søndag den 9. december 2012

9/12 I regn og slud og sne og frost!!

Som i nok har fundet ud af, så var der snestorm i Danmark i dag, dog en lidt lam snestorm alligevel  (Mig og en veninde havde ligesom regnet med, at sne inde ude hos hestene).
Jeg blev kørt af min mor, da vi regnede med, at vejen var mere ryddet end cykelstierne. Så vi kørte meget langsomt, og så stoppede vi ved indkørslen til gården, og jeg gik resten af vejen. Det viste sig så, at der kørte  en af mine veninder lige bag ved os. Så vi gik resten af vejen, og forbi folden med vores heste, hvor vi lige tog et smut ind på folden. Da jeg havde taget mit kamera med tog jeg et par billeder af hestene i sneen.



Vi startede med, at muge ud og blande foder og give hø. Så tog vi lige lidt mad oppe i rytterstuen, hvorefter vi gik ud for, at hente hestene. Ida kom glad hen til mig, og hun var helt våd, jeg tror gerne at hun ville ind i stalden lidt. Vi striglede i en halv time, det var ikke så lang tid, men vi gik bare ind i hallen forholdvis tidligt. Jeg tog tæppe og trense på hende, og vi gik som sagt ind i hallen. Vi red derinde i 30-45 minutter i skridt og en lille runde i trav. Vi havde aftalt at skridte en lille tur i sneen ude i skoven. Så vi måtte vente på hende vi skulle ride med.
Da vi var ude i skoven, gik hun lidt usikkert, fordi hun ikke rigtigt kunne se hvad der var under. Dog var hun sød alligevel. Hun blev ret bange da hun skulle over en lille å, men jeg fik lidt hjælp af en der gik ved siden af os, og så gik hun lige over. Lidt efter valgte jeg at hoppe lidt af hende, da hun spændte lidt op. Vi kom lidt ud på vejen, og da vi så kom ind i skoven igen, så satte jeg op igen, og vi red meget af vejen, her var hun meget mere afslappet. Jeg hoppede af det sidste stykke igen, da hun fik lidt meget under hovene.

det var en vildt hyggelig tur, og jeg er meget glad for, at vi også har prøvet det. Dog vil jeg ikke gøre det igen, da Ida ikke brød sig om ikke ordentligt at kunne se hvad hun gik på.

Bagefter striglede vi lidt igen, og hestene kom ind i boksen.

Der blev taget nogle billeder af en anden, som jeg håber snart, at jeg får...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar