Vi startede dagen ud med, at komme ud til hestene klokken 9.
I den første time stod vi og striglede og hyggede med hestene, klokken ti havde vi sadlet op, og stod foran stalden og red af sted. Først tænkte vi bare, at vi skulle ud på en lille kort tur på 45 minutter. Men det skulle vi ikke. Vi red afsted, og begge heste gik rigtig fint ud af vejen. Vi red den samme vej som i går, mod en lille by der hedder Elev. Der var rigtig morgenstemning, og næsten ingen biler på vejen. Luften var helt klar, som om det var meget tidligt om morgenen. Det kunne godt føles lidt som om tiden stod stille. Mig og Ida red forrest, og lod hende bare gå og finde sit eget tempo, med helt løse tøjler. Da vi var nået til Elev, havde vi redet en halv time. Vi vidste ikke helt om vi skulle vænne om, eller hvad. Da vi synes det var lidt kedeligt bare, at ride den samme tur hver gang, besluttede vi os for, at ride lidt rundt i byen. Det skal lige siges, at dem vi red sammen med, hedder Mathilde (pige) og Maurita (hest), vores turvenner :P. Ida tog det vildt pænt, at gå inde mit i en by, på små stier med græsslåmaskiner og løse hunde. Da vi så kom ud på den anden side af byen, foreslog Mathilde, at vi kunne ride hjem til hendes morforældre, som boede lidt væk. Derfor red vi ud af byen, og hen til en større by (som hedder Lystrup). Da vi havde skridtet lidt halvlang tid på en kedelig lige cykelsti, kom der en meget stejl bakke ned af i et hul. Nede i hullet, var der en lille å, så vi skulle over en træ bro. Ida tog det vildt pænt, at gå over den! Er meget meget stolt over den, hun var lidt spændt, eller hun syntes egentligt bare det var lidt mærkeligt, at gå over. Efter hullet skulle vi op af en endnu stejlere bakke, men det tog de begge også fint. Vi var nu kommet ind i byen, og meget tæt på vores destination. Da vi kom derned, var morforældrene ikke hjemme, men Mathildes mor, onkel og søster var der. De tog nogle billeder af os, og så holdt vi en pause på en halv time, hvor de fik lov til, at stå og spise lidt græs. Da vi red hjem igen var de ligeså søde som før, men de var bare meget meget trætte! De blev slet ikke bange for noget på hele turen, og de kunne gå ved siden af hinanden. De heste som ellers plejer, at hade hinanden. Jeg plejer altid at kunne fa Ida til, at trave lidt hvis vi kommer bagefter, men i dag kunne jeg slet ikke bare få hende til, at gå hurtigere...
Det var en af de bedste ture (hvis ikke den bedste) vi har været på <3
Da vi kom tilbage var klokken 5 minutter i 1, så vi havde redet i 3 timer. Ida pustede helt da vi kom ind i stalden, og da vi stod og striglede, var de ved at falde i søvn.
Det viste sig, at være en tur på 10 kilometer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar