25/1 slankekur

Nu er der igen gået lang tid uden indlæg, og der er bare sket så meget, som jeg bare ikke har haft tid til at skrive om!

Dyrlægen var på besøg for at give Ida en vaccine. Hun konstaterede at Ida er en super velplassat, tilfreds, glad og velopdraget hest, der på ingen måder kunne have det haft det bedre! Men hun var alt for tyk, hvilket jo passer meget godt... Så nu står det på slankekur til Ida. Sidste fredag begyndte vi, og hun har får mindre foder, men med vitamin tilskud, vi er begyndt at ride meget mere, og så har jeg fået  et vægtmålebånd, så jeg hele tiden kan holde øje med hendes vægt.

Desuden har jeg lavet et skema over hendes vægt, og så vil jeg skrive mine data ind i dette, når jeg måler hende. Jeg måler hende en gang om ugen - hver fredag. (Jeg er jo ikke matematiker uden grund).

Jeg har indtil videre foretaget to målinger, og første gang vejede hun 462 kg, og anden gang 440 kg. Grunden til at det er et så voldsomt tal og det falder så hurtigt, (tror jeg) er fordi hendes lidt usædvanlige fedtdepot ligger lige der hvor man måler, og det er og det er dem der forsvinder først. 

Jaja vi skal nok komme med på hendes normalvægt på o. 385 kg igen.

Jeg ved faktisk ikke lige hvad der er sket så siden hun er blevet så tyk, men det er nok bare gået så langsomt, at jeg ikke rigtig har lagt mærke til det. Sidst dyrlægen så hende var jo lige i starten af sommerferien, hvor hun var rigtig flot. Så er det jo nemmere at se den store forskel. Men det betyder jo ikke det store, så længe jeg bare får hende normalvægtig inden hun skal på sommergræs igen.

                                   

Hvad angår vores ridning er det begyndt at gå rigtig godt. Nu er vi jo begyndt that blive mere seriøse igen pga kuren, og det er altså ret så sjovt. Vi rider i sadel igen, og det gør ridningen nemmere på nogen punkter. Hun går generelt ret stabilt, og får ryggen rigtig godt med. Hendes ben går perfekt, og hun har meget mere flow og løft end førhen. Nu mangler vi bare at få hovedet lidt mere med, hvis vi gør det for hun en perfekt holdning. Lige nu er hun dejlig afslappet med hovedet, og en gang imellem kommer hun op og får mere kontakt til bidet, og går faktisk perfekt. Men som sædvanligt mangler vi øvelsen og musklerne til det. Men hun er nu en stjerne uanset hvad. Galoppen går også godt, hun løber ikke så stærkt, men går samtidig godt frem og bruger ryggen. Desuden øver vi os meget i overgange, og det har resulteret i at hun ikke længere løber, og desuden gang vi næsten lave et changement, og galop overgange fra skridt mestrer hun også!

Men hun er også kommet ud af form, så når hun får opbygget de der muskler, så bliver vi bare seje!

Vi har også fået sprunget lidt mere, denne gang med et enkelt spring. Vi kom igen op på 65 cm igen, og det er ret vildt. Vores mål er 70 cm, og det har det altid været. Jeg synes det virker noget mere overskueligt nu! Og for lige at nævne det, så er det ikke Ida der ikke kan, men mig der er en kylling.

Som i nok har set så ligger der ret meget sne udenfor, i hvert fald her hvor jeg bor. Idas fold er dækket af et godt lag sne, men det er nu ikke det samme problem som det bar sidste år. Hun fik ret meget sne under hovene sidste år, hvilket ikke er så slemt nu, dog rider vi ikke udenfor overhovedet, for jeg er bare så name for at hun vrikker om eller glider og vælter.

Jeg glæder mig alt i alt til dette år. 2013 var et fantastisk år, men jeg tror at 2014 har gode chancer for at opkonkurrere det!

      

Bilederne er taget den dag dyrlægen kom (15/1), jeg var der desværre ikke den dag, men min mor var der til at ordne hende. Selv tog jeg bussen direkte efter skole, jeg havde heldigvis idræt i sidste modul den dag (vi har kun idræt 1 time, fremfor de normale 11/2 time), så jeg kunne være derude klokken 2, derefter gik vi en lille tur, og vi hyggede år stalden.

