I dag var Ida igen et stort nussehoved, så jeg stod og nussede med hende i laaang tid det var så hyggeligt. Hun kiggede om på mig hele tiden, og hun holdt bare øjnene på mig hele tiden. Jeg tror virkelig at hun her det sidste halve år, hvor jeg er den eneste der har redet hende, at hun er blevet meget mere glad for mig. Så nu er vi lidt mere på ligefod, vi elsker hinanden lige højt.
Da jeg så skulle ride blev jeg nødt kun, at ride i den sidste del af ridehallen (en 20 meter volte) Da der var handicap ridning, eller ridefysioterapi som de gerne vil have at man kalder det. (Men det er altså handicapridning; små handicappede børn der rider rundt på heste...). Hun var i starten vildt stiv, og der gik ret lang tid før hun gik efter. Men jeg tror det var fordi vi ikke havde så meget plads, og så havde hun vidst en dårlig ridedag :D Desuden gik hun også ret langsomt, men igen det er altså hårdere, at ride på en så lille volte. Til sidst kom hun ned med hovedet, så det var godt. Hun lavede et super godt første anspring, hvor hun ellers plejer at løbe ligeså snart jeg trykker til hende, men i dag var hun så fin. Igen havde hun den langsomme galop som jeg gerne vil have.
Lige da de handicappede var steget af deres heste, satte jeg i galop, og lod hende bare løbe for helt løse tøjler op ad langsiden, og det nøs hun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar