på skadestuen, og noget af det jeg frygtede mest var, at de ville sige, at det var en dum hest jeg havde.
Det gjorde de ikke, de var alle søde, og forstod godt, at det ikke var hendes skyld.
Der var forresten små Idahår i mit sår på hoften :P
Jeg prøver altid at se positivt på alting, så jeg ser det bare som en lille hurdle vi skal over, og når vi er kommet over den, stoler vi mere på hinanden end nogensinde. En soulmate er en man har kæmpet for, imod og med.
tirsdag den 2. april 2013
2/4 På snetur i 20 graders varme
Det har nok været nogen af de to mest psyrealistiske dage i mit liv! Ikke mindst på grund af vejret, men i høj grad også lockouten
Jeg fik fri klokken 9:45, wow, og tog ud til Ida klokken 11.
Jeg hentede hende ind med det samme, og så striglede vi udenfor igen ligesom i går. Det var super hyggeligt, men også meget varmt. Ida fik vasket hove og hovskæg for første med slange, siden vinteren trådte ind.
Vi måtte lige vente på en af de andre, som skulle på tur med sin unghest, og så red vi da lige med.
Vi red ude i vores egen skoven, hvilket er meget lang tid siden, da der har være umuligt at komme frem pga. fældede træer. Det var simpelthen så mærkeligt, da jeg red i min t-shirt, imens der lå sne ud over det hele.. Det var bare så underligt!
Vi red hen til den lille å, men i dag ville Ida bare i over. Jeg valgte at hoppe af, og med lidt list fik jeg hende lokket over. Jeg hoppede op på hende igen, uden rampe uden sadel. Jeg er da blevet sej.
Resten af turen gik helt uden problemer, og var bare super hyggelig. Den anden hest (Katie) kunne gå helt oppe i røven på Ida, uden Ida blev sur. Vi kunne også ride ved siden af hinanden der hvor der var plads, hvilket jeg bare er super glad for.
Da vi skulle over åen igen, gik Ida lige igennem.
Da vi ankom til gården igen, striglede jeg hende lige hurtigt igen, og så kom hun ud på folden uden dækken, da der bare var så varmt.
Jeg fik fri klokken 9:45, wow, og tog ud til Ida klokken 11.
Jeg hentede hende ind med det samme, og så striglede vi udenfor igen ligesom i går. Det var super hyggeligt, men også meget varmt. Ida fik vasket hove og hovskæg for første med slange, siden vinteren trådte ind.
Vi måtte lige vente på en af de andre, som skulle på tur med sin unghest, og så red vi da lige med.
Vi red ude i vores egen skoven, hvilket er meget lang tid siden, da der har være umuligt at komme frem pga. fældede træer. Det var simpelthen så mærkeligt, da jeg red i min t-shirt, imens der lå sne ud over det hele.. Det var bare så underligt!
Vi red hen til den lille å, men i dag ville Ida bare i over. Jeg valgte at hoppe af, og med lidt list fik jeg hende lokket over. Jeg hoppede op på hende igen, uden rampe uden sadel. Jeg er da blevet sej.
Resten af turen gik helt uden problemer, og var bare super hyggelig. Den anden hest (Katie) kunne gå helt oppe i røven på Ida, uden Ida blev sur. Vi kunne også ride ved siden af hinanden der hvor der var plads, hvilket jeg bare er super glad for.
Da vi skulle over åen igen, gik Ida lige igennem.
Da vi ankom til gården igen, striglede jeg hende lige hurtigt igen, og så kom hun ud på folden uden dækken, da der bare var så varmt.
mandag den 1. april 2013
1/4 Glædelig første april
Har I alle haft en god første april? Det håber jeg. Her blev den i hvert fald fejret med godt vejr, højt humør, glade heste og ja... aprilsnare.
Jeg startede med, at jeg tog Idas dækken af, og så stod hun der uden imens jeg gjorde rent i rytterstuen (mit lille job) og fik muget ud.
Hun var stadig rigtig varm da jeg så hentede hende igen, men hun havde lige rullet sig... fedt. Jeg striglede hende udenfor, og jeg måtte tage både jakke og fleecetrøje af, da der simpelthen bare var så varmt! Ida havde det også bare mega varmt?!
Jeg brugte 5 kvarter på, at få hende striglet så ren, at det ikke ville se helt dumt ud at ride på hende. Dog var der stadigvæk lidt på ørene osv. Jeg fik også ordnet hende hove, med en meget fin pedicure :P
Desuden brugte jeg en rigtig god børste til fældning, og der røg simpelthen så meget hår af. Hele gårdspladsen var fyldt op med hvidgullige Ida hår.
Jeg besluttede sammen med Mathilde, at vi skulle ride en tur.
Vi red derfor vores første tur i meget lang tid, hvor jeg kun havde en trøje på, og Ida ikke havde tæppe på :)
Vi red bare på de små veje rundt i en 5 kvarter, og der var bare super hyggeligt. Vejret var fantastisk, og vi blev bare så glade, alle 4.