1/1 Idas fødselsdag fyldt med fyrværkeri

Da vi ikke har en egenlig dato for Idas fødsel, er hun blevet dateret til at have fødselsdag den 1/1 1997, det vil sige at hun fyldte 17 år i dag. Egentligt er hun nok noget yngre, men så længe hun er sund og rask går det hele jo nok.

Jeg var overbevist om, at alt det fine fyrværkeri i løbet af natten var på grund af Idas fødselsdag og ikke pga nytåret.

       

Billedet er taget fra Google - Aarhus 

Egentlig bryder jeg mig ikke ret meget om nytårsaften, men jeg havde nu en hyggelig aften alligevel. Hvordan har jeres jul og nytårs været?

 Jeg havde aftalt med en af de andre ved navn Anna og hendes hest Dario, at vi skulle rude en tur. Dario er nemlig ikke så glad for tung trafik, og vi tænkte at der ikke ville være ret meget trafik på vejene på denne dag. Dog skulle det vise sig at der var en hel del andre farer end det. 

Vi starterde med at strigle og planlægge en tur, vi ville ride ned til den store skov, hvor man skal ud at ride en ret trafikeret vej. Eftersom Ida ikke rigtig er bange for noget, så er der ingen problemer med Ida på vejen. Trafik er en ligegyldig faktor for hende. Dario var heller ikke bange for trafikken, men han fik dog et chok over en anden hest ude på en fold. Da vi kom ned til skoven, red vi hen af en lille grusvejen der fører ned til indgangen af skoven. Der kom så en hund fra en have som begyndte at gå helt vildt, og der fik vi vidst alle fire et kæmpe chok. Derefter gik vi rimelig roligt videre. Da der er et byggeprojekt på grusvejen ligger der mange meter metalplader på vejen. 

Ida var super sød til at gå ud på dem, og havde ingen problemer. Som sædvanligt syntes hun at det var sjovt at gå på dem. Vi blev enige om, at Ida nok er den hest der er den mindst bange i verden. Dario derimod ville ikke over dem, og efter et par forsøg besluttede vi os for at prøve en anden vej, som jeg aldrig har redet eller gået på før, på trods af at jeg både har redet, cyklet, løbet og gået utrolig meget i den skov.

Jeg hoppede af, og så trak vi begge heste hen til den anden sti. Da vi var kommet derhen, blev der fyret en raket af lige ved siden af os, og her blev begge hest voldsomt bange. Lige da jeg havde fået Ida til at falde til ro igen, fyrede de en mere af, vor det var ids der blev mest bange. Jeg var virkelig bange for at de ville blive ved, og hun så ville løbe fra mig. Normalt. Når hun bliver bange stopper hun bare op og kigger, men her begyndte hun at trippe rundt om mig. Vi besluttede os nu for at tage hjem, da vi ikke ville ende med en ulykke. Lige da vi kom forbi huset med hunden igen, kom der både endnu en raket og hunden løb gøende hen imod os igen. Ida blev igen bange, men hun gjorde ikke andet end at trippe rundt om mig. Hun er bare ikke nervøs anlagt og når huse endelig bliver bange regerer råhus utrolig pænt, og falder hurtig ned igen. 

På vej hen ad den store vej, som vi trak hen af, faldt hun ned igen og ville hurtigt snappe efter græs på turen. Da der den ene gang kom en lastbil forbi os, tog Dario det super pænt og Ida var fuldstændig ligeglad. Da vi så kom ind på vores egen lille vej igen, hoppede jeg op på ida igen, og red den sidste kilometer hjem. 

Derefter striglede vi en smule igen, og så kom de ud på folden. Vi gav dem juletræet fra rytterstuen. Som hestene var helt vilde med. Ida måtte dog kun få noget imens jeg stod med træet.

Vi blev enige om at det var en meget begivenhedsrig tur, og jeg vil ikke sige den var dårlig. Dario var rolig i trafikken og Ida beviste hvor sikker en pony hun er. Pånær når der kommer raketter ved siden af hende. Desuden havde vi det super hyggeligt og vi besluttede os for at ride en tur igen snarest, men hvor vi rider en anden vej ned til skoven.

31/12 Årets sidste dag

Jeg var ude at ride en tur på en times tid sammen med Ida, Mathilde og Maurita. Det er for vores tilfælde meget lang tid siden vi sidst har redet tur, så vi var rigtig glade for af være ude igen. Ida var opmærksom og fremadgående uden at være nervøs eller kigge. 