Ida var rigtig dygtig hele turen, hun fik frisk fremad, men alligevel blev hun lidt forpustet. Det plejer hun ikke at blive, men jeg tror det var pga. varmen. På trods af at jeg havde givet hende vildt meget vand inden (og efter) vi red. Varme og Ida er ikke så gode sammen :P
Ida holdte øje med en hund, der gik foran os i meget lang tid. Jeg tror ikke helt, at hun synes den skulle gå der. Hun gik også igennem meget dybe vandpytter, og det var bare mega sejt.
Vi tog lidt trav, og Idavar bare rigtig sød. Dog var hun ret langsom, så Mathilde måtte stoppe Maurita op så der kom lidt plads imellem os. Maurita satte så i meget hurtig galop i stedet for trav. Jeg troede, at Mathilde ville falde af (hvilket hun ikke gjorde, meget imponerende) så jeg hoppede af Ida imens Ida travede.
Der skete ikke rigtig noget, så jeg skulle komme på på Ida. Det har jeg aldrig gjort, uden sadel, uden nogen at stå på. I dag skulle så blive den første gang jeg gjorde det, dog kun med lidt hjælp :P
Vi travede lige lidt igen, og så skridtede vi resten af vejen. Vi red lidt ved siden af hinanden ude midt på vejen... jaja, der kommer ikke så mange biler herude hos os. Men vi kunne næsten holde i hånd, hvilket er sådan helt vildt. Ingen af hestene er sådan helt vild glade for andre heste, og da slet ikke hinanden, så der er godt :)
Da vi kom lidt længere gjorde vi det 2 gange mere, hvor vi kunne holde fat.
Da vi kom tilbage ordnede jeg lige det nye skidt der var kommet på Ida, og så kom hun ud på fold.
Jeg startede med, at jeg tog Idas dækken af, og så stod hun der uden imens jeg gjorde rent i rytterstuen (mit lille job) og fik muget ud.
Hun var stadig rigtig varm da jeg så hentede hende igen, men hun havde lige rullet sig... fedt. Jeg striglede hende udenfor, og jeg måtte tage både jakke og fleecetrøje af, da der simpelthen bare var så varmt! Ida havde det også bare mega varmt?!
Jeg brugte 5 kvarter på, at få hende striglet så ren, at det ikke ville se helt dumt ud at ride på hende. Dog var der stadigvæk lidt på ørene osv. Jeg fik også ordnet hende hove, med en meget fin pedicure :P
Desuden brugte jeg en rigtig god børste til fældning, og der røg simpelthen så meget hår af. Hele gårdspladsen var fyldt op med hvidgullige Ida hår.
Jeg besluttede sammen med Mathilde, at vi skulle ride en tur.
Vi red derfor vores første tur i meget lang tid, hvor jeg kun havde en trøje på, og Ida ikke havde tæppe på :)
Vi red bare på de små veje rundt i en 5 kvarter, og der var bare super hyggeligt. Vejret var fantastisk, og vi blev bare så glade, alle 4.
Ida var rigtig dygtig hele turen, hun fik frisk fremad, men alligevel blev hun lidt forpustet. Det plejer hun ikke at blive, men jeg tror det var pga. varmen. På trods af at jeg havde givet hende vildt meget vand inden (og efter) vi red. Varme og Ida er ikke så gode sammen :P
Ida holdte øje med en hund, der gik foran os i meget lang tid. Jeg tror ikke helt, at hun synes den skulle gå der. Hun gik også igennem meget dybe vandpytter, og det var bare mega sejt.
Vi tog lidt trav, og Idavar bare rigtig sød. Dog var hun ret langsom, så Mathilde måtte stoppe Maurita op så der kom lidt plads imellem os. Maurita satte så i meget hurtig galop i stedet for trav. Jeg troede, at Mathilde ville falde af (hvilket hun ikke gjorde, meget imponerende) så jeg hoppede af Ida imens Ida travede.
Der skete ikke rigtig noget, så jeg skulle komme på på Ida. Det har jeg aldrig gjort, uden sadel, uden nogen at stå på. I dag skulle så blive den første gang jeg gjorde det, dog kun med lidt hjælp :P
Vi travede lige lidt igen, og så skridtede vi resten af vejen. Vi red lidt ved siden af hinanden ude midt på vejen... jaja, der kommer ikke så mange biler herude hos os. Men vi kunne næsten holde i hånd, hvilket er sådan helt vildt. Ingen af hestene er sådan helt vild glade for andre heste, og da slet ikke hinanden, så der er godt :)
Da vi kom lidt længere gjorde vi det 2 gange mere, hvor vi kunne holde fat.
Da vi kom tilbage ordnede jeg lige det nye skidt der var kommet på Ida, og så kom hun ud på fold.
Abonner på:
Opslag (Atom)