Det var ikke nogen vild tur, og det foregik mest i skridt. Vi tog dog et par traveture som gik rigtig fint. Vi red igennem en meget lille by, der har en stejl bakke som jeg og Ida aldrig har brudt os om. Ida gik dog rigtig fint både op og ned af den. Efter Bakken tog vi igen en trav, og vi rendte om og red samme vej tilbage.

Jeg red i den nye sadel, som fungerer super godt på tur. Man kan godt mærke, at den er lavet til turridning, fremfor min dressursadel.

Det var alt i alt en virkelig hyggelig tur med et par glade hest. Der var ret koldt efterhånden som vi havde været ude, men det betød nu ikke det store.

30/12 endnu et indlæg om boksen

I dag fik jeg muget ud første gang hos Ida, og det så da ud som om hun havde stået så pænt. Jeg snakkede med Idas nye nabos ejer, som synes det er rigtig hyggeligt at vi er rykket ned til dem. 

Vi striglede lidt og lavede lidt jordtræning hvor hun var super dygtig. Hun var ret koncentreret, også selvom der engang imellem kom et par fyrværkeri af forskellig art. Vi lærte ikke rigtig noget nyt, men jeg er dog ved at indlære en ny kommando til rystetricket, da den minder for meget om en anden kommando vi bruger. 

Jeg lå mærke til noget sjovt: hun tror at bak betyder at løfte forhoven, så hun stod der og løftede sin hov hver gang jeg sagde bak, det virkede helt forkert!

                                    

                      

29/12 ny boks til søde Ida

I dag flyttede jeg Ida over i den nye boks. Det har jeg valgt at gøre af flere forskellige årsager. 

For det første er der ikke nogen andre heste der står i de bokse ved siden af hende, så hun er lidt alene.

Den gamle boks er meget mørk, da der mangler en lampe og desuden er der ikke rigtig noget vindue. Desuden kan hun tage hovedet ud i den nye boks, og det kan jeg godt lide. Boksen er også et par kvadratmeter større, og ikke fordi den anden er for lille, men jo større jo bedre. 

Jeg startede med at muge ud i den gamle boks, hvorefter jeg tog ny strøelsen i den nye boks, og gjorde det pænt og rent inden jeg hentede hestene ind fra fold. Da Ida kom ind i boksen, kiggede hun først i vandkoppen, derefter forderkrybben, til sidst kiggede hun ud af vinduet og så var hun ellers hjemme. 

Derefter hentede jeg lidt hø, og striglede hende pæn og ren inde i den nye boks. Vi lavede ikke rigtig noget i dag, da jeg gerne ville have at hun skulle falde godt tilpas i boksen.

Jeg flyttede vores boksting tilbage og skrev hendes navn osv på navneskiltet udenfor boksen, og det blev nu så pænt!

Det er sjovt hvor lille hun ser du derinde, når man kan sammenligne med de store heste. Hun kan kun knap nok nå over boksdøren med hovedet, hvor de andre hestes hoveder er i midten af "hullet". Det ser rimelig sjovt ud.

Jeg fik ikke lige taget et billede, men skal nok gøre det i morgen. I får lige et billede fra et par dage siden i hendes gamle boks.

      

       

27/12 dækkener er en gave til menneskeligheden

Når der regner som i dag, er jeg nu meget glad for at Ida går med dækken. Jeg kan egentligt bedst lide at have en hest uden dækken, men det er nu uden tvivl super skønt når man ikkeh armen gennemblødt hest.

       

Ja sådan så hun ud mit våde lille dyr...

Jeg red med mit nye underlag på den nye sadel, efter vi havde striglet det der bu var tørt.

Hun gik rigtig fint og afslappet, hun havde en del fremaddrift, men hun nød det rigtig meget, så det er okay. Jeg er begyndt at have mindre fat i tøjlerne (ikke fordi de var specielt stramme før), det fungerer rigtig godt. Det er rart med lidt forandring en gang imellem. Underlaget passer forresten perfekt til vores sadel.

Min mor foreslog i dag, at vi skulle flytte over i en anden boks. Det er der flere forskellige grunde til, som jeg lige kan nævne senere.

27/12 Jeg gjorde det igen

I går var jeg syg, så der tvang min mor mig til at lade hende passe Ida. Det var jeg ikke helt glad for, for jeg kommer så nemt til at savne min hest. Jeg er eller aldrig syg, så det er helt mærkeligt! I dag var jeg så kommet mig, og jeg, min mor og mormor tog ud for at købe ind til en familiejulefrokosft i morgen. Derudover skulle min mor bruge et gavekort hun havde fået i julegave og det blev egentligt en lang tur. Til sidst sagde min mor, at vi skulle tage ud i min yndlingshestebutik, så jeg kunne bruge nogle af de penge jeg selv fik i julegave til idating. 

Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville købe noget til min nye sadel, og jeg havde egentligt regnet med en gjord. Men da så jeg noget jeg ikke kunne stå for. Som i måske ved, elsker jeg RBH udstyr, og især deres underlag, som jeg nu har tre af. Jeg så nemlig deres nye Bordeaux farvede underlag til en springsadel. Ej det er virkelig bare så fint. 

       

Jeg fandt også en fin lille strigle, som jeg tænker er ideel til mudrede vinterhove. Min kat kom altså lige med på billedet, men hun er da også fin at kigge på! 

Nu vil jeg cykle ud til Ida, og prøve vores nye underlag.

25/12 Ida did great!

Da jeg havde staldvagten i dag, kørte jeg ud til Ida rimelig sent, så hestene kunne stå ude i så lang tid som muligt. Jeg hentede hestene ind fra den ene fold, hvorefter jeg mugede ud hos Ida. Derefter hentede jeg hestene fra Idas fold og til sidst selve Ida.

Jeg trak hende direkte op på striglepladsen, hvor vi stod og striglede til hun var ren og pæn. Det er længe siden vi har lavet jordtræning, så jeg synes at det var på tide at vi skulle øve lidt igen.
Jeg har haft lidt problemer med, at hun har været masende og ukoncentreret under vores træning fra jorden. Hun er nu blevet meget bedre igen, og hun er fuldt engageret i det vi laver sammen. Det går super godt med os. Det sidste lange stykke tid har der ikke været nogle problemer, og i dag gik det helt perfekt. Hun fulgte efter mig uanset hvad, faktisk så meget at jeg ville indlære en nye øvelse: "blive". Jeg havde ikke regnet med at hun ville fange det så hurtigt, men efter et par få forsøg gjorde hun det upåklageligt! Jeg udviklede lidt på tricket, ved at få hende til at vente for så at jeg gik om bagved hende. Derefter kaldte jeg så på hende, og hun kom luntende.

Vi øvede også vores andre tricks og øvelser igennem:
- Ryste (både fra ryggen og jorden)
- Kysse
- Løfte ben (som hun nu kan med begge ben)
- High five
- Bakke (både forfra og fra siden)

Jeg er rigtig stolt over hvor hurtigt vi kan indlære tricks og øvelser nu. Det er noget helt andet end da vi startede med at lære tricks. Når man lige kender til koderne, går det som smurt!

Vi var alene på Skovvang igen i dag, og vi havde det bare super hyggeligt! Vi kan lidt flere ting når vi er alene, da jeg ikke skal tage hensyn til de andre. F.eks. plejer Ida at stå løs under striglingen når vi er alene, og det er også sjældent jeg generelt har tov på hende når vi bevæger os fra et sted til et andet.

24/12 Vi ønsker alle en glædelig jul!

I går var det juleaften, som er min ultimative yndlingsdag på året. Jeg og Ida tullede rundt uden sadel traditionen tro, denne gang med en smule galop, som vi ikke kunne sidste år.

Jeg havde selv en super god jul med min dejlige lille familie, hvor vi fik danset om juletræet, spist kalkun, kartofler, rødkål osv, og så lavede jeg min årlige quiz, som i år var legendarisk.

Fortæl gerne om jeres juleaften, jeg håber I havde det super fedt og hyggeligt!

Selv fik jeg ikke så meget Ida-relateret som jeg plejer, men jeg havde heller ikke ønsket mig specielt meget til hende.
Jeg fik min nye sadel, som både er fra min mor og mig selv (hehe, jeg giver gaver til mig selv)
Jeg fik nogle penge, og en vase jeg har ønsket mig længe af min far
Derudover fik jeg en polo fra Fjordhesten Danmark af min mormor. Jeg ved ikke om i kender dem, men de er super lækre, og så er der et lille fint fjordheste logo på, som jo er ideelt til en fjord-elsker som mig.
Jeg fik også et par høretelefoner, en ekstern harddisk og et par bukser, og vi må ikke glemme mit årlige abonnement på Dyrenes Beskyttelse.

Jeg og Ida var ikke tilfredse med julevejret!

23/12 lillejuleaften

Efter jeg som så mange andre har fået juleferie, tænkte jeg at det ville være et godt tidspunkt at få gjort rent og ryddet op i mit skab

Jeg brugte i alt to timer på, at tage alle mine ting ud af mit skab. Underlag, sadler, trenser, diverse former for hovfedt, bandager, gamacher og hvad der nu ellers kan stoppes ind i et lille bitte skab! Da tingene kom ud, fyldte de hele sadelrummet. Tænk at at jeg har så meget udstyr, og så er det jeg har i mit staldskab kun en lille del af mit samlede udstyr. Jeg har faktisk så mange ting, at jeg ikke kunne finde en julegave til Ida i år! Det bliver så det første år, hvor hun ikke får en julegave. Jeg håber ikke, at hun bliver skuffet.

Jeg fik også gjort alle mine kasser rene, og fik renset bunden af skabet. Det kan hurtigt blive ret beskidt, og en gang imellem skal der lige ryddes op derinde.

Jeg fik det gjort rigtig pænt, og nu er det også muligt at finde noget derinde igen.

Derefter mugede jeg ud hos Ida, hvorefter jeg hentede hende ind fra fold. Hun havde ret meget energi, så vi striglede lidt hurtigere end vi plejede, så vi kunne komme ud at ride. Da klokken ikke var mere end to om eftermiddagen, gik vi udenfor for at skridte for. Jeg tog vores nye sadel på, da jeg gerne vil vænne mig til den inden vi skal prøve at springe med den. Jeg havde virkelig meget lyst til at ride en tur, men til mig selv eller lignende. Men jeg må jo ikke ride alene, og jeg havde forgæves prøvet at finde nogen at ride med. Vi er jo ikke så mange opstaldere, så jeg og Ida er tit alene som i dag - men det er altid så hyggeligt! 

Vi red lidt udenfor - rundt omkring ridehuset, hvilket også var helt fint. Det var rart nok lige at komme lidt ud!  Efter vi var skridtet varme gik vi ind i ridehuset og red en smule. Det blev ikke til så meget, hun var virkelig frisk og sådan, men det udenfor trak i os begge. Vi fik noget trav og en smule galop, hvor hun var rigtig sød. Bagefter gik vi udenfor for at skridte af. Pludselig fik jeg den ide at det kunne være sjovt at tage en galop udenfor i det fri - bare oppe af grusvejen. Jeg ved ikke hvordan jeg lige fik den ide, jeg har længe gerne ville gøre det igen. Vi har jo ikke galoperet i det fri siden ulykken i foråret, og jeg har ventet på at jeg fik modet til at prøve igen.

Vi tog det stykke af grusvejen der er imellem foldene, og så prøvede vi. Første gang lykkedes det ikke rigtig, da jeg havde lidt for meget fat i hende! Anden gang fik jeg hende frem i galop, og jeg satte hende lynhurtigt ned i trav igen. Vi fik højst tre galopspring! Jeg kunne sagtens stoppe hende, også selvom vejen ikke er så lang. Derefter var jeg virkelig glad, men alligevel havde jeg følelsen af, at det ikke var helt nok til at komme over frygten. Så vi gjorde det igen, og denne gang i noget længere tid. Hun var så sød og rolig, og hun synes også det var super sjovt selv! 

Det var helt vildt at turde det igen, jeg er virkelig stolt over os. Nu er der ikke mange ting vi ikke kan længere. Desuden er det bare super fedt at galopere udenfor, især når hun går så forholdsvis langsomt, som hun gjorde i dag. Jeg har altid været bange for, at mærke det der sug i maven når man galoperer virkelig hurtigt. For mig har det aldrig været forbundet med noget godt, og det er bestemt ikke blevet bedre efter vores ulykke. 

Lige nu skal vi bare tage den lidt med ro, vi skal ud at galopere lidt alene. Og måske en dag kan det være at vi galoperer frit på tur med andre heste igen - hvem ved?

Jeg er ked af at vi hverken fik billeder eller film af det. Det kunne se så flot ud, med glade Ida i en fin galop og mig, strålende af glæde, men det kolde dystre julevejr som kontrast.

Jeg er bare super glad for at vi gjorde det igen! Hun er den bedste.